Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er på Bohol, eller retter en ø lige op af Bohol der hedder panglao.
Vi kom hertil i tirsdags. Vi bor på et lille sted der hedder alumbung. Et Bali inspireret sted hvor vi har vores egen villa. Det er en palme hytte hvor vi har soverum på 1. Salen, nedenunder et køkken/ altmuligrum og en terrasse hvor vi kan hygge i gyngestol, hængekøje eller ved bordet. Det er rigtig dejligt.
Nå men vi bor lige midt i ingenting, eller rettere midt i et beboelses område. Så da vi ankom kl 17. Nytårsaften var det vigtigste at finde et sted at fejre den. Vi blev anbefalet et hotel lidt herfra. Vi gik derned. . . Alt optaget. Så fik vi at vide at vi skulle tage til Aluna Beach. Øh ok vi gik hjem, slappede af , skiftede tøj og tog derind.
Det er en hyggelig lille strandby. Måden man kommer rund på her, er ved at gå ned i venteskuret, så kommer en knallert før eller siden. 2 pers. op på den og så afsted for 3 kr pr. Person.
Vi nød en dejlig middag på stranden, og tog derefter hjem. Desværre var vi så trætte efter den lange rejsedag så kl 23 faldt vi i søvn og sov os ind i nytåret. Til gengæld var vi vågne allerede 6.40 næste morgen, det betyder vi var vågne da i skålede jer ind i det nye år.
1. Januar stod på regn, regn og mere regn. I dag kunne Kristoffer virkelig godt tænke sig vi lavede mad selv. Projektet blev at komme igennem vandmængderne til byen. Alt der var åben var et lokalt marked, kartofler, dåse hakket oksekød og lidt løg osv blev indkøbt. Kartoffelmos og kødsovs var planen.
Uha en oplevelse. Der var ingen dåseåbner. Da vi havde smadret dåsen var det det klammeste kød kom ud. Hmm aftensmaden blev reduceret til kartoffelmos og pandestegt toastbrød. Hi hi
Torsdag ringede vækkeuret kl 5.30 det er meget tidligt for feriefolket. Vi havde aftalt med genboen, at vi skulle ud og sejle med ham.
Kl. 6 stod han smilende og energisk og kaldte på os. Vi blev sendt til Alona hvor båden skulle komme ind.
Det blæste meget, så der var godt gang i bølgerne. Afsted ud på havet. . . . I REGNVEJR. det var en våd fornøjelse. Men vi fik set delfiner der sprang og der var mange. Jesper og jeg nød det nok mest.
Bagefter gik turen til en ø hvor vi skulle snorkle. Der var de smukkeste farverige fisk. Jesper og jeg skiftedes til at være i vandet. Jesper så tre havskildpadder. Jeg så. . . Ingen øv!
Derefter skulle turen gå til en sandstrand. Det gad vi ikke rigtig så vi tog tilbage. Og nu begyndte solen endelig at skinne. Ahhh
Om aftenen havde Jesper arrangeret massage til ham og jeg i haven. Åh det var dejligt. Som i kan høre nyder vi livet.
Markus har tillagt sig stor bekymring for sin far så når Jesper går råber han, pas nu på bilerne far. . . Ca 8 gange. Det er dog ikke noget han selv gør.
Kristoffer er begyndt at sælge ture og oplevelser i stedet for købmand. Ja legen bliver også lidt hjernevasket;0)
I morgen skal vi med den samme mand ud og køre hvor vi håber at få en masse oplevelser igen.
Det hører i nok mere om senere.
God weekend til jer alle
- comments
marianne simonsen Hej familien Lund. :-) Håber alt går som det skal..:-) Syntes det er så længe siden vi har hørt noget fra dig Vibse. Men det er vel ikke sådan lige og komme til en com. Her i Danmark er alt ved det gamle, efter julens travlhed. Vejret er rigtig trist, solen står faktisk slet ikke op.:-( Men så er det jo godt vi kan se frem til foråret, selvom der er lidt for lang tid til. På arbejdet glæder vi os til du snart kommer tilbage, men det gør du jo nok ikke. ;-) Forsat god tur og glæder mig til og se mere her på bloggen. :-) Stort kram Fru Simonsen. :-)