Profile
Blog
Photos
Videos
Turen hertil gik som smurt, ihvertfald tidsmæssigt.
Det var aftalt at en chauffør skulle hente os kl 06.00 ved vores resort. 5.55 da vi kom ud, holdte han klar. Han kørte os til færgen, hvor vi efter aflevering af kufferter og plads anvisning gik lige ombord.
To timer senere gik vi i land og gik ud af terminalen, lidt spændte på hvordan vi skulle finde busserne til maya (som er havnebyen hvor man sejler ud til malepascua fra)
Uden for terminalen stod en mand og vinkede til Jesper. Han kiggede sig omkring og tænkte det var lidt underligt. Da vi kom ud kommer han hen og siger. " Hej jeg hedder ?(kan ikke huske det) jeg er ven med Jay Jay" øh nå tænkte vi begge. "Ja ham der kørte jer fra terminal 1 til 3 da i tog ud til Bohol. Han har bedt mig komme herned og tilbyde at køre jer til maya" øh ok det er da at udnytte en forretningsmulighed tænkte vi. Dovne hoppede vi på tilbuddet og så gik turen mod maya. En tur på 3,5 time med ham imod 5 timer med den offentlige bus. Det var virkelige dårlige veje og en noget bumlet tur.
Fremme igen blev vi taget ved næsen. For 800 pesos kunne de sejle os ud til øen med det samme. Ok tænkte vi. Men da vi havde betalt blev vi sat på en lille båd, som forlangte 80 oveni. Den skulle sejle os ud til den store båd. (Som viste sig at være færgen hvor de andre betalte 80 pr. Person) så snydt blev vi. Igen 80 for at blive sejlet fra stor båd til land. Herfra tilbød de os at sejle os til vores hotel for 400 pesos. Men nu havde vi fået nok, vi ville gå.
Det skulle vise sig at være et dumt sted at spare penge. Det blev en vandring med fuld oppakning, på stranden i den stegede eftermiddagssol:0(
Vi var meget røde i hovedet, og meget svedige da vi nåede frem.
Vi bor på en rigtig bounty strand, blændede hvid, og meget smuk. Men her er de meget hårdt ramt af tyfonen. Et helt område langs stranden, der tidligere var bungalower, er nu ødelagte. Nogle af dem er der flyttet lokale ind i. En enkelt er ved at blive renoveret. Men det ser ikke ud til at blive til noget foreløbigt.
Øen er er 2 km lang og under 1 bred. Så lige bag ved hotellerne bor de lokale indbyggere. Og her møder vi ødelæggelser og fattigdom. Hele området er tydeligt blæst omkuld. Planter tømmer osv. Der bliver ikke ryddet op, men man reparerer til det virker. Presenninger plastik banner reklamer osv bliver tag og vægge. Tømmer er ved at blive samlet, men det kommer til at tage tid. Høns og grise er bundet i et herligt virvar til de ødelagte palmer og træstubbe. Det er med en klump i halsen vi går i dette område.
Der er ikke endnu kommet internet herud, det er derfor vores indlæg kommer lidt klumpet.
Her er ikke rigtig noget at lave herude. Jesper har været ude at dykke og vi andre har lavet sandslotte. Det er ligesom det. Derfor har vi besluttet at tage en dag tidligere herfra, og dermed halvere den planlagte lange rejsedag. Vi tager torsdag en båd tilbage til Maya og en bus til Cebu 5 timer. Her overnatter vi og tager dagen efter flyet til manila. Det skulle ellers have været fredag det hele, men da vi keder os lidt her, kan vi lige så godt, gøre rejsen lettere for os alle fire.
- comments