Profile
Blog
Photos
Videos
Så er tiden på filippinerne ved at nå vejs ende. I dag flyver vi til Manila, og i morgen flyver vi så til Hong Kong som er sidste stop før hjemrejsen.
Filippinerne har været meget speciel for os alle. Vi har set de lækreste hvide sandstrande, flot frodig natur og de sødeste mennesker har vi mødt. Som kontrast til det, har vi også oplevet utroligt stor fattigdom, ødelæggelser efter natur katastrofer, rod og i vores øjne svineri/sjusk.
Vi har oplevet hvordan deres tro er en meget vigtig del af deres hverdag. I deres biler, både, knallerter osv er der citater om Gud. En båd sejler ikke ud på vandet uden der er bedt en bøn. En gang vi sejlede med en meget gammel færge, var der endda en præst ansat, til at holde en lille andagt inden vi sejlede ud. Det var første gang vi oplevede det, og pga færgens stand, frembragte det et lille smil og en tanke om, at hvis en præst er nødvendig, så var færgen måske i dårligere stand end forventet. Men som bekendt kom vi hele frem.
- comments