Profile
Blog
Photos
Videos
Phnom Pen d. 30.04.11
I dag har været en ret begivenhedsløs dag! Vi skulle fra Siem Reap til hovedstaden i Cambodja Phnom Pen, og den rejse tog sammenlagt 7 timer, så der var ikke rigtigt tid til så meget andet.
Vi tog af sted klokken 12 om formiddagen og kørte med offentlig bus hele vejen. Jeg var ret bekymret for turen, for i går drak jeg 4,5 liter vand, og jeg skulle på toilettet stort set hver time. Denne her offentlige bus stoppede kun én gang på de 7 timer, så det er dæleme længe man skulle holde sig. Jeg sørgede bare for at kende stoptidspunktet, så jeg kunne drikke en hel masse vand en halv time før. Så var vandet ligesom nået igennem mit system til tissepausen ;)
Bussen var faktisk rigtig god når man tænker over at det var et offentligt transportmiddel i Cambodja. Den var faktisk mindst lige så god som de danske busser, så det var imod al forventning en ret behagelig tur! Vi kom igennem en hel masse bittesmå landsbyer, hvor de virkeligt levede primitivt, så det var lidt af en oplevelse.
Da vi ankom tog vi et hurtigt bad, og så kørte vi med tuk-tuk ud til Mekong river, og spiste aftensmad der på en restaurant, der var tilkoblet et børnehjem, så al profit gik til at forsørge børnene.
Det er lidt sjovt hvordan statussymboler er forskellige rundt omkring i verden. Her er det virkeligt et symbol på rigdom hvis man er hvid i huden. Så alle går rundt med lange ærmer og bukser, og de ansigtsmasker man så tit ser folk fra østen med er slet ikke for at beskytte mod forurenede partikler - det er for at forblive bleg! Men selvfølgelig har man mange penge hvis man arbejder på et kontor, og ikke ude i marken, og det er ret klart hvor man får mest sol. Derudover er solcreme ekstremt dyrt, også i forhold til Danmark, fordi det er importeret, så det er også kun de rige der har råd til det. Lidt sjovt når vi nu arbejder SÅ hårdt for at få bare en smule teint i Danmark ;)
- comments