Profile
Blog
Photos
Videos
Singapore d. 18.06.11
Vi tog en taxi til busstationen klokken 07:30 om morgenen, for hotellet serverede ikke morgenmad, så Dream tog os med til McDonald's, for at vi kunne få et godt og nærende morgenmåltid ;) Vores bus kørte klokken 9, og så var det ellers i fuld fart af sted mod grænsen mellem Malaysia og Singapore. Første stop var at stemple ud af Malaysia, og så derefter krydse floden der gør Singapore til en ø, for så at stemple ind i Singapore. De er virkeligt strikse ved grænsen, og vi måtte tage alle vores ting ud af bussen, og bære dem igennem, så vi kunne få dem scannet. Jeg havde te i min kuffert, så de blev ved med at sige, at jeg havde cigaretter, og dem skal man betale told af, men det havde jeg jo ikke. Det endte med at jeg måtte åbne for at bevise det, og så fik de øje på mit pusterør, og så var fanden først løs - det var jo et våben ;) efter jeg lovede ikke at bruge det i Singapore gav de mig dog lov til at beholde den, og jeg kunne tumle tilbage i bussen fuldt pakket. Efter grænsen var der kun en kort bustur til stoppesteder. Singapore er kun omkring 40 km lang og 20 km bred, så det tog ikke længe at komme til centrum. Efter det var det ind i en taxa, og da vi så endelig ankom til hotellet helt udmattede (klokken to) havde de stadig ikke vores værelser klar? Og der var heller ikke gratis internet - det er lidt sjovt, det er på de virkeligt fine og dyre hoteller, at vi har fået den dårligste service.
Nå ja, men vi benyttede tiden til at få os noget mad, og efter frokost var vores værelser klar. Jeg lagde mig ned i sengen og tændte for fjernsynet, og 5 minutter efter snorkboblede jeg. Jeg lagde ikke engang mærke til at Robin gik, og jeg vågnede forvirret op klokken kvart i 7 (og mødetid). Efter et hurtigt blik i spejlet var det så ellers ud af døren, og så skule vi have aftensmad. Efter det tog Dream os med på en byvandring rundt for at se de forskellige seværdigheder i Singapore.
Vi havde en aftale om at vi skulle på Raffles hotel bar og have en Singapore Sling (det er åbenbart noget man SKAL opleve), og det var et ret fancy sted, så jeg besluttede mig for at tage min fine, lange, sorte, skræddersyede kjole på, men det krævede nye sko. Robin syntes heller ikke om at tage i byen i klip-klapper, så vi gik fra gruppen lidt før for at styrte af sted til et marked og finde et par sko hver før lukketid. Vi skule dog bare have fulgtes med de andre, for vi ville have kommet hurtigere frem - vi for vildt. Folk burde virkeligt bare indrømme at de ikke ved hvor vi skulle hen, og de desværre ikke kunne hjælpe os, i stedet for at sende os på kæmpe omveje! Men ja ja, vi kom frem til sidst, og jeg fandt et par søde sko til en okay pris, men det gjorde Robin ikke… Så styrtede vi tilbage til hotellet og tog et lynbad og gjorde os i stand utroligt hurtigt i forhold til at vi er piger ;)
Det vidste sig at Raffles hotel bar ikke var så fancy som Dream havde sagt, og jeg var i hvert fald den fineste der, men det var også lidt fedt ;) efter af have prøvet et Singepore Sling (som i øvrigt var afskyelig) gik vi videre, for Philippa og Lydia havde hørt om den her bar kaldet The Clinic, hvor man bliver "indlagt" i hospitalssenge og kørestole, og får sine drinks gennem drops, så det ville vi prøve. Det vidste sig så at de ville have os til at bruge 600 Singapore dollars der, for at give et bord, så det sagde vi nej tak til… Vi fandt en anden bar kaldet "The Hooters" i stedet, men det var kun Robin, Gabriella, John, Johannes, Tom og jeg der ville ind der, så gruppen splittedes. Det var ellers ret hyggeligt, og vi fik en masse hundedyre drinks. Det var lige som danske priser på drinks, og når man har rejst rundt i Asien så længe som jeg har, har man ligesom vænnet sig til asiatiske priser, og de er lidt lettere at have med at gøre budgetvis.
Robin, Tom, Gabriella og John ville hjem efter vi havde været på et par barer, og var ikke rigtigt i humør til en fest. Jeg - der havde fået 5 timers middagslur og havde min fine kjole på - var til gengæld meget klar på fest, så det endte med Johannes og jeg gik videre selv, til en club vi fik anbefalet af pigerne på Hooters.
Det var det vildeste, mærkeligste og mest syrede sted jeg nogen sinde har været. Vi stod først og fik vores entredrink ude i en åben del af baren, og der mødte vi en fyr der hed Chris fra Chicago. Han havde været i Singapore et par uger, og ville vise os et cool sted. Så vi gik med ham op af en trappe til et tæt pakket diskotek. Da jeg var på toilet faldt jeg i snak med en pige fra Singapore, og hun ville gerne have mig med til hendes bord, så det tænkte jeg ikke videre over. Det vidste sig at det var i et V.I.P. område, og de ville ikke lukke Johannes ind fordi han ser lidt sjov ud med hans gedeskæg, så han gik på toilet, mens pigen prøvede at overtale dem til at lukke ham ind alligevel. I mellemtiden blev jeg introduceret til en klam, gammel, fed, vestlig mand som alle kaldte "The Boss". Jeg følte virkeligt jeg var med i en hel maffia film, og ville helst bare ud. Det klarede vagterne helt af sig selv, for da jeg pegede på Johannes for at vise hvem han var så de at jeg ikke havde et V.I.P. armbånd og jeg blev trukket ned fra området, hvorefter Johannes og jeg besluttede det var på tide at forlade diskoteket. Efter et par drinks mere gik vi hjem i seng omkring klokken 05:30… Super at vi skulle af sted 8 om morgenen næste dag mod lufthavnen! ;)
- comments