Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive endnu en opdatering.. Der er heller ikke så meget andet at lave eftersom jeg sidder i Auckland Airport i afgangshallen og venter på mit fly til Brisbane, som først letter om 13 timer!
Nå, men nu starter jeg lige fra begyndelsen af.. Den sidste uge på arbejde var hård.. De første to dage arbejdede jeg 21 timer.. Vi havde blandt andet besøg af dyrlægen, som skulle eftertjekke køerne om de var med kalv, og vi fik et virkelig godt resultat! Der er kun under 6 % som ikke er med kalv - der var omkring 12 % sidste år, så Kevin var rigtig glad! Ellers gik ugen bare med at ordne en masse praktiske ting og sige farvel til alle vennerne.. Mandag middag sagde jeg farvel til min værtsfamilie, hvilket var rigtig underligt! Jeg havde lavet en lille bog med billeder og en brev til dem, og jeg fik en maorihalskæde som farvel gave..
Mandag klokken 5 pm kom Will og hentede mig, og så kørte vi op til en af hans venner, som bor lige syd for Auckland.. Der overnattede vi, og tidligt tirsdag morgen kørte vi til Paiha, som er en by der ligger i Bay of Islands… Der indlogerede vi på et "party" backpackers tæt på stranden.. Efter vi havde spist frokost besluttede vi os for at leje en dobbeltkayak og sejle ud og se øerne.. Det var en rigtig god tur - specielt fordi vi ikke var på en guidet tur og dermed selv kunne bestemme hastigheden! Tirsdag aften brugte vi på hostellets bar hvor vi mødte en masse nye mennesker..
Onsdag morgen havde Will fået overtalt mig til at tage med ud på en båd og prøve på at svømme med delfiner "igen"! OG denne gang skete det! Jeg kan slet ikke beskrive hvor fantastisk det var! Vi sejlede ud og fandt ret hurtigt en flok delfiner.. De var sindssygt store sammenlignet med de delfiner jeg så ved Mt M.. Jeg tror de var over 2 meter.. Så fik vi lov til at lægge os på maven foran på båden så vi var under 1 meter tæt på de delfiner der svømmede langs båden.. Det var vildt ! Bagefter fandt vi en større flok delfiner, hvor vi fik lov til at gå i vandet og svømme med dem.. Vejret var ikke vildt godt, men vandet var 22 grader varmt, så vi fik ikke wetsuits på.. Vi svømmede med delfinerne meget tæt på land.. Jeg tror kun det var omkring 5 meter dybt, så vi kunne se bunden.. Men i alt hast hoppede vi i vandet med svømmefødder og snorkeludstyr og så svømmede vi alt hvad vi kunne efter delfinerne.. Jeg tror der var omkring 30-40 delfiner.. Jeg kunne næsten ikke trække vejret i starten fordi jeg var så nervøs og oppe at køre.. Og da jeg så en delfin svømme en meter nedenunder mig begyndte min krop at ryste.. Jeg ved ikke hvor lang tid vi svømmede med delfinerne - på en måde så føltes det som evigheder, men alligevel føltes det kun som 10 minutter.. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor fantastisk det var.. At have 10 store delfiner svømmende omkring sig… Så dykkede vi ned under vandet og lavede kunstner, for så blev delfinerne interesseret og lavede kunstner.. Man kunne høre hvordan de snakkede til hinanden under vandet og det mest fantastiske var da jeg svømmede med en delfin 20 cm fra mig og da den kiggede på mig og vi fik øjenkontakt! Puuh ha', hvor er jeg glad for at Will fik mig overtalt til at tage på den tur!
Nå, men igen brugte vi aftenen på baren og snakkede med andre backpackere.. Torsdag morgen stod vi tidligt op og begyndte at køre mod Cape Reinga som er New Zealands anden nordligste sted, men dog bliver betragtet som det nordligste sted.. På vejen derop kørte vi først forbi 90 mile beach, hvor det var lovligt at køre på, så Will ville gerne ud og race lidt, så jeg besluttede mig for at gå ned til vandet imens han gjorde det.. Så ville jeg gå ud i vandet og lagde derfor mine sko, min pung, mobil og kamera på det tørre sand.. Men da jeg kom tilbage var tidevandet begyndt at komme og mit kamera havde derfor været i vand… Så nu er det desværre nok gået i stykker - jeg kan i hvert fald ikke tænde det.. Det er noget rigtig "l***" rent ud sagt - især nu hvor jeg skal til Australien.. Men jeg må lige se hvad jeg kan gøre.. Nå, men bagefter kørte vi ind til de store sandduner.. Det var en kæmpe oplevelse.. De var 75 meter høje, og det føltes virkelig som om vi var i en ørken.. Så prøvede vi på at bestige et sandbjerg, men jeg nåede ikke så langt fordi vinden var så hård, og det medvirkede i at sandet ramte mig så hårdt at det føltes som nåle.. Så havde jeg taget en plasticpose med, som jeg brugte til at surfe ned af sanddunen - det var vildt sjovt - ligesom at kælke! Nå, men bagefter var vi så godt trætte efter at have vandret i sanddunerne i en time, og der var simpelthen sand overalt bagefter.. Så kørte vi op til Cape Reinga hvor vi tog en lille sti ud til en fyrtårn, hvor man kunne se de to have mødes! Detvar sindssygt blæsevejr, og jeg er sikker på at jeg ville have blæst væk hvis jeg vejede 20 kg mindre (;
Midt på eftermiddagen besluttede vi os for at køre tilbage til Paiha for at blive der natten over.. Vi havde egentlig besluttede os for at sove et sted nordpå men der var ikke rigtig nogen backpackers hvor vi kunne bo. Torsdag aften brugte vi igen på baren, hvor vi spillede pool med nogle engelske fyre.
Fredag morgen tjekkede vi ud af hostellet og kørte mod Dargaville, hvor Aenne (tysk trainee) bor.. Der tog vi ud på en 2 timers skridttur.. Det var rigtig hyggeligt og det var skønt at ride igen.. Og så måtte jeg jo også sige farvel til Aenne, som jeg er blevet rigtig gode venner med! Bagefter kørte Will mig til lufthavnen, hvor jeg har besluttet mig for at blive natten over.. Mit fly er forholdsvis tidligt i morgen og jeg gider ikke rigtig bruge 400 kroner på at overnatte i en af lufthavnens moteller.. Så nu starter jeg rigtig på min budget backpacker rejse!
Så har jeg lovet at fortælle om mine planer i Australien.. Jeg fortæller alt det jeg ved, men har egentlig ikke rigtig nogen fastlagte planer.. Men jeg flyver til Brisbane i morgen den 26. marts, hvor jeg lander om formiddagen.. Så regner jeg med at blive i Brisbane en dag eller 2. Så har jeg købt et hop-af-og-på buspas fra Brisbane til Cairns.. Så efter Brisbane regner jeg med at tage til Fraser Island hvorefter jeg tager til Whitsunday Islands, hvor jeg gerne vil snorkle.. Så tager jeg til the great barrie reef for at dykke, hvorefter jeg tager til Cairns i 2 eller 3 dage.. Omkring den 12. april tager jeg et fly fra Cairns til Sydney - jeg havde overvejet at tage bussen, men det tager 50 timer, og det har jeg ikke helt tid til, når jeg kun har 3 uger.. Men så bruger jeg altså de sidste 6 dage eller noget i Sydney, hvorefter jeg rejser hjemad den 18. april..
Det var vidst alt for denne gang.. Jeg håber i alle har det godt, og så ses vi jo snart :D
Nå, jeg fik ikke internet i lufthavnen, da det var rimelig dyrt! Så opdateringen er lige en dag gammel (:
- comments