Profile
Blog
Photos
Videos
Så får i lige en lille opdatering igen.. Jeg brugte som sagt natten mellem fredag og lørdag i Auckland lufthavn.. Det var ikke særlig sjovt og jeg frøs helt vildt, men jeg faldt da i søvn i sidste ende.. Så var det blevet tid til check in… Men jeg kunne ikke tjekke ind fordi jeg havde problemer med mit visum.. Jeg havde skrevet Hubertz i stedet for Huebertz, og det hele skulle så laves om plus de skulle have fat i et kontor i Australien - men i sidste ende ordnede det sig og jeg tjekkede ind.. Jeg kom til Brisbane lufthavn sidst på formiddagen, hvor jeg tog et tog ind til centrum.. Jeg var så smadret og jeg havde ikke booket noget hostel eller noget.. Men da jeg trådte ud af togstationen så jeg base hostellet på den anden side af vejen, så der besluttede jeg mig for at overnatte.. Jeg fik nogle rigtig gode roommates.. Men jeg kunne se at klokken var blevet mange, så jeg gik i supermarkedet og handlede ind og så lavede jeg aftensmad.. Derefter gik jeg op til værelset og snakkede.. Jeg kunne ikke forstå hvorfor de andre ikke spiste aftensmad, og da de endelig besluttede sig for at gå ned at spise aftensmad, så var jeg godt forvirret da klokken jo var 9 om aftenen.. Det viste sig så at jeg havde glemt at stille mit ur 3 timer tilbage, så jeg havde egentlig spist aftensmad klokken 3 om eftermiddagen.. FLOT LEA! Nå men jeg brugte resten af aftenen i baren sammen med mine room mates.. Det viste sig at Brisbane ikke var så interessant, så jeg besluttede mig for at tage til Hervey Bay om søndagen.. Da jeg sad i bussen opdagede jeg at jeg havde glemt min jakke på hostellet.. Det var godt nok træls! Nå, men jeg ankom til Hervey bay sent om aftenen og jeg tjekkede ind på et billigt hostel.. Det var for sent til at booke Fraser Island ture til dagen efter, så jeg gik egentlig bare i seng efter jeg ankom..Mandag lavede jeg ikke så meget.. Det viste sig at Hervey Bay er en gammelmandsby og backpackerne er her kun for at tage til Fraser Island.. Jeg havde en del problemer med at booke min fraser island tur fordi det var siiiiiindsygt dyrt! 3 dage og 2 nætter uden mad var over 3000 kroner, og det synes jeg var lige lidt i overkanten.. Så jeg brugte egentlig hele dagen på at tænke over hvad jeg ville indtil jeg besluttede mig for at tage den dyre tur.. Så viste det sig at det var for sent at booke til tirsdag og at jeg derfor skulle bruge næste dag i Hervey Bay.. Det gad jeg simpelthen ikke så jeg besluttede mig for at booke en endagstur - det føltes også bedre i pengepungen.. Jeg havde også brugt dagen på at vandre rundt i Hervey Bay for at lede efter et kamera.. Og jeg fandt et vildt godt tilbud… Jeg fandt et rigtig godt undervandskamera til kun 800 kroner.. Jeg kender nogen der har det og det er rigtig god kvalitet, så jeg er glad ! Nu kan jeg også tage billeder når jeg skal snorkle (: Så prøvede jeg at booke en bus fra Hervey Bay til Airlie Beach til tirsdag aften efter min fraser island tur, så jeg skulle rejse hele natten og derfor ikke bruge penge på hostel.. Men den afgang var booket.. Det var ret irriterende, for så skulle jeg overnatte endnu en dag i Hervey Bay..Nå men jeg skulle blive samlet op klokken 7.25 om tirsdag morgen fra mit hostel, så jeg stod tidlig op for at pakke og spise morgenmad.. Det viste sig så at der var en anden pige fra mit hostel som også skulle med på endagsturen, hvilket var rimelig heldigt eftersom resten af flokken var par eller gamle mennesker (; Vi blev kørt ned til færgen, som var en rigtig gammel en af slagsen.. Så sejlede vi over til Fraser island hvor en bus ventede på os.. Og hold da fest hvor var det en sindssyg køretur.. Fraser island er verdens største sandø og der var derfor næsten kun små sandveje mellem de store træer i regnskoven.. Det var noget af en bumpet tur! Men vi startede med at køre ned til 75 mile beach.. Her fik vi at vide at det var strengt forbudt at bade.. For det første var der et meget farligt stykke mellem to bølger, som de kaldte for vaskemaskinen.. Guiden fortalte at der var en ung mand som gik ud for at tage en morgensvømmetur for 4 måneder siden, som aldrig kom tilbage.. Derudover fortalte han at der var masser af hajer og brandmænd derude.. Puuuh ha\', der skulle jeg i hvert fald ikke ud at svømme (: Nå men så kørte vi hen til et skibsvrag og tog nogle billeder af det… Vejret var desværre rigtig dårligt den dag, men alt i alt, så var vi rimelig heldige for det regnede næsten kun imens vi var inde i bussen..Bagefter kørte vi hen til nogle røde sandklipper, hvorefter vi kørte hen til Eli creek for at tage en svømmetur.. Vandet var sindssygt klart, men der var kun omkring ½-1 meter dybt, så vi svømmede ikke.. Bagefter tog vi hen til en lille by hvor vi fik frokost.. Det var en stor lækker buffet, hvilket var rigtig lækkert eftersom jeg har levet på budget mad her på det sidste.. Efter frokosten kørte vi hen til Central Station, som er den eneste regnskov i verden som vokser i sand.. Det var utroligt flot, og det var kun flottere fordi det havde regnet.. Efter vi havde gået en tur i regnskoven kørte vi hen til en sø, hvor vi badede.. Vandet var rigtig varmt og klart, så det var skønt! Så var dagen gået og vi kørte tilbage til færgen og sejlede tilbage til fastlandet.. Her blev vi samlet op af en anden bus, som kørte os tilbage til hostellet.. Da vi kom tilbage til hostellet spurgte jeg til busserne, men det viste sig, at det har regnet så meget, at der er flod varsler mellem Mackey og Townsville og det er der jeg skal hen efter Hervey Bay.. Men busserne kører som sagt ikke derhen, så nu sidder jeg fast i Hervey Bay og her er ingenting at lave.. Det er træls… Men jeg venter bare på nogle updates som fortæller om jeg kan komme afsted i aften..Ja, jeg har været en del uheldig de første dage af min rejse, men jeg håber da at det snart vender… Jeg har i hvert fald lært at jeg skal være lidt hurtigere til at beslutte mig og booke ting *(: Det var vidst alt for denne gang (: Ha\' det godt!
- comments