Profile
Blog
Photos
Videos
Omkring kl 9.20 fik vi liv i Maria. Lars havde været oppe et par timer for han han været over og bestille dagens FUN for Katrine & Lars. Vi rundede Publix og købte nogle boller og noget juice. Skyndte os til hovedindgangen af hotellet hvor vi blev hentet af en Shuttle bus, og kørt til Ibis Bay resort. Her blev Katrine og Lars skrevet ind og fik udleveret redningsveste. De skulle på en 1,5 times tur rundt om øen på Jetski:-).
Katrine:
Det var mega fedt, fuld fart frem med vand sprøjtene op i ansigtet på en.
Lars:
Vi blev instrueret i hvordan jetskiene virkede, og håndtegnene vi skulle bruge under sejladsen og hvis der gik noget galt. Og så afsted øen rundt.
Vi havde en guide foran der førte an og en der sejlede frem og tilbage for at holde øje med os alle. Vi havde 5-6 stop undervejs, hvor P.J. fortalte om de forskellige steder.
Halvanden time gik hurtigt, og så var vi tilbage ved Ibis Bay Resort.
Vores topfart var 46 miles i timen det vil sige 76 km i timen. Om det er helt præcist ved jeg ikke, men det var det der stod på speedometeret. Der var et par gange jetskiene lettede lidt men der var også lidt bølgegang.
Det var pænt fedt at prøve sådanne en tur, det kan klart anbefales.
Maria og Jeanette gik hjem til hotellet, købte en is og gik i poolen imens.
Ved 14 tiden kørte vi til den anden ende af øen, til Fort Zachary Taylor State Park. Vi troede at det var en fed strand, men der var altså masser af sten. Tilgengæld blev det hurtigt dybt ude i vandet som var dejlig varmt. Der var en del bølger, så vi svømmede over til en klippeø. Oppe på stranden ventede vi bare på at tørre inden vi tog tilbage til hotellet for at lege lidt i poolen.
Omkring kl 18 kørte vi mod Downtown. Parkerede bilen Foran Peppers of Key West. Den søde ansatte kunne sørme huske os da hun så Maria, som straks fandt en stol og ventede på nye smagsprøver. Vi fik shoppet lidt lækker sauce, uh hvor skal der snart grilles i Danmark. Og vi har jo hørt at vi kommer hjem til sommer vejr- hvor skønt.
Sørme også om ikke vi også rundede butikken Kermit for at købe lidt med hjem. Lars købte et glas vin: Key Lime Wine, og tøserne købte den bedste is ever. En stykke Key Lime Pie på pind, dyppet i tykt lag chokolade og så frosset. Intet mindre end FANTASTISK:-)
Vi nåede lige solnedgangen på Mallory Square, inden vi kørte hjem igen. En hjembragt pizza fra Domino's blev aftensmaden.
- comments