Profile
Blog
Photos
Videos
Thi hi vi har vist holdt meget ferie, hver dag skal vi tænke os grundigt om for at huske hvilken dag og dato det er.
Først vil vi sige tak til alle de dejlige beskeder fra Jer, resten som læser vores side må meget gerne lige skrive, for vi er da lidt nysgerrige:-)
Vi nyder stadig ferien i fulde drag, og kan slet ikke få nok. Ind imellem er det lidt hektisk, men på andre tidspunkter kan man godt mærke at vi er i show motion. Specielt det at komme ud af døren, alle 4 i bad, tøj på, rede 3 gange langt hår- heldige Lars! Det kan tage op mod 1,5 time og vi ser hverken fjernsyn eller spiser morgenmad. Apropos morgenmad, tja idag sad vi og snakkede om havregryn med mælk på, og rugbrød med ost. Man kan virkelig hurtig blive træt af restaurant morgenmad. Selv Katrine har nu 2 morgener givet op overfor pandekager. Vi er så heldige nu at bo i gåafstand til en stor Publix supermarked, hvor de har en god bagerafdeling, så der går vi hen i morgen tidlig.
Dagen idag startede på IHOP som ligger ved siden af hotellet. Skønt at vi ikke skal køre dertil som vi ellers har skulle i alle resterende byer. Da maverne nu var pænt fyldte måtte vi vente lidt med poolen. Vi besøgte en musik butik for at se om de havde noget med Justin Bieber til Maria. I drømmer ikke om hvor mange butikker vi har været i for at finde noget med idolet. Tænk vi er i USA og kan intet finde. Sidste chance må være Miami.
Iøvrigt var det meget sjovt at være i den musik butik for hold da op hvor havde de mange gamle CD' ere, man skulle tro butikken havde stået stille i 20 år.
En herlig tur i poolen incl lidt regndråber blev det til for Maria, Katrine & Jeanette. Lars blev på værelset og ordnede billeder og videoer til Bloggen, så I kunne se lidt. Vi har endnu ikke fået vores stik fra Hilton hotellet.
Ved 16 tiden kørte vi til Downtown Key West. Der hvor alt sker!
Første stop var Kermit butikken hvor de sælger alt muligt med Key Lime. En speciel lille lime frugt som de selvfølgelig er kendt for her. Uh der var mange lækre smagsprøver. Næste stop var Peppers of Key West. Lars og Jeanette var lidt overraskede, for tilbage i 1998, besøgte vi en chili butik i Key West som vi aldrig har glemt. Det var den samme butik den var bare flyttet. Dengang kan vi huske at indehaveren spurgte hvor vi kom fra, og da vi svarede Denmark, sagde han op til New York og så til højre. Det har vi grint af siden.
En meget sød ansat fik os bænket rundt om disken, for nu skulle vi smage chili. Der blev smagt mange forskellige sauce. Maria var helt vild. Vi spurgte om den ansatte ville passe hende imens vi gik videre, og den var hun helt med på. Også Maria. Vi må straks tilbage i morgen så vi kan beslutte hvilke sauce der skal med hjem til Smørum.
Videre mod gaden hvor alting sker: Duval Street. Et kort stop for en bid Key Lime Pie. MUMS.
Ned ad gaden gik det. Sovt at se at mellem turistbutikkerne var der cigarbutikker og masser af barer. Hmmm ikke meget har forandret sig på alle de år. Vi gik hele vejen ned til The Tropical Inn, som jo var der vi boede på vores Bryllupsrejse. Skønt at se igen. Tilbage igen, hvor vi nu stoppede på Hard Rock Cafe. Intet besøg i staterne uden et besøg på Hard Rock Cafe:-).
Tiden var nu inde til at indfinde sig på Mallory Square. Stedet hvor man ser på solnedgang. Her er også fyldt med gøglere og en masse små boder med håndlavede ting. Smykker, fotos, genbrugspynt. Samt boder med corn dog, pretzels, popcorn mm.
Til at starte med troede vi det ville blive en kedelig solnedgang for der var mange skyer, meeen det lykkedes alligevel at få nogle fine billeder i kassen.
- comments
Birgitte Nielsen En kærlig hilsen fra Gitte--spændende at følge jer, især da vi jo næsten lige selv har været på Key West. Kan oplyse at varmen herhjemme ligger på 28 grader i skyggen. Det skulle holde ugen ud måske Pinsen over.Vi ses til "Årets Bryllup" den 9 juni. K.H. Gitte