Profile
Blog
Photos
Videos
Vi må se det i øjnene: Vi skal snart tilbage til Danmark. Og det er vi slet ikke parate til endnu. Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Flybilletterne er betalt, og pligterne derhjemme kalder.
Nu gælder det om at nyde den sidste tid!
Forrige weekend var vi i Hollywood. Det blev en anelse mere dramatisk, end vi lige havde forestillet os. Inge-Lisbeth og Amalie ( vi andre fulgte med ) havde et ønske om at se alle paladser i Beverly Hills. Vi kom vidt omkring, og så blandt andet Michael Jacksons sidste hus. Vi så Bruce Springsteen komme kørende i en sort Porsche, og vi sneglede os opad til Tom Cruises overdådige matrikel. Derefter gik turen til Malibu, hvor Julia Roberts kom kørende forbi i en lang limousine. - Herefter gik det helt galt! Inge-Lisbeth kom til at køre ind på Bob Dylans grund ( den lignede en losseplads ). Da hun var ved at vende, kom der straks en meget vred mand med et langt rødt skæg farende. Han bankede på bilruden og truede med at hente sheriffen.
Så prøvede vi også det: Infight med Bob Dylans livvagt! Fantastisk! Men vi vil dig nu det bedste, Zimmy.
I torsdags var jeg til konference i LCMC med Pastor John og Pastor Jim. Hyggeligt at møde de andre lutherske præster fra kirkerne, der har brudt med ELCA. En af dem var gode venner med Keld Dahlmann, præst i Aarhus Valgmenighed. Akja, verden er lille.
I aften var vi til baseballkamp med LA Angels. De tabte. Men det var nu meget sjovt at prøve. Foretrækker dog stadigvæk en superliga-kamp med AGF - der jo netop er rykket op. Et ophold i USA behøver jo ikke forhindre een i at følge med i, hvad der sker med ens hjerteklub.
Det er også i denne weekend, vi skal tage officielt afsked med menigheden her - mens der er konfirmation hjemme i sognet! Vi kan ikke nå at deltage i gudstjenesterne på næste søndag. På grund af alle sikkerhedstjek skal man være i lufthavnen i meget god tid.
Det er vemodigt at skulle sige farvel. Vi har lært mange vidunderlige mennesker at kende, og det har været en spændende og livgivende menighed at være en del af. Spørgsmålet er jo, om man nogen sinde kommer til at se dem igen. Måske i himlen? På fredag vil vores Small Group sige farvel med en Barbecue ved Lake Mission Viejo. Sidst vi samledes med dem, bad de for vores fremtid med håndspålæggelse. De har været enestående i deres opbakning.
Amalie er netop kommet hjem fra en vild fødselsdagsfest med overnatning uden søvn. Hun kommer også til at savne sine klassekammerater.
Jeg lovede for nyligt, at der er flere videoer på vej. Jeg er desværre ikke sikker på, jeg kan holde det løfte. Vi har flere gange forsøgt at uploade, men af en eller anden grund vil hjemmesiden ikke acceptere vores videoer, selv om de er i det rigtige format. Øv for Kilroy Travels. I må se dem, når vi kommer hjem.
/Morten
- comments



Søren og Karen Marie Svært for jer når i føler så megen glæde der at skulle tage afsked..... VI GLÆDER OS !!!!!!! Glæder os til at have jer alle kære 6 i nærheden igen. Gud være med jer og velsingne jer i afsked , og hele turen hjem. De kærligste hilsener herfra OS TO
Martin Vestergaard Andersen Dejligt at høre fra jer. I har da virkeligt set og oplevet meget - og ja - man fristes da til at sige "selvfølgelig" skulle familien Meiner lige køre lidt tættere på Bob Dylans hus, end vi andre ville gøre :-) Så er alt ved det gamle :-) Vi glæder os til at se jer. Kh Louise og Martin
Inge Marie S. Meiner Dejligt at hører at I har det godt og godt at vide et I har en retur billet. For vi savner jer. Men turen kommer sikkert til at betyde meget for jer som familie. Glæder os til at de jer igen.
Anders og Camilla Kære jer. Hvor er det dejligt at høre fra jer endnu engang. Vi fornemmer, at det har været en FANTASTISK tur. Det er vi også glade for. Vi glæder os meget til at se jer igen. P:S: Vi havde nok tomlet for Julia Roberts i stedet - hun havde vel lidt ekstra plads ;-) Knus fra os i Ølsted Forsøger at sende en mail også....
Martin og Louise Hej igen! Vil blot sige at vi har været til 20 ugers scanning idag. Alt så fint ud, så vi er rigtig glade. Og så kommer der endnu en dreng ind i Vestergård Familen :-) Kh herfra Frederiksberg
farmor Efter at være kommet hjem fra Berlin var det dejligt at konstatere, at der var nyt fra jer. Jeg ønsker jer alt godt med afskeden og beder Gud bevare jer på vejen hjem til alle os, der længes efter at se jer. Mange kærlige hilsener og tanker til jer alle fra farmor