Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle!
Det er alt for længe siden, at vi har fået skrevet - men nu blev der tid og ro.
Weekenden var dejlig. Morten prædikede lørdag aften og det gik godt. Jeg nød meget at synge med i gospelkoret - som sang til ialt tre gudstjenester i weekenden. Super sejt band - med blæsere og det hele og dygtige solister --- læs stor, mørk afro! Christian og Amalie var til ungdomsgudstjeneste i The Rock - og der er godt gang i den. Søndag var vejret godt - efter nogle dage med regn og skyer, så vi tog på en dejlig udflugt til The Mission, som er en spansk missionsstation tilbage fra 1700-tallet. Der er meget smukt - og vi tog et hav af billeder af bygninger, blomster, kæmpekaktus og fisk...De bliver snart lagt ind på fotosiden - vi har glemt et eller andet kabel i DK, som vi lige skulle have skaffet et nyt af - derfor de meget få fotos indtil videre. Læg mærke til appelsin-træerne som bærer frugt i øjeblikket og de helt enorme kaktus.
Amalie og Christian havde første skoledag mandag. Morten var hos Christian og jeg havde drengene med hos Amalie. De møder utrolig stor varme og venlighed fra lærere og elever - meget stor hjælpsomhed og omsorg. Tirsdag var en svær dag med tårer - da de hver især selv skulle afsted. De følte sig meget alene og var nervøse for om de kunne forstå og ville blive forstået. Jeg var helt udmattet selv - da det altså er svært at insistere på noget, som bare kræver alt deres mod. Men de klarer den - og dag for dag oplever jeg at de tar modige afsted og kommer hjem med flere og flere gode oplevelser. Christian er udfordret af 5 forskellige undervisere, mange klasseskift og en stor skole med 1500 elever. Han er i skole fra 8.45 - 15.30 eftermiddag. Over middag får han engelsk-undervisning sammen med 5 andre, som har engelsk som deres andet sprog - og det er super godt for ham at blive knyttet til en mindre gruppe. Mrs. Freeman som underviser ham i engelsk er helt fantastisk og får Christian og forældrene til at føle sig trygge.
Amalie er havnet på en supergo´ skole meget tæt på - og i en sød klasse. Hun er særligt knyttet til en lærer, som minder hende meget om Mette - favoritlæreren fra DK. Det er bønnesvar at Amalie har fået så omsorgsfuld en lærer, da hun ikke har så stort et ordforråd som Christian. Amalie er i skole fra 7.45 - 14.05.
Det er en meget positiv oplevelse af stifte bekendtskab med skolesystemet her. Eleverne er ganske enkelt opdraget til at respektere deres lærere - og der er en helt anden ro og disciplin end vi er vant til fra DK - og det er vel at mærke ikke sådan, at lærerne spiller på frygt. Stemningen er go´- men eleverne er aldrig i tvivl om, hvem der har autoriteten. Iøvrigt vedr. disciplin - morede vi os meget over igår at opleve følgende: Christian tog afsted om morgenen i sine efterhånden ret så hullede G-star-jeans....og kom hjem i shorts med skolens logo. Han var blevet bedt om at skifte, da bukserne var for hullede - og skete det igen, at han mødte op i så hullede bukser, ville han få en eftersidning!!! Så har han og vi oplevet det med.
Det var lige sidste nyt herfra. Håber alt er vel i det kolde nord...?
Mange hilsner fra os alle 6
Inge-Lisbeth
- comments



farmor Kære alle Hvor er det dejligt at høre fra jer igen. Jeg har været meget spændt på Christians og Amalies skolegang. Alt i USA er stort, altså også Christians skole. Så stor en skole har jeg aldrig oplevet. Der må siges at være stor afstand til Skarrild skole. Der ville man også tolerere hullede bukser:-) Det er en stor udfordring for Christian og Amalie, som vil være meget lærerig for dem. Hvordan mon Magnus og Niels klarer hverdagen? Det bliver spændende at se billeder! Mange kærlige hilsener og tanker fra farmor
Morfar og mormor. Kære jer. Hvor er det bare godt at høre fra jer i kære.... Vi prøver at se det hele for os !!!!! Godt at omsorgen er så god fra lærerne... Og bestemt skønt at høre om " ro i timerne ". Sig til Christian , at hvis jeg var i nærheden skulle jeg ( mormor ) nok klare det med at lappe bukserne !!!!!!! ---- ( Smil ) .. Glæder os til billederne Kærlig hilsen herfra OS TO...
Henrik Kære alle Rigtig godt at læse om jeres gode oplevelser, herunder at Christian og Amalie trods forståelig spænding er blevet taget så godt imod på skolerne, som det er tilfældet. Man må sige, at de er konsekvente "over there" :-) Ikke så meget diskussion der. Det kunne det danske skolesystem måske lære noget af - så ville eleverne måske heller ikke i så høj grad senere - på de videregående niveauer - møde op med så "hullet" en almenviden! :-) Jeg vil ønske jer alle alt godt i de nye spændende og smukke omgivelser. KH Henrik
Camilla Hej med jer. Tak for beskeden. Det lyder som en udfordring men det lyder samtidig også rigtig spændende. Det er så dejligt at læse om hvordan I alle har det!!! Dejligt at høre fra jer. Vi glæder os til at se billederne. KH herfra Ølsted