Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg gaar da amok!, har nu forsoegt de sidste 2 timer at indlaegge billeder paa siden, men kun lykkes at faa gennemfoert 3....ikke lige til mit temperament!, naa, jeg maa skrive mig ud af krisen.
Vi skulle, desvaerre, videre fra Cat Ba Island og dens skoenne natur. Vi havde nydt det til fulde og drengene havde isaer haft godt af roen og de mange timer paa stranden. Nu ventede en lang rejse foran os. Vi tog fra hotellet kl. 9.00 om morgenen med maverne fulde af frisk frugt (!), pandekager og roeraeg. Vi koerte nu ca. 45 min over bjergene ud til den lokale havn, hvor en speedbaad ventede os. De andre passagerer var super flinke til lige at hjaelpe med vores bagage eller give en haand til drengene. Da vi havde sejlet en lille time og her snakket med et dansk par, som var ved deres rejse ende og havde oplevet Vietnam i flere uger (gode tips kan man aldrig faa for mange af), ventede en topmoderne bus paa os, som skulle fragte os de naeste tre timer til Hanoi. Drengene gik hurtigt omkuld - de sover til middag hver dag (sikkert en kombination af de mange indtryk og varmen....og saa maaske ogsaa lidt fordi de vaagner 5.30 nu!!). De er bare saa gode til det med at vente, koere langt og bare "vaere" - havde slet ikke forventet at de lange dage var saa problemfrie, men de kan bare det der. Altsaa, Oskar faar jo selvfoelgelig de samme "ture", som derhjemme, men vi har nok bare mere tid og plads til dem her, selvom de godt kan traekke taender ud (paa alle parter). Da vi ankom til Hanoi stod regnen ned i tykke staenger. Vi havde heldigvis koebt nogle regn"kjoler", som Oskar kaldte dem og drengene synes de store, dybe vandpytter var vaeldig sjove, men naar man har 4 rygsaekke og to klapvogne, saa er vandpytte-hoppende drenge bare ikke verdens bedste. Op med humoeret - vi kunne jo kun smile ved tanken om at vi ikke skulle blive i byen. Vi havde 5 timers ventetid, saa vi koerte til hotellet, hvor vi havde boet, for at stille bagagen og gik saa en tur gennem de nu velkendte gader. Fik haevet penge, set et stort shoppingcenter og nydt verdens bedste mad (det smagte virkelig saa godt, at vi gerne vil have restauranten til KBH...vi tjener snart flere millioner paa alt det vi gerne vil importere). I oevrigt en interessant kontrast med det shoppingcenter hvor alle de dyre, kendte maerker havde hver deres afsnit og saa paa gaden hvor de gamle damer saelger frugt. Det var tid til at tage en taxi ud til togstationen. Vi saa frem til at proeve en nat i toget, for vi havde ofret penge paa vores egen kupe med titlen "luxury soft-sleeper aircon", saa det kunne ikke vaere helt galt. Det var nu heller ikke helt galt.....men meget taet paa. Hjaelp, hvor vi skulle holde tungen lige i munden, synke flere gange og holde mimikken i de rette folder, da drengene begejstret udbroed "se, det er her vi skal sove!", for ja, det skulle vi desvaerre...det var meget langt fra vores forventninger og ikke i naerheden af vores forhaabninger, men efter en halv times tid, foelte vi os naesten hjemme. Drengene synes det var vaeldigt sjovt og deres humoer smittede heldigvis af. Efter lidt tid fik de nye tusser til deres maleboeger og saa gik tiden hurtigt inden de skulle have boerstet taender og i seng. Toget bumlede, skramlede, vippede, larmede og prustede, saa det blev ikke til meget soevn for de to gamle foraeldre! Morgentoilette blev droppet, selvom drengene synes de var skaegt, at de kunne tisse direkte ned paa skinnerne....jeg blev dog kortvarigt nostalgisk, da jeg taenkte paa de gamle natkupeer til Jylland med regionaltoget. Da vi ankom til Hue, blev vi overfaldet ved laagen ud fra stationen af meget ivrige taxachauffoerer, og overfaldet i bogstaveligste forstand - godt at drengene sad i klapvogn, for ellers var de da blevet vaeltet. Vi tog en ung gut, som koerte os til hotellet. Interessant, for han kunne rigtig godt engelsk (hvilket mange i denne by kan, har vi nu fundet ud af), saa vi fik et indblik i deres oekonomi - han har et godt job og tjener 600 kroner om maaneden! (Ikke saa maerkeligt at de overfaldt os ved laagen!), og de betaler 900 kroner for et skoleaar for et barn!, saa hvis du har 4 boern...tjah..Vi ankom til det laekreste hotel. Det er rent, der mangler intet og det har den skoenneste oase af en have med restaurant og swimmingpool - den hoppede vi i med det samme, for efter en nat i toget, traengte vi til oasen og vores kroppe til et bad. Oskar laerte nu at svoemme selv!, saa han smilede og asede i flere timer indtil vi maatte sige stop inden han gik helt i oploesning. Anton er bare en krabat, der hopper ud fra kanten og ikke har noget imod vand i ansigtet og sug i maven. Efter et par timers afslapning gik vi en tur, for at finde mad - den evige soegen. Drengene faldt omkuld i klapvognen (som er uundvaerlig) og jeg gik hurtigt sukkerkold. Jeg skal bare have mine mange maaltider og de skal indeholde andet end lyst, luftigt broed og det er bare moegsvaert. Vi har nu naesten altid aebler og guleroedder i tasken - har jo vaeret saa genial at pakke en lille urtekniv, saa vi kan skraelle det hele. Naa, men Winni, vi gaar sukkerkolde - men snickers, m&m's og cola er et hit, naar man er ved at naa bunden. Vores lange gaatur gav pote, for vi fandt et supermoderne center med en BAGER, der bagte moerkt broed, der var lidt bastand fremfor det luftigte ingenting. Vi aad allesammen, og ja, vi aad, ordet "spiste" daekker ikke her :-) Og nu skulle vi bare hjem i poolen igen. Til aften tog vi en cykeltaxa rundt i den gamle bydel (hvor vi bor), en virkelig hyggelig oplevelse. Byen er delt af Perfume River, hvor der paa den ene side er den gamle bydel med Citadellet og den forbudte by (Hue er den gamle kejserby), her bor vi naer de tykke mure (i alt 10 km lange...) og paa den anden side af floden er den nye bydel, mest fyldt af hoteller, spisesteder og smaa bikse med alt muligt kopi-vare-halloej. Nu lyder vejrudsigten paa tropisk storm og voldsomme regnskyl de dage vi skal vaere her, saa vi maa se, hvor meget vi faar set af sevaerdighederne...Vi faldt alle hurtigt omkuld.
Idag har det vaeret graat i vejret, men jo heldigvis lunt og kun smaa regnskyl (vi krydser fingre). Vi har til formiddag haft meget traette boern og maatte stoppe op og taenke "nu er det os, der er ansvarlige for at det her bliver godt", saa vi satte alle krav og forventninger ned. Vi gik ind indenfor i selve citadellet og saa ruinerne af den gamle kejserbydel - har uden tvivl vaeret storslaaet. Lidt sjovt at vi bliver fascineret af ruiner og drengene imens jagter firben (hver ting til sin tid, siger man vist)...Vi valgte at gaa en tur med klapvognen, saa vi kunne faa travet den nye bydel rundt og de kunne faa en lur - det gik efter planen, saa alle var i bedre humoer til eftermiddag, hvor poolen igen traek trods vejret. Vi bliver da i det mindste ikke solskoldede :-)
Vi har set flere brudekjolebutikker - taenkte om jeg skulle koebe en med hjem til dig, Stine, for de er pokkers billige og du kan her faa dem i neongroenne, skriggule og roede. Saa er du da din egen brud!
Rikke, maaske du har skrevet mail til min gamle mail, men den kan ikke aabnes her, saa du skal skrive mail i bloggens system - haaber alt vel hjemme!
Og min kaere familie, jeg ville noget saa gerne vaere med paa weekend. Taenker meget paa Jer og foeler mig lidt langt vaek i disse dage. Og kringlen, mums, hvor ville jeg gerne smage bare et lille stykke. Hils alle deroppe rigtig mange gange....
Mathias - du skal ikke bringe noget. Det eneste vi saadan rigtig mangler er rugbroed :-) og en ny bikini til mig, da den jeg har er i stykker, men det er lidt svaert for dig at koebe....
Kh
- comments