Beklager at I maa dreje hovedet af led for at se nogle af billederne :-)

Nu er det vist tid til at give nyt herfra inden vi regner helt vaek.

I forgaars havde de lovet et pokkers vejr, saa vi havde ingen planer lagt, men ville bare tage dagen som den kom. Da vi havde spist morgenmad stod solen nu hoejt paa himlen og kun hvide, luftige skyer var at se. Vi pakkede derfor hurtigt en taske og gik gennem den gamle bydel og ned til floden, hvor vi fik fat i en DragonBoat (de er formet som en drage med hovedet og hale i flotte farver) - indtil vi saa dem, snakkede Anton meget om denne, for taenk nu, hvis den blev levende. Sikken fantasi han har. Vi ville ikke med de store turbaade, men snakkede med vores Cykeltaxa-mand fra aftenen foer, der tilfaeldigvis havde noget familie med saadan en baad (det har alle vist hernede), men oplevelse var bare meget mere intim end paa de organiserede ture. Vi sejlede med "mutter og fatter", der lige ryddede op paa baaden som vi kom og boed os hjerteligt velkomne i deres hjem. I deres hjem!, paa denne lille, smalle baad sov de, spiste de og arbejdede de. Vi sejlede op ad Perfume River (duftenes flod - Oskar kunne nu ikke dufte noget, saa han synes, at det var et maerkeligt navn), hvor vi fornemmede livet paa og omkring floden. Interessant at se, at der paa den ene bred var store, velholdte huse og paa den anden var typisk vietnamesisk fattigdom. Vi sejlede ca. 30 minutter op til Thien Mu Pagoda - 'en af de mest kendte i Vietnam (pagoder er for tilbedelse af Budha). Den var faktisk ganske imponerende og vi fornemmede lidt af livet omkring Pagoden med de munke, der har viet deres liv og laerdom hertil. Oskar og Anton var nu mest optaget af at hoppe over en lille baek og Oskar fandt ud af, at Pagode har 8 kanter - vi taeller meget i oejeblikket og han er isaer optaget af hvad der er trekant og firkant, saa denne her synes han bare var "vild", naar den havde hele 8 kanter. Bag Pagoden var en smuk have med bonsai-traer og selve "kirkerummet", som vi maatte gaa ind i, hvis vi satte skoene, lagde hattene og listede + hviskede. Det var saa morsomt at se, hvordan drengene listede afsted - de gik som om de var Roeverne fra Kardemommeby. Da vi kom tilbage til baaden, havde familien hentet deres 3-aarige dreng fra skolen - han var bare skoen, men havde ingen interesse i os. Det var tydeligt, at han var meget vant til at der var turister i hans hjem. Dog saa han drengenes klapvogne og synes det var vaeldig skaegt at sidde i dem. Paa vej tilbage til hotellet fandt vi en syerske, som skulle laegge nogle bukser op, som jeg selv havde klippet af her paa turen - hun var hurtig, men ikke saa super kompetent, men arbejdet blev dog gjort. Desvaerre var hun noget dyrere end den syerske vi bruger hjemme, idet hun kraevede hele 3 kroner for arbejdet!!!

Igaar silede regnen ned og blaesten havde taget til. En tyfon havde ramt Philipinerne og vi fik saa efterdoenningerne at maerke. Vi valgte en stille morgen paa vaerelset, hvor der var god tid til maleboeger, hoejtlaesning og karbad. Desvaerre gled Anton i karbadet og slugte det halve af vandet, saa vi har krydset fingre lige siden - men hans maven har ikke reageret. Heldigvis! Vi blev noedt til at holde et lille boernemoede inden afgang til dagens sevaerdighed, idet de begge meget hurtigt er blevet forvent med at mor og far er her hele tiden og kan det hele hele tiden (for vi har jo tid!), hvilket har medfoert to forkaelede prinser. Vi aftalte, at man igen selv skulle tage toej og sko af og paa. De kiggede lidt paa os og sagde derefter "okay en aftale" (og taenk, det har faktisk holdt meget godt...men det er jo ogsaa kun fordi vi er blevet opmaerksomme paa det)...Vi blev hentet af privatchauffoer i en fed oese, men ikke saa fedt at han absolut intet engelsk kunne, for vi skulle koere med ham hele dagen. Naa, vi havde da hinanden at snakke med og tegnsprog har foer vaeret en succes. Vi koerte til DMZ (den demilitariserde zone, som ironisk nok blev et af de mest militariserede pga de haarde og konstante kampe). Vi skulle foerst stoppe ved Doc Mieu Base, hvor der skulle vaere bunkers, kratere mv., men da chauffoeren satte os af, stod vi blot foran en indgraveret sten. Vi proevede at forklare, hvad vi ville se, men proev lige at sige "bunker" med fingersprog. Han koerte frem og tilbage i samme omraade og paa et tidspunkt tror vi nok, at vi blev enige om, hvad vi ledte efter og han forsvandt. Der sad vi i hans dyre oese. Han kom tilbage helt vaad og trak paa skulderen - enten vidste han ikke, hvad han havde ledt efter eller ogsaa fandt han det ikke. Senere paa turen snakkede vi med vietnamesisk guide, som kunne forklare, at dette omraade ikke laengere var tilgaengeligt for turister, da det var besvaerligt og ikke helt sikkert (ikke "uncleared"). Saa det var vist meget godt at vi ikke havde ledt dybere inde i skoven. Det primaere maal for vores tur var tunnellerne ved Vinh Moc (navnet paa landsbyen). I 1966 da USA havde deres massive, langvarige bombeangreb var denne landsby haardest ramt. Efter 531 haarde bombeangreb, hvor indbyggerne maatte flygte, valgte de enten af forblive vaek eller at vaere med til et storslaaet gravearbejde. De gravede i 18 maaneder ved haandkraft og fik etableret en underjordisk landsby i 3 niveauer (12-23 m dybde), hvor hver familie havde ca. 1 m2 at leve paa, stoerre samlingsrum, toiletter, broende, sygerum, skolerum mv.. De lange tunneller var i alt 2,8 km og vi fik oplevelsen af at gaa igennem disse. Det var en meget staerk oplevelse. Paa en side utrolig interessant, overvaeldende og spaendende paa den anden side uhyggeligt, klaustrofobisk og angstvaekkende. Taenk at de havde levet under jorden i 4 aar, hvor de dyrkede deres marker om natten. Det var en uforglemmelig, historisk oplevelse. Drengene fandt det meget ubehageligt og var glade da det var overstaaet - vi kunne jo ikke dele historien med dem, men blot fortaelle at der havde levet nogle dernede i gamle dage og det er altsaa svaert at forstaa. Og meget moerkt at vaere en del af. Uvejret har nu rigtig fundet os, saa vi skulle foerst toerre os fra top til taa inden turen tilbage. Vi spiste aftensmad paa vaerelset. Havde alle brug for ikke at skulle afsted igen og gad ikke restaurant - til morgen havde Jonas fundet lidt moerkt broed og noget, der kunne minde om leverpostej, saa vi guffede alle veltilfredse i os.

Jonas kom efter maden ind til mig med en overraskelse. Han havde bestilt massage hos pigerne paa hotellet. Der er tilknyttet en helt klinik med alt hvad der dertil hoerer, saa jeg takkede da paent ja. Det var en meget interessant oplevelse. Knap saa behagelig og afslappende. Da jeg kom ind til massagepigen, saa jeg en briks og begyndte at tage toejet af. Da jeg kun havde trusserne tilbage, gjorde jeg tegn til at ville laegge mig op paa briksen, men hun tog fat i mine trusser og gav tegn til at de ogsaa skulle af. Herefter rullede hun et haandklaede omkring mig og foerte mig fra rummet ind i et meget lille rum hvor der hang en bruser, saa jeg taenkte: "god ide, hun vil selvfoelgelig sikre sig at jeg er ren, saa jeg nikkede og gik hen til bruserne, men hun skubbede mig videre herfra og videre til det naeste lille rum (1 m2), hvorefter hun lukkede doeren. Jeg stod nu i et fuldstaendig tomt rum og vidste ikke hvad jeg skulle. Da jeg havde staaet der noegen med haandklaedet omkring mig ca. 1 minut, taenkte jeg, at det maatte vaere fordi, at hun ikke ville se mig tage haandklaedet af, saa jeg lagde haandklaedet derinde og gik tilbage til bruserrummet (ogsaa kun 1 m2), hvor jeg begyndte at bruse mig med iskoldt vand. Pludselig hoerte jeg en summen fra det andet rum, saa jeg skyndte mig at slukke bruseren og gaa derind. Ret hurtigt vaeltede der damp ind fra usynlige huller. Og dampen blev ved. Det lugtede meget staerkt og var sindsygt varmt. Da jeg ikke kunne se en haand for mig og ej heller kunne faa vejret maatte jeg tage haandklaedet op for munden, lukkede oejnene og taenkte at det snart maatte stoppe, men det blev ved. Til sidst maatte jeg overgive mig og gaa ind i bruserrummet, hvor jeg brusede mig faerdig. Der stod jeg saa og ventede paa at blive lukket ud (havde flere gange kigget ud, men selve massagerummet var tomt). Jeg var ved at doe af grin og kunne slet ikke samle mig, men det blev kun sjovere. Da jeg endelig blev lukket ud, tog hun haandklaedet fra mig og begyndte at toerre mig. Jeg viste hende, at det havde jeg selv gjort, men hun tyssede paa mig og blev ved. Hun toerrede hele kroppen, HELE kroppen, mens jeg stod der med armene slapt ned langs siden og virkelig skulle tage mig sammen for ikke at grine (og samtidig var det bare saa graenseoverskridende). Endelig maatte jeg ligge mig op paa briksen. Nu overdyngede hun mig med staerkt parfumeret pudder, saa den dejlige olie udeblev. Hun startede med at masserer mine bryster!, og derefter kom pinen. Hun hev, nev, sled, slog og sparkede mig og flere gange var jo bange for at hun skulle goere noget galt, da hun knaekkede alt i kroppen paa mig fra taa til nakke. Selv naesen vrikkede hun omkring. Og hun stod ikke paa gulvet og arbejdede, men rodede rundt oppe paa briksen ovenpaa og ved siden af mig. Saa mig selv flere gange filtret ind i hende, mens hun asede og masede og jeg var enten ved at doe af grin eller gaa helt i panik. Hun sluttede af med at kaele for mig, mest i mit ansigt, men at kaele hoerer altsaa kun Jonas til! Nu har jeg proevet det og kan da kun anbefale oplevelsen - maaske det er bedst at have roeget hash forinden....Men tak for massagen, min skat!

Idag har vi absolut intet lavet. Vejret har heller ikke indbudt til det, da det har silet ned det meste af dagen. Vi har vaeret paa vaerelset og se TV, laest boeger, tegnet og spillet spil - de er helt imponerende gode til at huske i huskespil, saa vi spiller paa naesten samme niveau. Vi gik en tur omkring indermuren (bor selv indenfor den store mur omkring hele kejserbyen paa 10 km) paa knap 3 km, hvor vi slog graes med pinde og pillede i mudder. En skoen og afslappende dag, men uden de store kulturelle oplevelser. Jonas og jeg fik hver isaer loebet en tur - og Rikke, du maa hive mig op i niveau, naar jeg kommer hjem, for efter operation og ferie, saa er jeg da helt nede at vende (super at du loeber saa langt nu - godt kaempet...nu kan vi loebe aften- og weekendture sammen).

Rene, vi har ikke vores mobil aaben hele tiden, saa vi haaber, at det ikke er for sent at du faar Pouls nummer: 28193730.

Og tillykke Kusine med maven! (vidste bare at det var dig)....

Idag gav vi drengene dine flyveturs-gaver, Stine, til stor fornoejelse - tak for dem.

Vi kommentere ikke altid hvad I skriver i Forum, men hygger os med at faa et indblik i Jeres dagligdag

Kh