Profile
Blog
Photos
Videos
Igaar blev vi vaekket af vaekkeuret - nu er det bare ikke mobiltelefonen der er sat til, for vores skoenne drenge er kommet ganske vel ind i deres saedvanlige rytme med at vaagne klokken 06.00 (hvor gamle mon boern skal vaere foer de sover laenge, naar det er ferie?). Vi faar jo heldigvis morgenmaden serveret, saa vi havde god tid, selvom vi skulle vaere klar kl. 8.00. I oevrigt ganske laekker morgenmad: frisk frugt, pandekager, roeraeg....og saa nudler, foraarsruller og suppe....men godt maette bliver vi alle (drengene er ikke spor kede af pandekagerne og vi kan lokke dem til at laegge bananskiver paa :-). Da der var 5 minutter til afgang, ringede vores guide, der lige ville aendre turen lidt!!!!...Han ville egentlig ikke helt sejle derhen, hvor vi gerne ville, men kun ud til "Monkey Island", hvor han faar en hvis procent af de turister der gaar i land. Oen er fraraadet i rejseboeger, da aberne er ret aggressive og i oevrigt er importeret for at skabe en turistattraktion. Hvis ikke vi ville dette, kunne vi godt koebe en privat tur til 3 gange saa meget i pris. Nej tak. Naa, stress paa, for drengene glaedede sig til at skulle sejle. Vi var heldigvis anbefalet et bureau, som vi kontaktede og de fik os med paa en tur i bugten. Og hvilken tur!, saadan en natur skal bevares. Taenker, at hvis der findes en gud, maa han have bosat sig her. Vi sejlede rundt i oehavet omkring Cat Ba Island, som er spaekket med klipper, bjerge og raa natur. Virkelig fantastisk. Vi sejlede forbi de flydende landsbyer, hvor man igen undredes over, at mennesker lever paa saa primitiv vis, men samtidig paa en saadan maade, at de lever i og af den natur, de er omgivet af. Desvaerre har de ingen viden om miljoe, hvilket betyder at affald smides alle vegne og diesel gerne bruges i hoeje maengder. Vi sejlede sammen med et belgisk par og et tysk par, som alle var meget imoedekommende og rummelige if. boernene (de blev rost ved afslutning af turen, hvor de var benovet over at de bare var saa skoenne...Yep, det er vores boern!). Ved et af de flydende huse, stoppede baaden op, saa vi kunne se fangsten i deres kar af net (de floed rundt med store toender) - drengene stod med aaben mund og var dybt fascinerede af de store og forskellige fisk. De var sikre paa at det var hajer (men det var det nu ikke). Vi sejlede videre og satte anker i en lille "lagune", hvor havkajakkerne blev sat i vandet. Jonas og de andre par sejlede ind til en grotte - en virkelig speciel oplevelse at drive lydloest gennem vandet i stilheden og bare vaere i saa storslaaet natur. Paa baaden igen var det tid til at bade og alle (undtagen lige drengene) hoppede i fra baaden og ned i det koelige vand. Som Jonas sagde "Jeg foeler mig som Brad Pitt i filmen The Beach" (han kunne ikke lige huske at det var et andet laekkert skaar, der her havde hovedrollen, men pointen var forstaaet). Vi sejlede videre til et lille stykke strand, hvor baaden igen satte anker og der blev serveret frokost, igen var mulighed for at bade og sejle kajak og nogle skulle klatre af de raa klippesider. Drengene og jeg blev sejlet ind til stranden, hvor de fandt muslingeskaller i tonsvis - alle skulle med hjem, for her er det ikke pinde vi samler, men saa meget andet....Anton gik omkuld paa daekket paa vej hjem og vi andre kunne bare sidde med lukkede oejne og nyde baadens vuggen. Vi har vaeret i paradis!
Idag siger vi foerst og fremmest TILLYKKE MED FOEDSELSDAGEN TIL POUL!!!
Vi lejede en chauffoer et par timer, saa vi kunne komme rundt paa oen. Ja, de fleste koerer paa cykel eller lejer en motorcykel, men eftersom hjelme, cykelstole og sikkerhed generelt ikke eksistere, maatte vi betale os fra den sikkerhed vi nu engang kunne faa. En bil. Vi koerte til "The hospital Cave", en grotte, som var blevet udnyttet og bygget om til hospital under krigen. Det var virkelig interessant. Den var kaempe stor og i flere etager. Der var bygget baderum, operationsrum mv. indeni, saa det fungerede som skjul, hospital og traeningssted for soldaterne. Taenk at det kunne lade sig goere at bygge noget saadan inde i bjerget. Det havde taget tre aar og blev brugt igennem 10 aar!, drengene synes at det var lidt uhyggeligt og Anton var usikker paa om soldaterne pludselig kom. Herefter koerte vi til nationalparken, eller det vil sige, at vi kun gik ad hovedvejen ind til selve trekkingstierne begyndte, for det var ikke en tur for smaa drengeben. Vi saa dog "Hoense-aellinger", som Oskar sagde (kyllinger red.), men Jonas og jeg fik fornemmelsen af selve nationalparken. Tilbage paa hotellet spiste vi agurker og smoereoste-madder til frokost og gik til stranden - Anton havde soerget for at pakke tasken :-) Det var nu temmelig blaesende og overskyet, begyndte endda at regne, men drengene legede alligevel i vandkanten. De havde bundet en snor omkring baderingen, som de saa trak efter sig mens de droenede afsted. Vi leger "suser-baade" (red. speedbaade). Til aften havde jeg en meget alvorlig snak med Anton paa toilettet, hvor han lavede stort (det tager sin tid hernede, da maverne er lidt haarde - de faar jo ingen fibre de kaere smaa). Han kiggede op paa mig og sagde: "Mor, jeg vil gerne giftes med dig", jeg smilte og maatte sige til ham, at jeg jo var gift med far, hvortil han sagde, at han saa bare ville vente til han blev stor, for saa ville han giftes med mig. Jeg fortalte ham, at jeg altid ville vaere hans mor, saa vi kunne ikke blive gift, kyssede ham paa naesen og sagde "Men jeg elsker ogsaa dig". Han kiggede paa mig og spurgte, om jeg ogsaa ville vaere hans mor, naar han blev gammel, hvortil jeg jo kun kunne sige ja. Han sagde, at han jo ville vaere doed, naar han blev gammel, og jeg nikkede og sagde, at naar han var virkelig rigtig meget gammel, ja, saa ville han vaere doed. Han kiggede paa mig med virkelig soergmodige oejen og spurgte: "Mor, vil du saa ligge i samme rum som mig?", "I samme rum som dig???", spurgte jeg, "Ja, dernede under jorden ligesom Bedstefar", og nu voksede suget i maven til en kaempe knude og jeg kunne kun sige "Jeg vil altid vaere sammen med dig!". Og saa var snakken heldigvis slut! (Mor, vil du skrive dette ned, da jeg gerne vil have det i hans scrapbog?)....
Nu skal vi se en film (har fundet en kanal der ikke er synkroniseret og har koebt chips til lejligheden :-) )
Og oev med Emilie!, god bedring med hende. Og Rikke, vaer du glad for han er forelsket i en pige fra boernehaven, vi bliver tilbudt piger hver dag til Anton hernede...snakkede om, "Taenk hvis de engang forelsker sig saa langt vaek!"...Men jeg er nu glad for at Anton stadig er forelsket i mig og ikke nogen andre :-)
- comments