Profile
Blog
Photos
Videos
Undskyld Moster Marianne, at vi svigtede blog'en igaar - haaber ikke Jeres aftenrytme gik helt i stykker :-) Og tak til alle for hilsner hjemmefra, det er virkelig skoent!, Rikke, vi ser ikke vild med dans, men hvem mon gik videre i Talent?....
Igaar brugte vi i Hanoi by, hvor jagten foerst gik ind paa den danske ambassade, som paa kortet skulle vaere lige om hjoernet. Vi gik derfor alle derhen, men som ruten skoed frem, viste det sig at afstandene var noget laengere end foerst antaget, saa da Anton saa det danske flag og raabte i vilden sky var det til stor glaede for alle (isaer for vores skuldre, der de sidste kilometer havde haft drenge siddende). Det skulle vise sig at vaere lidt mere omstaendigt end som saa. De kaldte en danske ambassadoer ud til os, som saa kunne kigge virkelig undrende paa os og passene mens vi fortalte vores historie - hun kunne slet ikke forstaa at det havde vaeret muligt for os at komme ind og ud af saa mange paskontroller. Vi kunne vaelge at faa lavet et helt nyt og faa sendt det til Ho Chi Minh, hvor vi naeste gang skal flyve fra, men hun kunne ikke garantere, at det ville naa frem....oeh...jamen, hvad skal vi saa?, hun lavede et midlertidigt pas, efter Anton og jeg havde vaeret i en vietnamesisk fotoshop og blive fotograferet, da hun skulle bruge nye billeder og jeg havde haevet flere millioner (jeg sendte paskontoret en gruelig tanke og gav mig selv et gok i noeden for ikke at have tjekket andet end deres billeder, da vi modtog de nye pas). Da alt var i orden og Oskar havde haft en hysterisk skrigetur nummer 27, gik vejen mod det groenne omraade, som vores hotelguide havde anbefalet os som en oase i storbyen. Det var "lige i naerheden" og vi taenkte at drengene havde brug for lidt rum/luft til bare at kunne rende og lege....."lige om hjoernet", sagde alle til os, naar vi spurgte om vej, og vi rundede mange hjoerner. Lige pludselig stod vi foran Ho Chi Minh's gravmonument (eller i hvert fald hans mindemaerker), enormt stort og spaekfyldt med vagter. En plads hvor drengene ikke behoevede at holde i haand og derfor loeb glade omkring. Pludselig loed en floejte, og han blev ved, indtil vi saa at Oskar havde overtraadt en hvid streg og en vagt kom gaaende alvorligt imod os. Rolig, han er tre aar og ingen selvbombende terrorist....vi fandt endelig det groenne omraade, i hvert fald det der paa kortet var markeret som saadan og blev igen justeret i vores forventninger - vi er jo i Vietnam!, men vi holdt da en pause paa en halv times tid mens vi spiste "semi-groft" broed :-) Tog en taxi tilbage, hvor vi alle tog en slapper paa hotelvaerelset. Til eftermiddag gik vi til soen, hvor vi havde koebt billetter til et vanddukketeater - en kulturel oplevelse, som drengene noed, selvom Anton til start var bange for at der kom levende drager op af vandet. Der var orkester, der spillede vietnamesisk folkemusik og alt bar praeg af national kunst. Til aftensmad fik vi smoothie (springfyldt med vitaminer :-)....og pomme frites :-( ... Vi gik hjem og noed turen gennem Hanoi by night, hvor der er liv og stemning. Hjemme noed vi karbad og tegnede med nye farveblyanter, som var med paa turen som overraskelse. Der skal saa lidt til. Jonas og jeg laeste om Vietnams historie, da der var ro paa banditterne, og snakkede om oplevelserne hidtil. Noget sjovt ved Hanoi er at gaderne er inddelt i varer - i en gade kan man koebe maling, en anden silke, en tredje traefigurer osv., saa da vi spurgte efter frugt, var det ligetil. Vi har opdaget nogle sindsygt laekre mandariner, nogle bittesmaa groenne nogle, som bare er saftige og fuld af smag - Jonas overvejer nu import af disse og taenker han kan tjene hans foerste million :-) Vi blev enige om at sende en taske hjem med toej - har allerede nu fundet ud af, at vi har taget ALT for meget med paa trods af at vi har frasorteret i flere omgange. Af erfaring bliver man klog.
Idag valgte vi at tage ud til Cat Ba Island i Halong Bay, en dag foer planlagt, men vi havde faaet nok af trafik, os og stoej. Pakkede til morgen sammen og tog med taxa ud til busstationen, hvor vi blev positivt overrasket over bussens standard - den kunne rent faktisk have koert i DK. Drengene havde krudt i roeven og saerligt Anton skulle undersoege alt og havde maegtig svaert ved at sidde stille - saa var der lige en knap ved aircondition der skulle tjekkes, dernaest lyset, dernaest haandtaget til at justerer saedets position osv. Prins Pilfinger er overmandet af vores lille gut. Vi blev pludselig sat af bussen midt i en meget beskidt og oede "by", heldigvis sammen med et engelsk par og et dansk par, begge rygsaeksrejsende. Vi proevede at finde mad, men umuligt, saa vi maatte ty til kiks og aebler til vores frokost. En minibus hentede os. Vi satte os paa bagsaedet, hvor saederne ikke sad fast, til stor fornoejelse for drengene, der synes, at det var vaeldig sjovt. Vi koerte det sidste stykke til en lokal havn paa en meget bumlet vej, hvor vi alle roeg rundt i bussen. Drengene grinede og kommenterede koerslen hoejlydt - "Jeg tror, at hjulene snart ryger af, mor", sagde Anton og Oskar sagde flere gange "det er nok godt spaendende", vi proevede at korrigere ham i ordstilling men forgaeves...og vi grinede blot med. Vi kom ud til en speedbaad, som skulle sejle os ud til oen. Den sejlede staerkere end McQueen, mente Anton og han var sikker paa at Bedstemor kunne hoere dens larmende motor :-) Begge var meget interesseret i alle de boelger og den skum, som baaden lavede - de sad med hovedet ud af vinduet, saa vandet sproejtede paa dem. Vi blev hurtigt klar over, at vi kom til oen af bagvejen, og skulle nu ogsaa koere ind til hovedbyen med bus. En lidt for spaende rute igennem bjergene, hvor Anton kiggede ned og sagde, at man ville doe, hvis man faldt ud over skraenten, hvorefter Oskar forsikrede ham om, at det ville ikke ske, fordi vi sad i en bus. Jonas og jeg kiggede paa hinanden og smilede lidt stift. Chauffoeren havde nu styr paa det og vi kom vel frem til hotellet. Oen virker som "Mallorca off season - forladt og forfalden", men her er ro, og det traengte vi til. Hotellets ramme er kaempe luksurioes, der er det hele, men intet virker :-) Lidt spoegelsesagtigt egentlig, men vi mangler intet og da vi spiste til aften paa hotellets tagrestaurant med udsigt over hele bugten kunne alt andet vaere lige meget. En fantastisk udsigt, aldrig set noget lignende. Vi gik en kort aftentur, hvor vi saa krabber og hummere - de skal smages i morgen.....billederne maa vente - er for traet til langsom oploading....
(Mor, hvis du dobbeltklikker paa billederne i albummet, bliver de forstoerret og du kan se dem som dias)
Kh
- comments