Profile
Blog
Photos
Videos
Med kun tre timers kørsel skiftede vi bjergene ud med strand :-) det er helt utroligt havd dette lille land kan byde på; regnskov, nationalparker, strande - bounty og de mere rå af slagsen, theplantager og rismarker i højlandet, bjerge... Og i 6 uger er det alt sammen vores!
Turen herned var lidt træls - vi var alle trætte, ugidelige og manglede tålmodighed, men ved ankomsten blev alt dette glemt; sikke dog et paradis! Hotellet er et økologisk projekt - så basalt, og så alligevel luksus. Alle hytterne ligger midt på stranden i udkanten af bevoksningen, selv restauranten er bygget af stolper og siv, ligesom poolen er bygget på et højt stillads af træ 4 meter hævet fra jorden. Fra parkeringspladsen til vores lille hytte møder vi en ret så stor abe og en stor varan på over en meter, der lige listede sig om hjørnet. De var nu mere bange for os end vi for dem, men derfor gav det os hurtigt oplevelsen af at være i naturen. Lidt for tæt måske, især da vi ser at hyttens vinduer ikke lukker til, at døren gaber og taget er hævet ca 10 cm fra selve huset, men som manageren sagde 'der er jo myggenet', jo tak, men kan det holde aben væk?, og da han så tilføjede 'husk at lukke døren, så I ikke tiltrækker uønskede dyr', gik min fantasi igang, for lige bortset fra ghekkoerne er alle dyr vel uønskede?, jeg trak vejret dybt, for det var virkelig paradis og min angst for edderkopper måtte jeg bekæmpe. Det lykkes!, jeg nød rent faktisk at skulle sove i mørket under nettet til lyden af alle de ukendte dyr der puslede derude....
Eftermiddagen blev brugt på stranden. Bølgerne er for voldsomme og der er massiv understrøm, men sammen med de enorme klippestykker der ligger spredt er det fantstisk smukt og råt. Vi gik ned til en å som løb ud i havet og blandede ferskvand med saltvand; et lille sted som blev afskærmet af klipperne og derfor gjorde det sikkert at bade. De lokale vaskede tøj, gik i bad og fangede fisk, så det var samtidig en kulturel oplevelse. En af mændene fortalte os om Tsunamien, der ramte Sri Lanka hårdest lige netop her - puha, gav lige et sus i maven, men hans fortælling var dragende omend sørgelig og barsk.
Håber I amme trives - gem lidt erantis og vintergækker til os!
- comments
Moster Dort Kan man ønske sig en bedre fødselsdagshilsen, nej jeg tro det ikke. Da telefonen i morges ringede og det så var mine tre fantastiske nevøer der sang fødselsdagssang, ja så måtte jeg da blive til tudeprinsesse. Men selvom vi ikke rigtig fik sagt så mege,t så det var det helt fantastisk, og Sofie og jeg nød det. Stort tak til jer drenge (og mor og far ;-) ) Jeg smilede hele vejen til arbejde bare ved tanken om at I havde ringet.