Profile
Blog
Photos
Videos
Tillykke til Moster Dord og Kære Sofie :-) - drengene havde glædet sig sådan til at de idag kunne ringe hjem og ønske tillykke, men da timerne gled op af formiddagen var det vist ligeså meget mig, der trængte til at høre Danmarks stemme :-)
Vi brugte ventetiden på stranden. Gustav og jeg lavede en racerbane dernede, mens de tre store drenge legede i bølgerne. Der er ankommet en dansk familie med en 3 årig pige, som med det samme søgte Gustav og omvendt - han er nu go til de piger :-)
Til eftermiddag skulle vi på den længe ventede safaritur i Yala Nationalpark, sim bl.a. Huser 25 leoparder, krokodiller og omtrent 150 elefanter. Vi var spændt på at se dyrene i deres rette element, selvom det jo samtidig medfører 'ingen garanti' for overhovedet at se nogen....vi blev hentet i jeep af en super børnevenlig, imødekommende og engelsktalende mand med 20 års safarierfaring. Er du gal hvor var han eminent til at spotte tegn på jorden, lytte og reagere på det mindste. Vi så en elefantflok, ca 12-15 stykker, komme gående roligt og så naturligt ud af buskadset og hent til den sø, der var 3 meter foran os. Her havde vi første parket til at se, hvordan de drak, badede og legede - der var flere unger, bl.a. En lille baby på ca en måned. Det var så utroligt rørende. De var der ikke for vores skyld eller fordi de var beordret derhen, men fordi det var det, de nu skulle på deres dag....ingen dyrepasser, ingen fodring, ingen dyrelæge - alt i nationalparken er 'the real thing'. De første mange krokodiller så vi på afstand - Gustav kunne vist ikke se forskel på træstammerne og krokodillerne og blev mere optaget af den sommerfugl der fløj for næsen af ham, men da guiden senere pludseligt stoppede op og viste os spor i sandet og dernæst gjorde os alle temmelig forskrækkede ved at pege på en stor krokodille lige nedenfor bilen, der LØB (ja, det kan de altså!) hen mod søen, der fik Gustav også set krokodiller. Stor oplevelse. Ellers så,vi vandbøfler, elke, vildsvin, hjorte, aber, påfugle i massevis, tukaner, papegøjer, pelikaner, ugler, ørne OG så gik jagten ind på leoparden....på et tidspunkt stoppede han op, da han så påfuglende gøre noget bestemt med hovedet, hvilket var et faresignal og efterfølgende sagde samtlige fugle omkring os noget....vi mærkede leoparden i den efterfølgnede totale stilhed, meget nervepirrende, men så,den ikke :-(, tæt ved udgangen stoppede han igen op - han kunne se halen på dette eftertragtede kattedyr langt væk bag nogle store klipper - drengene mente at de også så den, men Jonas og jeg blev i tvivl om hvorvidt vi rent faktisk så noget eller blev grebet af stemningen. Uanset hvad; den bedste safari!!! ...
- comments
bedstemor hej. Det var da noget af en safaritur. med en masse oplevelser.GGlæder mig til at se billeder når i kommer hjem. Her erder ikke de store ting at fortælle. Denne weekend erdet fastelavn. så i kan godt klæde jer ud og slå katten af tønden. Ja det er jo nok ikkke sånemt. Jeg tror det er første år i 18 år jeg ikke har syet fastelavns kostume. Bedstemor
Lisbeth Tænk engang, mor - det er da langt mere end 18 år, for jeg kan huske en del af mine kostumer også og jeg har ikke været klædt ud indenfor de sidste 18 år :-)... Og det kan ikke var mange års pause du havde mellem mine dragter og så Ida og Lauras :-) ... Uanset hvad kan vi vist roligt sige, at du har gjort dit og et enkelt års pause er vist velfortjent. Kh