Profile
Blog
Photos
Videos
Nepal. Vi ankom igennem graensen ved Sunauli, og tog direkte til Buddhas foedeby, Lumbini, hvor vi havde taenkt os at se de mange buddhistiske templer og "milepaele". Det skulle dog vise sig at vi allerede foerste nat (igen, igen, igen) begge maatte ligge I natteheden med diarre og diverse maveproblemer! Vi har virkeligt vaeret uheldige paa den front, men heldigvis er vi to om det, og til tider var det naesten hyggeligt at ligge og have ondt af hinanden. Det tog dog toppen af hyggeligheden at stroemmen konstant gik og vores fane I loftet derfor svigtede os saa varme, sved og dehydrering tog over. Da den foelgende morgen og eftermiddag gik I samme spor, tog vi en hurtig beslutning - at flygte til bjergbyen Tansen hvor der efter sigende skulle vaere koelig bjergluft. Vores hotelmanager informerede os om at vi var havnet midt I en strejkeperiode og det var derfor usikkert hvornaar og hvor tit den offentlige transport ville fungere. Af ren og skaer frustration over vores tilstande (der I varmen gjorde at vores temperaturer laa paa febergraensen) betalte vi os fra strejken og feberen og blev koert af taxa op til Tansen, sent om aftenen. Det var med blandede foelelser da vi jo egentlig havde glaedet os enormt meget til at opleve Lumbini, men paa davaerende tidspunkt havde vi ikke meget valg - mere tid I heden havde utvivlsomt resulteret I at vi begge var blevet endnu mere syge.
Vi vaagnede op I Tansen og da vi jo var kommet I ly af natten var det foerst om morgenen at vi opdagede hvilken udsigt og beliggenhed vi befandt os i. Tre dage opholdt vi os I Tansen, en bjergby der fremstod enorm lokal og uspoleret. Livet gik sin gang I dette nepalesiske bjergsamfund og vi saa hvordan boern gik til og fra skole, arbejdere koerte ud tidligt I lastbiler og kom sent tilbage med stoevede ansigter og kvinder vandrede op og ned af de stejle gader med kurve paa ryggen med alt fra bananer, sten og vasketoej. En del af oplevelsen her blev desvaerre ogsaa at vi paa vores hotel maatte finde os I chikane fra lokale maend paa nabovaerelserne. Det var ogsaa I Tansen at vi fejrede vores sidste maanedsdag, at have vaeret afsted I tre maaneder. Saa smaat fik vi lidt appetit paa baade mad og oplevelser og begav os videre til Pokhara med livlig offentlig bus. Det skal siges at vi var ret nervoese over at begive os ombord da det skulle vaere 30 gange mere farligt at tage offentlig transport I Nepal, end I noget andet sted I verden. Bom bom.
Vi overlevede turen og ankom efter 7 timer til Pokhara hvor vi indlogerede os paa et laekkert vaerelse med udsigt til Phewa Tal Lake. Et vaerelse som har vaeret vores base de sidste 5 dage, og hvor har det vaeret dejligt at finde sig til rette paa et godt (og trygt) vaerelse med traek-og-skyl. Pokhara er en by stik modsat Tansen, en by som hovedsageligt lever af de mange turister der kommer her foer/efter de trekker I Annapurna bjergkaeden. Aktiviteterne her er derefter, men vi har nu nydt at kunne slentre naesten ubemaerket I maengden ned af gaderne, fordybe os I boeger paa vaerelset og snuppe et slag kort og en oel paa byens jazz café - hvor vi nu er saa kendte af personalet at vi bade bliver tilbudt job og billige drinks af den soede, buttede, nepalesiske ejermand der hver aften slaar sig ned hos os og sludrer om stort og smaat inden han selv, eller I selskab med andre, jammer paa scenen.
Aktivitetsniveauet har som sagt ikke vaeret hoejt her, men maaske mere forberedende/forventende overfor den trekkingtur vi I overmorgen begiver os ud paa.Gruppen som vi skal trekke sammen med ankommer her til Pokhara imorgen, og saa skifter vi over til deres hotel hvor vi er spaendte paa at se hvilke mennesker vi skal bruge den naeste uges tid med. Derudover har vi grinet meget af guideboegernes beskrivelser af Chitwan National Park som vi skal besoege som sidste stop inden Kathmandu, de er nemlig proppet med advarsler om stor risiko for angreb fra parkens dyr samt vejledninger til hvad man stiller op hvis tilfaeldet skulle vaere ude. Saa nu ved vi da at med elefanter skal man loebe for livet, med bjoerne skal man staa stille og se farlig ud (at goe skulle vaere et godt tip) og hvis et naesehorn gaar amok handler det om at kravle op I et trae og smide sit toej I alle retninger. Spaendende med alt den natur!
Vi ser frem til trekkingturen og dens oplevelser, som maa betegnes som vores eventyrs sidste kapitel. Derefter har vi kun faa dage I Kathmandu foer vi flyver mod DK (Quatar Airways in our hearts). Vi skrives maaske/maaske ikke ved med alle lemmer I behold om en uges tid! (Dum dum dum duuuum….)
- comments