Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste kapitel af vores Indien-eventyr:
Busturen fra Udaipur til Agra viste sig at blive helt og aldeles forfaerdeligt af forskellige aarsager. Anna havde vedvarende hovedpine der blev vaerre og vaerre fordi bussen tilsyneladende manglede stoeddaempere og vejenes overflade lignede noget der for nylig var blevet ramt af jordskaelv og derfor foeltes som at koere over kantede brosten. Derudover var temperaturen omkring de 35-40 grader og en konstant dunst af beskidte inder-taer hang I bussens luft. PUHA.
Vi naede frem til Agra og blev hentet og koert direkte til booket hotel. Her faldt vi begge omkuld af soevnloeshed og sov dagen vaek. Om aftenen fik vi arrangeret transport til .. (trommehvirvel) .. Taj Mahal!! Klokken 05.15 naeste morgen vaagnede vi og begav os spaendte afsted mod et af verdens vidundere, og det var I sandhed breathtaking. Vi tilbragte en times tid ved Taj Mahal og saa hvordan solen stod op og turister begyndte at komme. En utrolig overvaeldende og helt unik oplevelse (vores fascination ses vist ogsaa I maengden af billeder derfra). Efter Taj Mahal vandrede vi rundt I Agra Fort hvor vi brugte mest tid paa at forsoege at finde hemmelige passager (hvilket ikke lykkedes). Tilbage paa hotellet I de 45 graders eftermiddagshede begyndte vi at pakke til aftenens togtur mod Varanasi og den hellige ganges flod. Herefter gik turen videre til Baby Taj hvorefter vi fik mulighed for at kigge forbid et stenvaerksted der mestrede marmorkunsten der blandt andet ligger bag konstruktionen af Taj Mahal.
Efter saa meget aktivitet glaedede vi os til at hoppe paa toget hvor vi (troede at vi) havde faaet booket en god soveplads. Det skulle vise sig at vi stod paa waitlist, og derfor hverken havde gyldig billet eller booking, hvilket vi forest fandt ud af en time inden togets afgang. Der var ikke saa meget andet at goere end at hoppe paa toget, da vi vidste at det ville blive lige saa umuligt at faa en plads paa det naeste. Vi endte med at sidde foran toilettet med vores rygsaekke med nervoesiteten siddende uden paa toejet, da vi jo ingen garanti havde for ikke at blive smidt af! Her sad vi og saa vist lidt ulykkelige ud da to virkeligt soede indiske piger paa vores alder hev os igennem den fuldstaendigt proppede vogn og hen til deres saeder som de havde besluttet at dele med os. Vi sad I 5 timer med pigerne I den crowdede vogn og troede at vi nu var paa den sikre side, da bevaebnede maend dukkede op og hoejlydt begyndte at diskutere med pigerne imens de skeptisk lyste paa os med lommelygter, det viste sig dog at de var venligt stemte og pludselig befandt vi os I AC3 vognen I hver vores koeje I koelig luft, hvor vi kunne tilbringe et par timer.
Udmattede ankom vi til Varanasi og blev shanghaiet af en rickshawchauffoer som fandt os et vaerelse hvilket ellers syntes umuligt da Varanasi var overbooked med feststemte hinduister paa grund af en aarlig festival til aere for Moder Ganges. Vaerelset var som et jordisk paradis efter nattens turbulens, og efter at have vasket de vaerste errindringer af os I et bad faldt vi omkuld. Om aftenen gik vi paa opdagelse I nabolaget og fandt ud af at vi befandt os I den hyggeligste (dog temmelige kaotiske) labyrint af snaevre gader der var proppet med koer, mennesker og smaa butikker. Her tilbragte vi de naeste dage med foelelsen af at vaere havnet I hjertet af det Indien vi laenge havde forestillet os - til dels en fantastisk oplevelse men kombineret med en konstant lugt af menneskeaffoering og lag af kolort under vores sandaler blev det efterhaanden lidt anstrengt. Sidste aften I Varanasi (og faktisk ogsaa I Indien) sejlede vi I solnedgangen op ad Ganges og var vidne til ligafbraendinger, ceremonier langs de mange Ghats og hverdagslivet for de mange troende der udspillede sig langs vandkanten. Vores hotel I Varanasi var meget venlige og hjalp os med at faa en GYLDIG billet til Gorakhpur hvorfra vi tog en crowded public bus til graensen mellem Indien og Nepal som vi krydsede den 13 maj omkring kl 18.
Farvel til Indien, og goddag til Nepal!
- comments