Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden skulle vise at det hverkern var naesehorn, tigre eller bjoerne der skulle slaa os ihjel, men derimod sygdom (naesten). Vi havde begge glaedet os en hel del til at moede vores trekkinggruppe og vi havde en hel perfekt foerste aften i selskab med dem, nogle oel og lidt for mange tequila-shots (som vores nepalesiske guide Anil bestemt ikke var helt vant til!) Vi gik begge sent i seng med sommerfugle i maven over den naeste dags trekkingtur, men vaagnede desvaerre op til at Anna var blevet syg. Det var fuldstaendigt klart at hun ikke ville vaere i stand til at klare de 4 dages trekking i den tilstand, og efter en lang snak blev Line sendt afsted imens Anna indlogerede sig paa vores gamle gode hotel med lakeview.
For Annas vedkommende gik de naeste dage med laesning, afslapning og forgaeves forsoeg paa at faa nedkaempet diarreen. - Vi ved nu, to uger senere, at det ikke "bare" er normal rejsediarre som har ramt hende, men snarere en form for virus der kraever laegelig behandling og undersoegelser.
Trekking skulle vise sig at vare noget af det haardeste Line nogensinde havde oplevet, op og ned af bjerge og trapper flere gange hver dag imens solen braendte og sveden dryppede. De helt vildt smukke naturoplevelser samt de sociale sammenhold var dog det hele vaerd! Vores gruppe viste sig at vaere skruet sammen af nogle virkeligt soede mennesker: de indiske laeger Hamil og Kosher, de tyrkiske bankraadgovere Selan og Kashim, de to australske Gorge og Joe fra Melbourne, de to danske medicinstuderende Christina og Siska og sidst men ikke mindst vores ultra karismatiske AC/DC-kareoke-med-lyrik-fra-iPhone-entusiastiske nepalesiske guide Anil. Vi havde nogle fantastiske dage med bonding, smukke bjergudsigter, varme kilder, faelles middage og meget meget oemme ben! Den sidste aften i bjergene blev sluttet af med sang, musik og dans fra vores energiske portere omkring lejrbaal under aaben og meget smuk stjernehimmel.
Anna havde vaeret meget savnet og det var skoent igen at se hinanden tilbage i Phokara foer turen gik videre til Chitwan National Park. Temperaturen her var meget meget hoej og luftfugtigheden og insektbestanden ret ekstrem, men vi saa begge meget frem til elefantsafari den naeste morgen. Tidligt om morgenen blev vi med resten af gruppen koert ud til startpunktet hvor vi blev tildelt elefanter! Vi fik en meget fornem aeldre og vist ogsaa pre-menstruel elefant sammen med Siska og Christina, det var saadan en fed oplevelse trods de mange angreb fra edderkopper, krybdyr og myg fra junglens ret taette bevoksning som vores elefant ploejede igennem. Undervejs var vi saa heldige at se tre naesehorn under deres daglige mudderbad hvilket var en ret speciel oplevelse (samt nogle hjorte og en vild hane, men det var knap saa eksotisk)! Tilbage paa vores virkeligt hyggelige 'resort' i Sapana Village ('droemmenes by') skulle elefanter vaskes i floden, og her fik vi lov at vaere med til at skrubbe elefanterne og blev derefter beloennet med badetur og brusebad i deres selskab. Desvaerre var Annas begreansede energi opbrugt paa safarien, og hun gik derfor glip af badningen. Senere paa dagen fandt den halvfrygtede junglewalk sted, lige efter en meget smuk og meditativ kanotur langs floden hvor vi stoedte paa to enorme krokodiller! Efter kanoturen var Anna igen for traet til noget, og hun koerte derfor tilbage paa resortet mens Line begav sig ind i junglen med resten af gruppen. Junglewalken var dog ikke specielt livstruende da det eneste voi var 'saa heldige' at se var fugle som vores lokale jungleguide desperat proevede at goere interessante, derudover saa vi blaabaer og svampe (...) Den to timer lange tur i den ekstreme hede blev sluttet af med besoeg paa et elefant breeding center i udkanten af junglen (Anna naaede ogsaa at se breeding centret). Vi var begge ikke specielt begejstrede for dette da der virkede meget barkst med raab, laenker og laengselsfulde (var vi sikre paa) elefant trut.
De to aftener i Chitwan blev brugt paa faelleshygge og endnu mere bonding, og vi blev begge klar over at det ville blive virkeligt soergeligt at sige farvel naar vi engang skulle komme dertil. Den sidste aften optraadte en lokal gruppe med dans, sang og ild hvoefter vi alle sammen til sidst blev budt op til en ret fysisk kraevende men virkelig sjov omgang faellesdans. Dagene i Chitwan var derudover praeget af Annas sygdom, som vi paa dette tidspunkt blev noedt til at tage serioest. Det hoeje niveau af aktiviteter, den kvaelende varme og mangel paa appetit havde gjort Anna naesten gennemsigtig af udmattelse, og vi traf derfor en svaer men noedvendig beslutning: At aendre vores fly hjem saaledes at vi ville komme hjem allerede loerdag morgen i stedet for tirsdag morgen.
Ankomst til Kathmandu og faelles indlogering paa ekstremt laekkert hotel efterfulgt af sidste gruppemiddag om aftenen paa den legendariske Rum Doodle restaurant i hjertet af Thamel distriktet. (Det er en tradition at man efter trek i Neoal ender i Kathmandu og spiser paa Rum Doodle, vi var saa heldige at moede en russisk mand der for 11 gang (!) havde besteget Mount Everest) Ved middagens afslutning fik vi udleveret en fod udskaaret i trae som grupppen efter traditionen skulle dekorere hvilket vi gjorde i faellesskab og endte alle med at vaere meget stolte af vores kunsteriske indsats! Tilbage paa hotellet drak vi nogle oel og fik sagt farvel til Anil som virkeligt havde nydt sin tid sammen med os, og gjorde det klart for os at vi havde vaeret den bedste oplevelse han havde haft i sin tid som guide for Gap Adventures, saa det var en smule soergeligt at overraekke ham en ret stor sum drikkepenge og tage afsked.
De sidste tre dage vi haved tilbage i Kathmandu inden flyet hjemad brugte vi sammen med de to danskere og australiere som vi havde faaet et rigtig godt forhold til. Det blev til lidt shopping, afslapning, snakke og alt i alt nogle dejlige tider imens vi begge underbevidst langsomt begyndte at vaenne os til tanken om at skulle hjem.
Farvel til 4 maaneders eventyr og back to reality!
- comments