Profile
Blog
Photos
Videos
Startede dagen med at køre op på 17. etage på vores hotel. Vi bor på 4. Jeg tog nogle billeder af Waikiki skyline. Kunne ikke komme til forsiden af hotellet, dér værelserne, så udsigten er "kun" ud til siderne.
Derefter var vi henne og bestille en lejebil til i morgen, vi skal ud at køre lidt. Steffen fik tilbudt biletter til ProBowl-kampen sådan "lidt under bordet for under halv pris." Han tog dog ikke imod dem.
Derefter var vi henne for at se hvad det koster at leje scootere. Det koster det samme som at leje bil - uden styrthjelm.
Så gik vi på stranden og badede, og det var varmt og vandet er 24 grader. Jeg blev "lidt" skoldet igår, men jeg skulle alligevel i vandet, og det kan godt mærkes idag.
Nå men kl. 13.00 tog jeg på en sejltur ud til en undervandsbåd for at dykke ned og se rev og vrag! Steffen ville ikke med. Det var en oplevelse. vi blev sejlet ud på vandet, og der skulle vi kravle ned i undervandsbåden. Vi dykkede til 109 feet, og der var masser at se på bl.a. to japanske flyvere, 3 forskellige vrag, og nogle kunstige rev, som man har bygget i samarbejde med Universitet hér, for at prøve at redde noget af det maritime liv under vandet. Jeg så bl.a. en skildpadde på det ene vrag, samt selvfølgelig masser af fisk.
Da jeg kom op igen, var jeg så heldig at få øje på hvaler længere ude. Vi så flere blåster, men der var ingen der med sikkerhed kunne sige, hvor mange hvaler der var.
Vi kunne se regnen - som var forudsagt i vejrudsigten - komme ind. Steffen var blevet på stranden, men måtte søge ly for regnen, der var temmelig voldsom en times tid. Steffen søgte ly på Hilton Village som er en samling af hoteller, butikker, restauranter, boder og smukke haver. Der fandt han ud af, at man har både flamingoer, pingviner, mandarinænder, skildpadder og flere dyr.
Steffen så også en redningsaktion, hvor brandvæsenet kom med fuld udrykning, brandbil og redningshold. Det var nogle surfere som kom i vanskelligheder fordi det pludselig blev regnstorm.
En fisker fangede en 30-40 cm fisk, som dog blev sat ud igen efter at være blevet fotograferet af nogle af de mange japanske turister. Der blev også fanget andre fisk og blæksprutter.
Da jeg kom ind var sol og varme kommet igen.
Derefter fik vi frokost - nogle fisk der hed Tilapia - mindede lidt om torsk i kødet - krydret med urter og serveret med honningsennep samt ris og salat. Dertil fik jeg Hawaiian Gingerrade, som var en lidt bitter, sød drink. Vi sad lige ud til stranden og spiste. Der er brusere på stranden, så man kan skylle saltvandet af sig før man går hjem. En neger kom med vaskeklud, sæbe, shampoo og alting og tog sig et offentligt bad. Vi fik kaffe og vafler med banan og flødeskum.
Ligenu er vi på værelset, Steffen har set det sidste af PROBOWL kampen i TV og vi skal skifte før vi går ud igen. Måske vi skal ha' spændende mad til aften? Og vi har opdateret os selv på håndboldkampene. ærgerligt med dén finale.
Vi spiste sen aftensmad. Klokken var næsten halv ti. Vi spiste "rigtigt amerikansk". jeg fik noget farmertortilla med kyllingefyld - 4 hele tortillas og grøn salat og creme fraiche til. Steffen fik 4 (godt nok små) burgere med pom fritter og friturestegte løg. det var enorme portioner og vi kunne (selvfølgelig) ikke spise op. Tjeneren spurgte om vi ville have dessert, men måtte indrømme, at de nok ikke solgte ret mange desserter, ingen kan spise mere efter de kæmpe portioner de serverede. Vi drak jordbærlemonade til. Tjeneren lignede forresten Steffen. Han fortalte, at hans kolleger havde sagt, at dér kunne han se sig selv om ca. 15 år.
Vi så de længste negle vi nogensinde har set. En dame havde negle på måske 5 cm, knaldrøde og helt krumme - uark!
- comments
Nanna Jeg overvejer meget kraftigt at tage hjem fredag morgen, så jeg kan være hjemme og sørge for mad og komme og hente jer og sådan søndag. Men er ekstranøglen, hvor den plejer og er der overhovedet nogen bilnøgler hjemme? Det ville være ret trist, hvis jeg ikke kan komme ind!
Eva Det ville være skønt hvis du var hjemme. Jeg véd ikke om nøglen er der, men Farmor har én og hun vil sikkert med glæde hente dig og køre dig hjem til os. Jeg tror Christian har nøglen til bilen sammen med postkassen og huset!
Nanna Dejligt! Så går jeg ind og får bestilt nogle billetter med det samme!