Profile
Blog
Photos
Videos
Så landede vi på Hawaii - Waikiki Beach.
Vi startede dagen i San Francisko med at gå lidt rundt, vi drak kaffe og spiste sandwich på en plads i solen ved Barth station, vi var i et shoppingcenter og vi var henne at se opkørslen til Bay Bridge.
Vi havde ved Pier 39 set en neger, der sad i skjul bag afklippede grene - en halv busk - og når der gik nogen forbi sprang han frem og sagde "BØØH"! Senere så vi ham i sporvognen med hele busken under armen.
Vi undrer os over så mange tiggere der går rundt i gaderne i San Francisco og er meget påtrængende.
Vi blev hentet på hotellet af en airportshuttle klokken 14.00 og kørte på den eneste motorvej hævet på piller, som var tilbage efter jordskælv. Vi kørte sammen med et engelsk par, som havde været på rejse i tre måneder bl.a. på New Zealand og Cook Island. De skulle flyve direkte til London, en flyvetur på ca. 15 timer!
Det gik rimelig hurtigt med at tjekke ind og komme gennem sikkerhedskontrollen, så vi havde en del ventetid i lufthavnen, før vi lettede mod Hawaii klokken 17.55. Efter 5 timers flyvning, et par færdigstrikkede sokker og 2 timer tilbage på uret, landede vi i Honolulu kl. 21.00 lokal tid.
Vi kørte med en shuttlebus gennem downtown Honolulu og til alle hotellerne i Waikiki, så vi fik en pæn rundtur før det blev vores stop ca. kl. 22.30. Efter at have set lidt på værelset, var jeg nede i en ABC-butik (dem er der rigtig mange af hér - næsten én på hvert hjørne) og købe lidt sandwich og drikkelse. Nu er vi parate til at gå i seng, det har været en lang dag og vi er trætte. Så må vi se nærmere på lokaliteterne i morgen!
- comments
Nanna Øv, jeg er så misundelig...!
Lisbeth Misundelig!også mig..