Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er klokken 23.30 på Hawaii, og vi er godt brugte efter en lang dag. Det har været varmt idag, meget varmt og helt skyfrit.
Vi gik ind til Honolulu, og gik først en tur rundt i et stort indkøbscenter. Dér var et bassin med karper og små hajer, og vi så en butik med Lego. Vi har forøvrigt set danske småkager på dåse og dansk ost i butikkerne både hér og i San Francisco.
Derefter gik vi rundt langs havnen i Honolulu, hvor der var masser af både at se på foruden tingeltangel igen og vi så ALOHA Tower. Op i byen og gik gennem gågaden, hvor Hawaii University lå.
Derefter Chinatown. Der var marked med masser af boder, gadekøkkener og underholdning. Der blev grillet og friturestegt i den i forvejen lumre luft. Jeg spiste nogle kinesiske boller, jeg véd ikke helt hvad det var, men de smagte meget godt.
Derefter fandt vi en bus ud til Pearl Harbor. Steffen var inde besøgscenteret og et museum, men jeg gik en tur langs vandet i stedet.
Vi tog bussen tilbage til Waikiki, en tur på over en time i en overfyldt bus.
En tur "hjem" på hotellet, et hurtigt tøjskift og derefter var vi på stranden et par timer, og sad der til solen gik ned. Fantastisk!
Vi spiste hotdogs "Hawaiien style", med mangosennep og ananasrelish, og og så var vi til noget der ligner verdens største strandparty. Hovedgaden / strandpromenaden var spærret for trafik på ca. 2-3 km, der var 6-8 scener med optræden af amerikanske fodboldstjerner, cheerleeders, orkestre, DJ's og lokale kunstnere. Der var et hav af boder med mad og merchendise og en million milliard mennesker.
Til sidst drak vi kaffe med noget der lignede kæmpe kanelsnegle.
På vejen "hjem" hoppede Steffen lige pludselig rundt og spjættede. Han havde fået en et dyr på sig, i knæhasen, og vi blev begge ret forskrækkede. Det viste sig det var en kakkerlak. Forøvrigt ser vi ikke mange dyr, insekter eller noget. Kun fugle og fisk. men i bjergene er der vilde grise og høns. Vi så ingen grise, men der er billeder af nogle af hønsene fra igår.
- comments