Så er det vist på tide jeg igen får taget mig sammen til at skrive hjem, der er efterhånden gået 2 måneder siden sidst, så det er min meget dårlige samvittighed nu…

Men tiden går hurtigt og nu har jeg både været her halvdelen og 2/3dele af tiden her i det kolde nord, så inden længe er jeg hjemme igen. Det er så småt ved at gå op for mig at det snart er slut med hundeslædeture, sæljagt og grønlandske gloser. Der er allerede nu kun 2 måneder tilbage, samtidig med at jeg glæder en lille smule til jeg kommer hjem, er jeg også meget ked af at skulle rejse, for jeg kommer helt sikkert til at savne alle mine unger.

Der er så "småt" begyndt at blive koldt her oppe, i weekenden havde vi ned til -18 grader, desværre er der så kommet et sving op igen så mandag og tirsdag har der været et par plus grader og isen dukker frem fra sneen, så der er spejlblankt flere steder.

Den første omgang rigtig sne kom i starten af oktober (mellem 10 og 15 cm på 2 dage), Det var dejligt, men efter et par uger steg temperaturen desværre igen og det hele smeltede sådan er det så gået hver anden til tredje uge siden. Når der er kommet frost og alt er koldt og dejligt går der et par uger og så stiger temperaturen igen og det hele begynder at smelte, inden der kommer frost igen. Hver gang frosten er kommet på ny er der blevet koldere, og sidst toppede vi ved ca. -18.

Ud over at det bliver koldere og koldere når der er frost, så er det også snart slut med solen. Faktisk har jeg ikke se solens kugle de sidste 3 uger for selv om den står op over horisonten kommer den ikke over fjeldet så man skal ud til fjorden midt på dagen for at se den og så vidt jeg ved står den op for sidste gang i den her uge inden mørket slår til og den ikke står op igen før 13. januar. Men jeg er så småt ved at vende mig til mørket for det er mørkt når man står op, mørkt når jeg tager på arbejde og mørkt når jeg tager hjem igen, heldigvis hjælper sneen med at lyse op og så er gadelamperne tændt døgnet rundt nu.

Men det forhindrer mig alligevel ikke i at kunne se en masse nordlys fra vinduet i mit kollegieværelse, og for et par uger siden var den stærkeste omgang Nordlys, jeg endnu har set lige uden for mit vindue, så stærk at jeg kunne få billeder af den med byens lys under.

I oktober har jeg ikke siddet meget stille, ud over at jeg har arbejdet, så er mentorprojektet begyndt. Det kører hver tirsdag (jeg er dog ikke med hver gang). Det er endnu ikke blevet et succes projekt med så mange deltagere som de havde håbet (75% af eleverne på Mathias Storch Skolen) i stedet er der mellem 3 og 15 unge pr gang (oftest under 10). Men vi forsøger at køre vores aktiviteter alligevel for at holde det kørende og give dem der kommer nogle gode erfaringer og gode ideer til hvad de skal efter folkeskolen.

Vi har haft dage hvor de lavede mad sammen med en af Grønlands bedste kokke, så de har lidt inspiration til når de flytter hjemme fra (der er ikke mange uddannelsesmuligheder her i byen så man skal flytte efter 10. klasse). Vi har også holdt drama aften så de kunne lære at træde frem for andre, og jeg arrangerede en samarbejds- og tillidsaften, hvor vi lavede en masse aktiviteter, der skulle styrke dem i troen på sig selv og andre. Sidst holdte vi en aften hvor nogle af os mentorer fortalte om de oplevelser vi har haft efter folkeskolen, der var en der fortalte om sit efterskole ophold i Danmark og en der fortalte om den gang hun boede i London, og jeg fortalte om min rejse jorden rundt i mit sabbath år.

I forbindelse med mentorarbejdet har vi også haft mentoruddannelse der skulle forberede os og give os nogle værktøjer til at arbejde med børnene. Det forløb over to dage. Den ene dag fik vi en masse viden om vores projekt SAPIIK og foreningen bag Foreningen For Grønlandske Børn, og så hørte vi noget om de muligheder man har i Grønland efter folkeskolen. Dagen blev afsluttet med en lækker middag på en af byens hoteller hvor vi lærte hinanden lidt bedre at kende. Dagen efter var der mere fokus på os her havde vi en tretimers coaching aften med en professionel coach. Det var et helt vildt godt arrangement.

Efter at O-løbs klubber stoppet er jeg i stedet begyndt at træne cirkeltræning med Langrendsklubben, så formen bliver helt sikkert holdt ved lige, for vores træner pisker os igennem den ene opslidende øvelse efter den anden. Første gang jeg havde været med kunne jeg ikke strække armene i to dage bagefter, men det begynder at hjælpe nu hvor jeg har været med et par gange.

I løbet af månederne har jeg selvfølgelig været til Kaffemik et par gange ekstra. Derudover har jeg været til et foredrag om omsorgssvigt, der blev afholdt på byens børnehjem Sarliaq, et godt arrangement der sluttede med en rundvisning på børnehjemmet.
Jeg har også været i cirkus da Cirkus Arena var i byen i starten af oktober. Så var jeg til folkemusik koncert i kirken en aften. Det var meget spændende, og ikke kun grønlandsk men også færøsk og islandsk musik (det var et meget blandet band)

Jan Gintberg var i byen den 24. oktober, så selvfølgelig var jeg nødt til at bestille billet og tage op og se ham. Aftenen startede med en lækker buffet inden showet. Jeg havde bestilt billet alene så da jeg ankom fik jeg også anvist et et-personers bord, ved et bord i nærheden sad der tre andre danskere, og de spurgte mig om jeg ventede på nogen, da jeg svarede nej inviterede de mig over til deres bord hvor der var en tom plads. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men det endte med at blive en rigtig hyggelig aften. Efter den lækre buffet der varede næsten to timer gik vi ind til showet der varede ca. 2x45 minutter. Og selv om hans show hed MIG, MIG, MIG og skulle handle om ham selv, blev der lavet en del grin med alt fra hans kone til den indspiste politistyrke i byen og deltagerne på første række.

Jeg har også brugt et par weekenddage i børnehaven for vi har både holdt udstilling af børnenes ting og juleklippe dag inden for de sidste to måneder, to meget vellykkede arrangementer med god opbakning. Faktisk så god at institutionen har besluttet at flytte forældremøder til weekenddage i stedet for hverdagsaftner for at se om det kan give bedre opbakning end de 10 - 12 hold forældre ud af 60, der normalt kommer til møderne.

I løbet af specielt november er det også blevet tid til endnu flere grønlandske oplevelser.

En af mine kollegaers mand spurgte da jeg var til kaffemik hos dem om ikke jeg ville med ud og køre når han skulle lufte hundene for første gang, jeg sagde selvfølgelig ja, og weekenden efter ringede han om jeg var klar til en tur. Så vi kørte ud over søerne på sletten nord for byen. Et sted der halvanden måned tidligere havde været meget sumpet og fuld af søer da jeg gik en vandretur der du over med mor og far. Turen blev ikke så lang fordi frosten ikke havde sat ordentlig ind og sneen var "tung" sagde han og hundene var ude af træning. Men det var spændende at prøve og efter vi havde kørt var jeg med til at tage seler af hundene og sætte dem i lænker inden de skulle fodres.

Jeg var med ham ude og køre endnu en gang et par uger senere, hvor vejret var bedre så vi kørte op i fjeldet med hundene. Hvilket også betød at vi måtte stå af slæden og løbe en gang i mellem for at hundene kunne trække den op af fjeldsiden. Og gæt hvem der var af flest gange for at løbe. Det var jeg.

Jeg har også været på endnu en sælfangst denne gang med en af børnene og hans familie. Denne gang havde vi desværre ingen held med os, selv om vi skøde efter 3 forskellige sæler i løbet af vores sejltur, stak alle sammen af. Vi fik et par torsk med hjem i stedet så aftensmaden stod på torsk. Mens vi sejlede hjem var der en hval oppe og trække vejret i nærheden, jeg så desværre ikke andet end sprøjtet af vand da den bløste ud, men det er stadig det tætteste på en hval jeg endnu har været

Også mere grønlandsk mad er det blevet til jeg er blevet helt vild med tørret hval, men har også prøvet noget af det der efter min mening smager knapt så godt. Der var nemlig en dag der i pauserummet i børnehaven stod en tallerken med små terninger af rensdyrfedt. Det skulle man åbenbart putte i kaffen?? Det er ikke noget jeg har tænkt mig at tage med hjem til Danmark, men mine kollegaer var helt vilde med det.

Jeg har også fået en rundvisning på inspektionsskibet Ejner Mikkelsen, da den lå i havnen her i byen. Det blev arrangeret fordi jeg var til Brunch på Hotel Arctic sammen med Morten og Janne og nogle flere danskere, og den ene kendte så en officer på skibet så han fik arrangeret en rundvisning for fire af os på skibet.

Tidligere på måneden blev der afholdt Grønlands Mesterskaber i Inuit Games eller Arctic Games. Som er en uges konkurrencer i forskellige discipliner opfundet i de arktiske egne. Den aften jeg så det var der aktiviteter som rensdyrskub og moskusskub (det indebærer ikke rigtige dyr), mattak spisning, fingertræk og et pindetræk hvor de opfordrede publikum til at deltage så jeg var med. For at det ikke skulle være for let at holde i pinden var den smurt ind i opvaskemiddel og smuttede derfor let ud af hånden.

Lige fortiden deltager jeg i en workshop nede på seminariet her i byen, hvor jeg lærer noget om Meeqqerivitsialak(førskolepædagogik) & Tunngaviit 7(de 7 standarder/principper for effektiv pædagogik), som er den pædagogik man arbejder med i førskolealderen her oppe. Det er meget spændende at lære noget mere om for vi arbejder med det i den børnehave jeg er i. Så det er rart at lære det lidt bedre at kende.

Vi har sluttet ugen af med at lave en aktivitet for nogle børnehavebørn, hvor vi skal bruge det vi har lært i den her uge.

I næste uge skal jeg måske følge noget undervisning over Skype fra Danmark så jeg er lidt bedre forberedt på den opgave jeg skal skrive når jeg kommer hjem. Janne og jeg havde bare ikke tænkt over at undervisningen starter mellem kl 4 og 5 om morgenen grønlandsk tid, men det klarer vi nok.

Og som en sidste ting kan jeg berolige alle jer der er bange for at jeg kommer til at sidde alene på kollegiet juleaften. Da min nabo Uilu hørte at jeg skulle være i Grønland julen over inviterede hun mig med til Aasiaat, hvor hun skal holde jul med sin familie, så fra den 22. til den 27. december skal jeg til Aasiaat og holde jul. VI skal måske ud og skyde fugle, mens jeg er der, så det glæder jeg mig meget til.

Jeg håber i alle sammen har det godt

Varme hilsner fra det kolde Nord

Martin