Så er det vidst på tide igen at lave en opdatering. Så må jeg se om jeg kan huske det hele.

Siden sidst har jeg løbet en del mere O-løb, blandt andet var jeg til lokalmesterskaber den 3. september. Jeg endte på en 4. plads hos mændene på den rute jeg løb (3,9km), og en 5. plads blandt både mænd og kvinder. Jeg var ikke helt tilfreds for jeg havde brugt meget lang tid på en post og skulle kun have været 8 minutter hurtigere i alt for at få en 3. plads. Sidste mandag (den 24.) gennemførte jeg så min største sportslige præstation til dato vil jeg tro. Dagens O-løb startede ude ved lufthavnen så først skulle jeg løbe de 3 km der ud som opvarmning, bagefter stod den på et 3,6km O-løb, i direkte rute vel og mærket men jeg må indrømme at jeg nok løb en del mere, desuden var det op og ned i fjeldet og med strid modvind nærmest konstant. Da jeg så endelig blev færdig stod den på endnu 3km løbetur hjem, så da jeg endelig nåede hjem var mine ben fuldstændig færdige og der blev skovlet lidt hurtige kalorier ind inden jeg gik i bad.

Jeg har også haft besøg hjemme fra siden sidst. Mor og far kom den 10. september og rejste igen den 21. om morgenen. Det var rigtig rart at have besøg og selv om jeg ikke havde fri hverdag sammen med dem så blev det alligevel til nogle fridage hvor vi vandrede både ture jeg havde gået og ture jeg ikke havde prøvet endnu.

To af turene havde jeg læst om i Lonely Planet men endnu ikke gået, begge gik ud over et fladt område med en masse søer nord for byen. Den ene gik langs søerne til vi nåede den femte hvorfra vi fortsatte op på fjeldet og havde en god udsigt over byen. Vi gik højest muligt på fjeldet resten af turen hvor vi nød udsigten og kom igennem et lidt udfordrende terræn fordi der ikke var en afmærket sti.

Den anden tur gik til sø nr. 4 og hvorfra vi gik op af et andet stykke fjeld. Her kom vi efter lang tids klatren og kravlen, det her var virkeligt udfordrende terræn, for vi ramte ikke den foreslåede "sti" og nærmest kravlede hen over nogle af fjeldsiderne, til sidst nåede vi op i 390meters højde ved en vejr station, hvorfra vi kunne se både Qqatsut mod nord og Ilulissat mod syd. Desuden kunne vi lige akkurat skimte Indlandsisen mod øst. Det var en virkelig flot udsigt over området. Nedturen var lidt lettere her fulgte vi det meste af vejen et slædespor ned til lufthavnen.

At have besøg har også været godt for andet en min trang til at mødes med familien, også min konto har nydt godt at besøget. For de gamle ville jo gerne spise med mig oftest muligt, så de fleste aftner var vi enten på en af byernes restauranter eller lavede mad hjemme os mig (mit køkken var en del større end det mor og far var udstyret med. Men på trods af at maden blev lavet hos mig så blev det betalt af dem, så denne måned har været dejlig billig, på trods af at jeg har levet godt.

Den først aften havde vi bestilt bord på Hotel Arctic til deres store grønlandske buffet. Den indeholdte alt fra tørret amassat over suasaat til rå hellefisk og snekrabbekløer. Det var rigtig godt, og da vi havde spist os godt mætte var der så tre forskellige kager vi kunne prøve.

Men det var ikke kun når vi spiste ude at vi fik grønlandsk mad. Mor og far havde bestemt sig for at vi også selv skulle prøve at lave mad med grønlandske råvarer, så en dag fik vi hvalbøf, en anden dag havkat og en dag havde jeg købt et stykke rensdyr af lederen i børnehaven (Else) som vi lavede en aften, alt sammen var super lækkert.

Mens mor og far var på besøg så jeg også Nordlys for første gang. Den første gang så jeg noget utydeligt flimmer ud af vinduet på min værelse og mente det nok var Nordlys, men så dagen efter var der helt skyfrit og mens jeg stod og så ud af vinduet dansede Nordlyset hen over himlen, jeg nød synet længe og skrev også en besked til mor og far om at det var nu de skulle se det men de opdagede ikke beskeden. Så dagen efter ville vi tage op og se det lidt uden for byen, men det var desværre overskyet den aften så der gik et par aftner mere inden det lykkedes. Vi gik ud til Qaqiffik og sad på en bænk mens vi så lyset danse hen over himlen længe og mens vi gik hjem igen kunne vi stadig tydeligt se det lyse op over byen. Super flot.

Lørdag efter mor og far var taget hjem, tog jeg så på sæljagt med Else. Vi sejlede ud ved 10 tiden og fandt et sted mellem isbjergene hvor vi søgte med kikkert ud over vandet efter en sæl (en sort plet på den blanke havoverflade).

Jeg så ikke den første sæl så hurtigt som dem, men alligevel kunne jeg straks fornemme at der var en, for pludselig sprang Else og Karen op greb deres rifler/geværer/skydere eller hvad det nu var. Og hele stemningen havde ændret sig. Første skud blev affyret, det var en misser, så båden blev sejlet hen til stedet sælen havde dukket op, og herfra blev der igen spejdet ud over vandet efter næste sted den dukkede op, og sådan fortsatte jagten. Jeg blev også tilbudt en riffel og sagde selvfølgelig straks "ja tak", første skud var lige ved at ramme, de næste var knapt så gode. Efter flere missere ramte Else men da vi kom hen til hvor sælen havde været var den desværre sunket, vi ventede et stykke tid mens vi spejdede efter om den skulle komme tilbage til overfladen, men den var desværre gået tabt.

Vi fortsatte jagten videre og efter noget tid fandt vi en ny sæl som jagten gik ind på, efter endnu et par missere ramte Else igen og denne sæl sank ikke så den blev hevet om bord og vi sejlede til en lille klippe ø, hvor sælen blev flænset og delt i tre poser, en til Else og Karen, en til mig og en til hundene.

Da jeg kom hjem til kollegiet hjalp min nye nabo med at lave sæl Suasaat, og hele gangen spiste sæl sammen til aftensmad. Jeg havde fået sæl nok til 4 mand, plus jeg har et par poser med sæl til mig selv i fryseren.

På arbejdet er jeg så småt begyndt at lave nogle samarbejds og natur aktiviteter med børnene, vi har været oppe i fjeldet og fange insekter i en af de mange fjeldsøer og bagefter læste vi om dem hjemme i børnehaven. De har stået i vores akvarium (en gennemsigtig spand) siden og børnene er ofte over for at se om der stadig er liv gemt et sted der i.

Jeg kan også flere og flere brugbare grønlandske gloser, men det er stadig begrænset til børnehave grønlandsk, som en tidligere pædagog i Arnarsiaq kalder det. Det er dog tydeligt at flere af de store tester mine grænser ekstra meget fordi jeg ikke kan skælde dem ud når de laver noget de ikke må.

Det sidste nye er at jeg har meldt mig som frivillig mentor for grønlandske 10. klasses elever. Det er et projekt der skal få dem (specielt bygd børnene) til at åbne sig mere op og desuden støtte dem i valget af hvad de skal lave videre, for at sikre sig at flest muligt fortsætter med at uddanne sig. Vi har lige haft første planlægningsmøde og skal mødes med eleverne næste tirsdag til første aften.

Det bliver rigtig spændende at se hvordan projektet kommer til at gå, specielt fordi vi er omkring 10 mentorer og tre af os er danskere, så vi er ekstra spændte på at se hvordan vi bliver modtaget af 10. klasserne.
Det var den anden danske studerende fra VIA (Janne) der fortalte mig om projektet og hun har også meldt sig.

Det var vist alt for denne gang…

Takuss

Martin