Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle!
Så blev det efter 22 dage langt om længe tid til at få skrevet lidt igen! Jeg lover at gøre det kort, det er vidst det bedste for os alle, haha!
Siden sidst er der sket en del, december er kommet og der har været fart på!
Jeg startede på indendørs atletik ugen efter sidst.. det var en smule hårdt at komme i gang igen, jeg er ikke i så god form længere :(( !!
Onsdag tog Laurie og jeg ud at shoppe for at købe julegaver, vi var afsted hele eftermiddagen og kom hjem omkring kl.9 om aftenen, det var en god dag, men jeg havde lektier at lave da vi kom hjem, så det blev lidt sent.
Lørdag d. 1 december hentede vi vores juletræ. Jeg fik lov til at fælde det, selvom jeg følte mig lidt til grin, da jeg havde lidt problemer med saven (jeg er jo ikke så stærk) haha. men det var det første juletræ jeg har fældet og vi hyggede os så det var en god dag!
Søndag d. 2 var den Lauries fødselsdag, men vi havde den der AFS jule komsammen som vi skulle til. Barry var syg så det var bare Laurie og jeg, det ar hyggeligt nok, vi dansede linedans, og jeg opdagede, at jeg bestemt ikke har noget talent for det! Vi skulle bringe en dessert fra vores land, så jeg lavede Ris a la mande, hvilket endte med at smage rigtig godt!
Da vi kom hjem lavede jeg spaghetti med kødsovs, for Laurie skulle jo ikke lave hendes egen fødselsdags middag (jeg bagte også hendes fødselsdags kage) vi spiste sammen med det meste af familien, så det var godt!
Den følgende uge skete der ikke så meget, jeg var hjemme syg torsdag, så da vi onsdag tog til en koncert i Rochester for at se Trans Syberian Orchestra, så fik jeg vist ikke helt så meget ud af det, som jeg kunne have, hvis jeg havde haft det bedre :(( men de er rigtig godt, det er et band som turnerer rundt og fortæller en julehistorie via rockmusik. Det er anderledes men interessant.
Torsdag da jeg var hjemme fik jeg en pakke hjemmefra, med de bedste gaver! Et kalenderlys, et par adventsgaver og en gave til Laurie og lidt slik! det var absolut den bedste gave jeg længe har fået, det gjorde mig bare så glad!
Den følgende weekend gravede de lidt udendørs fordi de skulle have lagt en stensti op til deres hoveddør, imens sad jeg indenfor og lavede lektier og så Bamses Julerejse! elsker den julekalender!
Lørdag aften så jeg skolens musical sammen med Tori, Jackie, Kira og Megan. Det var et rigtig godt show, så i morgen skal jeg til audition for den næste musical - the Sound of Music!! jeg er ved at dø, jeg tror ikke jeg vil overleve så nervøs jeg er!!
Søndag lavede vi ikke noget, jeg lavede lektier, kedeligt :((
Ugen efter det havde jeg træning hver dag, Mr. Comstock (træneren) har de her vildt hårde workouts.. hver dag tror jeg at skal dø... hah! ellers skete der ingenting!
Sidste weekend var jeg til BYOG (bring your own gingerbread) party.. Vi dekorerede gingerbread huse, det endte med at blive vildt flot, selvom det smukke slik ikke helt kunne sidde fast i glasuren. øv bøv!
Lørdag var jeg til et stævne for indendørs atletik, men jeg kunne ikke deltage fordi jeg ikke havde haft nok træninger. ved nu heller ikke hvor begejstret jeg er for det, det er rimelig nervepirrende!
Da jeg kom hjem lavede jeg lidt lektier og så bagte vi småkager i omkring 4 timer! søndag fortsatte og efter godt 14 timers bagning, så var vi færdig med dem! 10 forskellige slags siger jeg jer, godt det kun er en gang om året!
i den her uge er jeg ved at finde ud af, hvad jeg skal gøre men atletik og musical'en. Jeg skal til audition i morgen (onsdag), men jeg tror ikke, at jeg har tid til både atletik og musical, så jeg bliver måske nødt til at droppe atletik.. + mit knæ gør ondt, så er ikke engang sikker på, at jeg kan deltage selvom jeg er på holdet alligevel...
men det finder jeg altsammen ud af senere.. nu kommer min fødselsdag og julen snart, kan ikke vente med at åbne de gaver som min familie og venner har sendt mig!! hvor er i dog bare søde allesammen!
og jeg mangler kun en julemand og så vinder jeg 50.000 kr. kryds fingre for mig, haha!!
Masser af knus og juleønsker fra mig her i Williamson!
PS: er lidt utilfreds med at året jeg er væk hjemmefra, så er der meget mere jule og vintervejr i DK end der er her upstate New York, hvor der skulle være et ton af sne.. haha! vi har omkring 5-10 grader og ingen sne :((
- comments


