Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Håber I har det godt! Tusind tak for alle jer der læser med og kommer med kommentarer en gang i mellem! Det varmer virkeligt!
Weekenden efter jeg skrev sidst spiste jeg frokost med min kontaktperson og Antoine, Marie og Maiken. Maiken er den anden danske pige i mit område, Antoine er fra Frankrig og Marie er fra Østrig. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Antoine og Marie bor i Ontario (10 minutter fra mig), men alligevel ser jeg dem ikke særlig tit, så det var godt!
Vi spiste frokost på Champs, hvor jeg fik en rimelig god burger..! Derefter tog vi et smut hen til et sted, hvor vi købte æble-cider.. Vest New York er kendt for deres æbler, så det er en stor ting herovre. det smager også rigtig godt, så jeg kan forstå hvorfor! Stedet med cideren havde også et par tee-pee'er, som var fyldt op med udskårede græskar indeni. Det var anderledes og meget hyggeligt!
Søndag tog vi alle 3 hen til Sarah for at se til hendes hund. Barry er rimelig god til at opdrage hunde.. pensioneret hundefører i politiet i ved nok! Sarah var meget ked af det, for det gik ikke særlig godt med Sydney, så hun blev nødt til at tage hende tilbage til det shelter, hvor hun kom fra.. :(( Sarah er nu på jagt efter en ny hund, hvilket har ledt til, at L&B måske også vil have en ny! :D
Ugen igennem skete der ikke særlig meget.. Tirsdag spillede vi uafgjort med Sodus, hvilket var lidt af en skuffelse.. Torsdag tabte vi mod Gananda (dem der er helt vildt gode, og efter sigende skulle være #1 i hele NY state...) Fredag vandt vi 1-0 over CG Finney, hvilket betød, at vi kom videre til Sectionals.. Jeg var der dog ikke, for vi tog nemlig alle sammen til Letchworth State Park!
Letchworth var helt vildt smuk! Der var helt utroligt mange forskellige farver og det var bare rigtig hyggeligt! Fredag tog vi direkte derhen efter jeg fik fri. Da vi ankom pakkede vi alt maden og alle de forskellige ting, som Laurie bragte ud.. Vi havde den store hytte, så alle ville komme ind i den og "hænge ud".. Aaron havde hans kæreste med og to af hans venner... Sarah havde 3 venner med, sammen med hendes forlovede og hans datter.. Barry's søster kom sammen med hendes mand og hendes mands bror og brorens kone.. Så vi var 18 da vi var flest!
Fredag lavdede vi bål, hvor vi lavede smores! Det består af kiks, skumfidus, ligesom vi gør det i DK, men oveni skal der da lige bruges en hel masse chokolade! det var sødt, men vildt lækkert!
En af Aarons venner, Kyle, kan gø ligesom en lille hund.. faktisk næsten ligesom min smukke Chica! så da han fredag aften gøede da vi alle var gået i seng, fik jeg et stort flashback til ballademageren Chica hjemme i DK! hihi :)
Lørdag Lørdag tog vi på en vandretur ned gennem dalen til floden der løber igennem.. det var vildt flot! vi vandrede i et par timer og jeg fik snakket lidt med Barrys familie, især Gail (hans søster).
Da vi kom hjem lavede vi frokost, toasted cheese sandwich, med en masse chips og slik! Derefter tog vi op på en bro, hvor man egentlig ikke må være.. der kører et tog forbi 25 gange pr. døgn, det tager ca. 10 minutter for toget at komme over broen, fordi det er så langt.. det kører dig lidt langsomt, men alligevel! det er faktisk den bro, som i kan se i baggrunden på billedet.
vi lagde en hel masse mønter på togskinnerne, så de blev helt flade, så nu skal Barry i gang med at pudse dem og gøre dem pæne og lave nogle halskæder!
Efter broen kørte vi hen til et par forskellige steder, hvor man kunne se ud over området, billedet er fra et af vandfaldende - higher falls, fordi det er det højeste, sjovt nok!
Derefter kørte vi hjem og spiste middag sammen med alle 18 mennesker.. Desværre regnede det, sp vi kunne ikke sidde udenfor, hvilket førte til at vi havde 12 havestole indenfor og så havde vi da bare maden på vores skød 18 mennesker i en hytte som er beregnet til 8...
vi forsøgte at starte et bål da det stoppede med at regne, men så begyndte det igen, så vi flygtede indenfor og sad 12 mennesker i hytten og spillede Apples to Apples. I det spil får man 7 kort med en person eller historisk ting eller noget i den stil på hver. Så skal man matche kortene med et tilfældigt ord, som bliver råbt op og den person som kommer med det bedste bud, vinder det kort og så gælder det sådan set bare om at vinde flest kort ;) det var meget sjovt, men havde lidt svært ved at forstå nogle af ordene, men jeg lærte vel?? :)
Søndag kørte vi hjem efter en stor morgen mad med et ton af vafler - det var en rimelig usund uge ;)
Det var en vildt god weekend, og jeg føler mig som om jeg er verdens heldigste pige, da vi sluttede dagen af med et surprise Skype opkald til familien i DK.. Jeg var overrasket for Barry gjorde det bare og det samme var mor, far, Marie og Søren! det var vildt dejligt at snakke med dem igen, i betyder alt for mig!!!
Tirsdag havde vi en sectional kamp imog Sodus, vi vand 1-0, så det var godt.. Derefter ventede Gananda fredag.. hmm. :(
Fredag spillede vi vores bedste kamp hele sæsonen igennem.. alle pigerne kæmpede siden det kunne ske at være den sidste kamp, hvilket det blev.. Vi tabte 1-0, til det bedste hold i staten! alle var godt tilfredse, for Gananda var godt frustreret over, at de ikke kunne score mere end et mål, hvilket de formåede at gøre i alle de andre kampe, så det var super sjovt!! :D
Lørdag havde drengene en sectional kamp imod Avon.. de vandt 4-0, så de er klar til endnu en kamp. De er vildt godt i år, og har en stor chance for at vinde Sectionals!
I dag har jeg slappet af hele morgene, og i eftermiddag skal vi besøge et potentiel nyt familie medlem.. Bella som er 1½ år, hun er også en German Shepherd, så jeg krydser fingre!!
Hav det godt alle sammen! savner jer!
Knus og kram - Esther
- comments


