Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Så kommer der en jule update!
Som jeg fortalte så havde jeg en audition for skolens musical, The Sound Of Music, og jeg siger jer, jeg var rædselsslagen! men jeg er glad for at jeg tog mig sammen og gjorde det - føler mig lidt stolt af mig selv! Fredag fandt jeg ud af at jeg fik en rolle! yay!! det er ikk en vildt stor rolle, men jeg skal være en af de fire "Head Nuns" og endda hende den onde og sure, så jeg er bange for, at det bliver lidt af en udfordring for mig, men det skal nu nok gå... min rolle har også et par sange hvori hun synger lidt solo, så jeg glæder mig til at komme igang d. 2 januar!
Fredag morgen blev jeg mødt af Courtney i nærheden af mit skab.. jeg kom gående ned ad gangen og pludselig begyndte hun at synge fødselsdagssang for mig og mit skab var dekoreret fra top til tå med balloner og da jeg åbnede mit skab var det også propfyldt indeni! Den bedste overraskelse jeg længe har fået! Resten af dagen fik jeg faktisk gaver fra en en del og masser af knus og lykønskninger fra en del mennesker jeg aldrig har snakket med, hihi! jeg er virkelig "udvekslingsstudenten"!
Lørdag var det så min "rigtige" fødselsdag. Om morgenen tog Laurie, Barry og jeg hen på den lokale restaurant og spiste morgenmad og da jeg kom hjem skulle jeg skype med mine forældre.. problemet var bare at alt den sne og vind vi fik på det tidspunkt havde gjort så vi ikke havde strøm.. derfor kørte vi hen til Barrys arbejdsplads hvor der stadig var strøm så jeg fik snakket med dem alligevel! Ved middagstid tog jeg sammen med et par venner til Rochester hvor vi klatrede på klatrevæg.. det var rimeligt svært og kunne godt mærke min mangel på muskler i arme og fingre, men til sidst endte jeg med at komme op på toppen af den letteste væg af dem alle! så god er jeg nemlig :P
da jeg kom hjem åbnede jeg pakker og kort hjemmefra, hyggeligt med et par hilsener og gode gaver! om aftenen fik jeg risengrød til min fødselsdags middag.. det var godt nok kun mig der fik det, da de ikke virkede synderligt begejstrede, men altså.. det kunne vidst ikke have været bedre for mig. Jeg fik også en gave af Laurie og Barry, en halskæde fra Pandora med et "Forglem Mig Ej" vedhæng. den bruger jeg nu en hel del, den der super flot! Jeg fik også et par øreringe af Aaron, hvilket var rigtigt pænt af ham!
Søndag var stille og rolig, jeg havde et par skype aftaler, så jeg stadig holder kontakten med alle de dejlige mennesker der hjemme! Mandag var juleaften (dog ikke her) jeg lavede dansk morgenmad med varme boller og rugbrød, overraskende nok kunne de alle lide det! Jeg skypede igen med mine forældre om morgenen da de var henne hos min mormor og morfar, så jeg fik sagt hej til dem og endda også min dejlige moster Helle og onkel Steen!
Tirsdag var det så jul herovre.. vi stod tidligt op og kørte hen til Sarah's for at spise morgenmad og se Amelia (hendes forlovedes datter) åbne hendes gaver. Jeg legede lidt med hende, for vi skulle da afprøve hendes nye legetøj!
Da vi kom hjem lidt efter frokosttid skypede jeg endnu en gang kort med mine forældre, for da var de hos min farmor og farfar! Efter næsten 5 måneder fik jeg også set og snakket med dem igen! Ihh, hvor jeg dog savner min dejlige familie nogle gange!
Senere på dagen kom de alle hjem til os, Sarah og Jonah, Aaron og Cortney og Howard. Vi spiste os godt mætte i snacks og åbnede alle vores gaver, det var simpelthen alt for galt, alt det jeg fik! ( men jeg klager nu ikke, haha)
Efter vi åbnede vores gaver var vi fortsat komplet mætte, men vi skulle jo også have middag så vi spiste alle sammen en meget lille portion skinke med hvad jeg fandt ud af var flødekartofler, lækkert!
Om aftenen så vi In A Better World (hævnen). Jeg købte den på Amazon som gave til Laurie og Barry. De kunne alle sammen rigtig godt lide den, selvom de måtte leve med undertekster hvilket jo næsten aldrig sker for dem, siden det meste af hvad de ser er på engelsk :)
Onsdag var stille og rolig, jeg skulle have været på shoppingtur, men der var varsel om snestorm, hvilket vi da så sandelig også fik, masser af sne var der i morges, så i morges var vi alle ude for at skovle sne.. Jeg lavede en sti til Ansa så hun kunne komme på toilettet! Jeg væltede en del gange for det var så dybt og tungt!
Det var alt der er sket, nu kommer nytårsaften snart, forhåbentlig bliver det en god aften!
Hav det godt, glædelig jul og hav et godt og ansvarsfuldt nytår :b
Knus og kram fra snefyldte Williamson!
PS: vandt overhovedet ingen ting på min skrabekalender.. skuffet, snøft, snøft, haha!
- comments


