Profile
Blog
Photos
Videos
Wonderful waterfalls.
Igår var en helt igennem fantastisk dag. Vi indlogerede i søndags på et motel i byen Niagara Falls, hvor jeg endelig kunne få en ordentlig nattesøvn. Alle de oplevelser gør mig træt. Morgenmaden på motellet viste sig at være en masse kager, donuts og pies. Hihi.
Naturen heroppe er meget smuk. På bilturen herop kørte vi igennem en masse bjerge, frodige skove og over en masse floder der snor sig igennem det meste af det nordlige USA. Vi kørte af ved en lille by, hvor vi spiste blueberry pancakes, på en rigtig amerikansk diner, præcis som jeg havde forestillet mig. Omgivelserne og menneskerne, var som man ser det på film.
Hele dagen igår tilbragte vi ved de store vandfald der ligger på/ er grænsen i mellem USA og Canada. Man kan se Canada på den anden side af floden, og Regnbuebroen som er en bro imellem USA og Canada. Der er to vandfald, det ene hedder American Fall, og det andet som er det største hedder Horseshoe Fall. Ifølge far er Niagara Falls det andet største vandfald i verden, kun overgået af Victoria Falls i det Sydlige Afrika, hvor far også har været. Det er ret vildt. En af de de ting man kunne begive sig ud på, ved vandfaldende var at komme ind 'under' det mindste af faldende, og mærke vandets kraft. Når man står derinde føles det som om at det styrt regner fra alle vinkler, og man blev meget våd. Vi sejlede også ud til vandfaldende, og kom så tæt på det store vandfald, som man kan. Der er ekstremt meget strøm i vandet, og mange mennesker har mistet livet der, så det var bare med at passe på.
Vi tog rigtig mange billeder i går, og jeg lægger nogle af dem herind, men ligemeget hvor godt et kamera man har, vil man aldrig kunne afbillede hvor fantastisk en oplevelse det var. Man skal helt klart opleve det selv.
Her til morgen tog vi videre i vores lille røde dyt, mod den næste destination som er Lancaster i staten Pennsylvania. Byen her ligger meget tæt på amish området. Forresten, så jeg amish folk for første gang i går i en souvenir butik ved vandfaldende. Trods deres anderledes udseende, virkede de helt almindelige, og det facinerer mig at de tør skille sig ud på den måde, og at deres liv fungerer på den måde som den gør, i den moderne verden.
Peace out :)
- comments
Elna Dasseville Det lyder fantastisk!Jeg glæder mig til at høre mere.Rosa er her nu og har også læst din blog.Skal hilse.