Profile
Blog
Photos
Videos
No rain in rainy Seattle.
Før jeg fortæller om det dejlige Seattle, vil jeg lige fortælle om turen herop. For udover kæmpe træer og kratersø kørte vi også forbi vulkanen Mount St. Helens, der ligger i staten Washington. Sidst denne vulkan havde et stort udbrud var i 1980. Dette udbrud er det mest ødelæggende og dødbringende vulkan udbrud i USAs historie. 57 mennesker blev dræbt, og i et kæmpe område omkring vulkanen ligger alle træerne ned pga. det store tryk fra udbruddet. Det var ret vildt at se.
Nå, men videre til havnebyen Seattle. New York har frihedsgudinden, Washington DC. har Washington Monument og Seattle har Space Needle. Allerede første aften tog vi den hurtige elevator tur op i tårnet, hvor vi fik den smukkeste udsigt både ud over byen og ud over det uendelige stillehav, og så endda i smuk solnedgang. Det viste sig at vores hotel lå ca. 5 minutters gang fra denne attraktion, og et rigtig hyggeligt og kulturelt område. Ikke mindst 'Public Market Center' som er et all year round marked, hvor små boder sælger ud af de lokale og friske råvarer og andre groceries, smykker, t-shirt og tusindvis af andre ting. Dette marked er et rigtigt lækkert mix af en masse hyggelige boder og butikker. Bla. ligger den allerførste Starbucks Coffee også ved dette kulturelle samlested, hvilket helt klart er et 'must see' her i Seattle.
Seattle viste sig at være en meget kulturel by, hvor levende musik, teater og eksperimenterende steder venter om hvert et hjørne. Lige nu foregår en teaterfestival, hvor amatør skuespillere får et lille publikum til at hvine af grin. Musikere som Jimmy Hendrix, Pearl Jam, Nirvana og flere er opstået her i Seattle, det lærte vi på et kæmpe musik museum, som vi boede tæt på. Det var en rigtig fed by, og det er helt klart også et sted, hvor man kan hente en masse inspiration.
Seattle er også en by, der går meget op i flyvning og lufttrafik. Flyvirksomheden Boeing, har deres fabrik her i Seattle, denne fabrik er den største bygning i hele verden, og jeg siger jer også, at den er stor. Hold da op, man føler sig lille på 398.000 kvadratmeter gulvareal. Her bygger de verdens mest avancerede fly, rimelig nørdet udflugt far og jeg lige fik os der, men rigtig sjovt at se.
Seattle er helt klart en af mine ynglings prikker på kortet.
Nu er vi taget til Canada, og der går en lille uge før jeg skriver på bloggen igen, som også bliver sidste gang.
See you soon.
- comments
Elna Dasseville Endelig et sted ,som jeg også har besøgt :Space Needle. Hils mange gange i Vancouver og jeg hører at I ikke traf Ann og Fred hjemme.Fik I ikke datoerne,de skulle noget ? Nu glæder vi os alle til at have jer hjemme i god behold. Rigtig god rejse.