Profile
Blog
Photos
Videos
Viva la Las Vegas
Vi har nu tilbragt et par dage i det solrige Las Vegas, og det har været en oplevelse, som jeg ikke har villet være foruden. Trods de mange kasinoer, som hverken interesserer mig eller far, er byen fyldt med liv, og mennesker der søger lykken. Vi bor på Las Vegas Boulevard, som er den største gade i byen. Her står hoteller side om side, og inde i dem gemmer de største kasinoer i hele verden sig. Lys blinker og glitrer i alle kanter og hjørner, og seværdigheder fra hele verden dukker op, når man mindst venter det. Eiffel tårnet, Brooklyn Bridge, sfinksen, Statue Of Liberty og flere. Det er som om, at hele verden er proppet ind i denne by.
Vi har i dag også tilbragt lidt tid ved poolen, hvilket var skønt i den nærmest uudholdelige hede. Også dejligt at kunne slappe af på en lidt anden måde. Her til aften var vi vidner til den smukkeste 'vandballet,' jeg nogensinde har set, foran en af de store bygninger i Las Vegas. Her fulgte vandet musikken som spillede i højtalerne, og dannede buer, søjler og hundredevis af andre former. Og bedre bliver det ikke med Titanics titelmelodi!!:) Helt klart det smukkeste vi har set her i byen.
Så selvom byen også har vist os den spillegale side, som vi har hørt om, hvor man kan få ALT for penge, og folk med bristede drømme og håb sidder og tigger ved de storslåede guldbygninger, er byen også smuk på sin helt egen måde. Det føles lidt som om, at man står i verdens centrum, selvom det kun er en ung by i en kæmpe ørken.
Forresten, så har jeg stadig utrolig ømme ben efter at have stået ved klippekanterne ved Grand Canyon. Som I kan se på billederne overvandt jeg min højdeskræk og kiggede ned i de store kløfter. Hold da op, sikke en udsigt, sikke en natur, sikke en oplevelse!!
Imorgen står det på en lille smut tur til Los Angeles og Hollywood, før vi tager til den danske by Solvang. Glæder mig til Rugbrød.
- comments
mor Hej Emse. Vi nyder ferien hos bedste, selvom det er svært at holde kontakten med dig herfra. Skal I også til LA....Hollywood? Skal love for I får set en masse...Skønt at se jer mærkebrune, i godt humør i de forskellige scenerier. Har DU drukket cola Emma? Håber vi kan få skype til at virke her hos bedste. Nettet har været nede..men vi opgiver ikke så let. Savner dig! Pas godt på jer selv og hinanden Knus
emmahoeggaard95 Det lyder rigtig godt!:) Jeg savner også jer rigtig meget! Prøvede at få fat i jer i går, men nu ved jeg hvorfor det ikke fungerede!:) ja vi tager et lille smut igennem de kendtes by. Hihi, ja jeg drak lidt Cola igår i en kæmpe Cola butik. Hihi. Håber at vi snart kan snakke! STORT kram herfra!:)