Så kommer vi igen med et blogindlæg. Vi sidder i Tokyo og skriver, og har siden sidst haft et par dage i Kyoto og et par dage i Tokyo.

Den 25. brugte vi på at se en stor del af Kyotos turistattraktioner. Vi vandrede rundt i den østlige bydel Higashiyama, hvor vi så en masse templer, helligdomme og hyggelige små gader. Vi havde fantastisk vejr hele dagen, og vi nød det i fulde drag. Seværdighederne og landskabet tog sig umådelig godt ud i solskinnet, hvilket da også resulterede i at vi fik taget ekstraordinært mange billeder. Vi startede turen ved templet Kiyomizu-dera, som ikke var synderligt interresant, da der var alt for mange turister. Det er utroligt så meget mindre imponerede et tempel kan virke, når der, hvorend man kigger hen, er tonsvis andre turister. Herfra gik vi sammen med alle de andre turister et stykke tid, indtil vi drejede ind på en lille gade, hvor mængden af turister heldigvis var begrænset så meget, at gaden rigtigt kunne nydes. Det var en gade, hvor der på begge sider af vejen lå charmerende, gamle, traditionelle huse, restauranter, tehuse og butikker. For at gøre oplevelsen mere autentisk var der en del piger, som var klædt ud som geishaer. På afstand var det i hvert fald autentisk, når man kom tættere på var det selvfølgelig tydeligt at se, at de ikke var ægte geishaer.
Senere på turen kom vi til templet Chion-in. Her var hele hovedbygningen lukket af for os turister, men man kunne meget tydeligt høre, at der var en del munke der sad og sang og messede derinde. Hele hallen var fyldt op med en enorm mængde munke og andre hellige personer. Desværre var der som sagt lukket for os, så det var kun igennem en åbning i den ene side, at vi kunne se ind. Men det var nu interessant, at se så mange mennesker samlet og sidde og messe og synge.
Efter den første del af dagen nåede vi til filosofiens sti, som starter lidt nord for tempelkomplekset, Nanzenji. Vi tog en smuttur ind forbi komplekset, hvor vi fulgte en sti ved siden af en rød murstensakvædukt. Stille og roligt, som vi bevægede os op af, forsvandt lydende fra turister, bladblæsere og andet, træerne tronede sig op over os på bjergsiderne. Lidt længere fremme ligger Nanzenji Oku-no-in, et lille bitte tempel inde i skoven ved en rød bro og et lille vandfald. Her slog vi os ned på en sten og spiste lidt mariekiks. Det var dejlig fredeligt, og kun et par vandrere kom forbi.
Derefter startede vi på filisofiens sti, som har dette navn, fordi en filosof ved navn Nishida Kitaro her skulle have vandret rundt i sine egne tanker. Stien ligger ved en lille å, og nogle gange går den lige op af husvæggene. Emil hoppede et par meter i vejret, da han opdagede en hund i hovedhøjde, han havde jo gået rundt i sine egne tanker (måske var han grebet af Kitaros ånd og filosoferede over livets store spørgmål). Men forskrækket blev han i hvert fald, og sjovt så det jo ud. Det var en lille og SÅ sød hund, som kiggede ud af vinduet, og jeg har selvfølgelig fotograferet den, mens jeg lo af Emils forskrækkelse. Den var simpelthen ikke til at stå for, hvordan kan man blive forskrækket for noget så kært?
På filosofiens sti kommer man forbi et par templer, det sidste på turen var Ginkakuji, som kan oversættes til "Sølv Pavillionen", da Shogun Ashikaga Yoshimasa havde en ambition om at dække bygningen med sølv. Det blev dog aldrig realiseret.

Mandag tog vi til Kyotos vestlige bjerge, hvor vi besøgte Arashiyama abepark, som er beboet af 140 japanske aber. Fra et bur kunne man få lov til at fodre dem, og ellers kunne man gå rundt blandt dem. Kun medarbejderne må fodre aberne uden for buret, hvilket de også underholdt en skoleklasse med. Det medførte, at en stor del af abebestanden løb rundt mellem børnenes ben. Det var god underholdning for os at se, hvordan børnene hoppede og skreg. Aberne holder til omkring en udsigtsplatform, så vi fik også mulighed for at se Kyoto i fugleperspektiv. Den dag så vi bl.a. også Arashimayamas bambusskov, som egentlig hverken er stor eller videre spændende, men som under alle omstændigheder åbenbart er et must see i Kyoto.

På Emils fødselsdag rejste vi til Tokyo. Han blev fejret med kage, øl, sake og drinks. Det var nu dejligt endeligt at smage nogle af de kager, vi har gået og savlet over den sidste måneds tid.

I dag har vi været i Nikko, som især er kendt, fordi Japans første Shogun ligger begravet her. Lige uden for selve byen ligger Nikko national park, som indeholder en masse templer og helligdomme (inklusive den første Shoguns mausoleum), der ligger spredt rundt i en skov i et bjerglandskab. Vi havde på forhånd store forventninger til, at dette skulle være en stor oplevelse, og templerne var bestemt også utroligt flotte. De var anderledes end, hvad vi tidligere har set, da deres stil er mere kinesisk inspireret, og de ligger flot inde mellem en masse særdeles høje træer i bjerglandskabet.

Det var alt for denne gang. I morgen skal vi tidligt op og på fiskemarked.