Profile
Blog
Photos
Videos
Så skriver vi igen... Dagen efter sidste blog tog vi på dagstur til Matsuyama, som er Shikokus største by. Her så vi Matsuyama borg, og det 51. tempel på pilgrimsruten, Is***e-ji. Borgen er meget pæn, men det kan ikke rigtig undre så meget, når store dele af den er blevet genopbygget inden for det sidste 130 år. Indeni var borgen også ganske fin, her var en masse forskellige genstande som vedrører byens historie, og borgen i sig selv og dens beboere gennem tiderne. Noget både Emil og jeg er utilfreds med, når vi tager på borg besøg, er, at vi altid skal have skoene af og borgene er ikke videre lune at gå rundt i hverken for de kære fødder eller resten af kroppen for den sags skyld. Men vi skal nok ikke klage for meget. :)
Efter tempel og borg tog vi i Dogo Onsen Tsubakinoyu, som er et varmtvandskompleks, hvor vandt i følge legenden skulle være fundet under Gudernes Tid. Så vandet er healende og bliver kaldt gudernes vand.. Onsen-badning for begyndere er en blandet følelse. Og det er der flere årsager til. For det første skal man være nøgen i en onsen, så hvis man er bare en smule blufærdig, kræver det at man tager et par ekstra dybe vejrtrækninger inden man smider tøjet og går ind i badeområdet. De fleste onsens er opdelte efter køn, så på en måde er det som at være i svømmehal og så alligevel helt anderledes. Ude ved siderne af badeområdet er der brusere, små taburetter og spejle, hvor man vasker sig før man går ned i det varme vand. Og her vasker de lokale sig virkelig i forhold til, hvad vi gør inden vi går i svømmehallen derhjemme. Der kan bliver barberet og gjort anden rengørelse af kroppen. Onsenbadning handler om at slappe af.. og det skal også nok ske, når man er kommet sig over de første syn af en masse nøgen hud. Vandet er dejlig varmt, og vi har faktisk været i onsen en gang til siden (anden gang i Kyoto). Efter badet er man behageligt opkvikket og frisk, og det er sådan set rart nok. Man vender sig også hurtigt af med at skulle tage de dybevejrtrækninger, så det kan være vi når at blive erfarne onsen-"badere", inden vi kommer hjem igen.
Fra Takayama tog vi til Osaka, hvor vi havde to overnatninger. Osaka er en pulserende storby, uden de helt store attraktioner, det er en by, man skal opleve ved at gå rundt i den. Om aftenen bliver underholdningsdistriktet til et stort lysende kaos. Det er neon og flash overalt! Man skal ikke være epileptikker og gå rundt i det distrikt, som Emil så fint formulerede det.
Den 21. tog vi Shinkansen til Kyoto, hvor vi opholder os til stadighed, og hvor vi forsat vil være de næste par dage. Indtil videre er det ikke meget vi har set af Kyoto. Vi har prioriteret at komme ud og se på de omkringliggende seværdigheder inden vi i morgen for alvor giver os i kast med byens mange templer og de mange af UNESCOs verdensarvsområder som denne by har at byde på.
Vi startede med da vi ankom at tage til et tempel tæt på stationen hvor der den 21. i hver måned holdes marked. Vi kunne jo ikke sige nej, når nu vi var så heldige lige at ramme dagen. På dette marked så vi utroligt meget skrammel, det mindede på mange måder om et godt dansk loppemarked. Men udover de almindelige lopper havde de også en dejlig masse madboder, så vi kunne få lov til at gå at studere de spændende lokale specialiteter og få lov til at smage enkelte af dem.
En anden ting vi har fået set i Kyoto er Nishiki Market, et stort madmarked hvor vi fik lov til at gå på opdagelse i tørvejr (Ja, det regnede ret meget, igen). Christine opdagede hvor behagelige japanske toiletter kan være på en kold og våd regnvejrsdag. Allerede da hun gik ind på WC'et var brættet så høfligt selv at rejse sig, så hun ikke skulle bebyrdes med selv at gøre det. Og da hun fik sig sat ned var det ikke den almindelige ubehagelig følelse af et koldt porcelænsbræt, det var nemlig et af den vidunderlige slags med varme, hvilket normalt ikke falder i så god smag, men når man er kold og gennemblødt er det åbenbart lige lykken.
I går aftes brugte vi på at opleve Kyoto en smule by night. Vi startede med at tage på irsk pub, for hvor kan man ellers få en stor fadøl og lidt spændende aftensmad? Pubben var selvfølgelig godt fyldt op, men det lykkedes os at finde en lille plads ved hjørnet af baren. Vi mødte her en mærklig canadier, som boede i Japan, og en englænder som har præsteret at rejse til 3 verdensdele og 5 lande på 3 uger. Vi var uforstående overfor hvorfor man dog har lyst til at rejse på denne måde, men hver sin lyst. Efter pubben gik vi på opdagelse i Kyotos Gion-distrikt, som er et af de få steder hvor man med lidt held kan få lov til at se en Geisha. Det lykkedes desværre ikke for os, men vi fik da gået en tur i et rigtigt hyggeligt distrikt med masser af charme.
De sidste par dage har vi som sagt brugt på dagsudflugter. Vi strtede med at tage til Himeji for at se Himeji Borg, som er en af de bedst bevarede borge i Japan, og den er ikke engang bare en beton-genopbygning. Det var en ganske fin borg, men vi blev enige om at japanerne til tider er lige lovligt effektive til at restaurere deres gamle borge. Når man går rundt inde i borgen er alt træ til tider helt nyt og flot, og man har overhovedet ikke følelsen af at bevæge sig rundt i en meget gammel bygning. Selv væggene er blevet flot pudset op og nymalede. Desværre var hele hovedborgen under restaurering, så der kunne vi desværre ikke komme ind (øv øv). I forlængelse af borgbesøget besøgte vi en have, som har ligget i forbindelse med borgens samuraikvarter.
I dag besøgte vi Nara, som var Japans første permanente hovedstad (selvom det kun varede i 75 år). Nara byder på en masse templer, og i Nara Park, som er meget stor, ligger de fleste interessante templer og helligdomme. Vi fik set en have og, ja, templer. Den mest interessante af attraktionerne, var den store Buddha, som står i templet Todaiji. Buddhaen er 16 m høj og består af 437 tons bronze og 130 kg guld. Porten indtil templet var også interessant. Først og fremmest var den gammel og uden for meget restaurering. I den store port holder to store Nio vogtere øje med de forbipasserende turister. Vogterne er fra det 13. århundrede og skåret ud i træ.
Ruten bød på en dejlig gåtur igennem skoven.
- comments