Profile
Blog
Photos
Videos
Hærdede. Det må være ordet. Andet kan faktisk næsten ikke gøre det. Det har været en sindssyg prøvelse, vildt anstrengende samtidig med det har været helt fantastisk spændende og smukt. Som vi selvfølgelig ikke kunne se lige idet, vi stod midt i det. Men så i hvert fald, da vi kom hjem om aftenen eller nu her, efter vi er hjemvendt. Hvis I ikke allerede har gættet det, så kan vi fortælle, at vi har trekket ind i junglen. Den dybeste, mest fascinerede dog også skumle del af junglen. Ej, igen overdrivelse er godt for forståelsen haha. Men ca. 32 km alt i alt frem og tilbage og rundt derinde samt halvanden km i højdeforskel. Vi skulle trekke med Khoo, en ældre herre, vi har haft rigtig meget at gøre med mht. vores arbejde her i Maliau Basin samt Fhines, en ung gut, vi kun havde set nogle gange til de daglige badmintonaftener ude foran.
Første dag skulle vi trekke lige knap ti km ind i junglen for at komme frem til Ginseng, som vores camp derinde hed. Vi var her blevet informeret om, at det var de første tre km, der blev det hårdeste. Derefter var det ikke så slemt. Ja, det var så løgn... Eller løgn og løgn, men det var i hvert fald slet ikke sådan, vi havde det. Da vi havde passeret de første skilte, der fortalte, at vi havde tilbagelagt henholdsvis en og to km, blev vi begge hurtigt enige om, at hvis det her var det hårdeste, så blev de allersidste seks km da en leg!
Men nej.. Det var tværtimod de første tre, der var en leg og de sidste seks/syv gav en lyst til at sætte sig ned midt i junglen med rygsækken på og give sig til at hyle. Men vi klarede den! Vi følte os helt utroligt seje, da vi efter ca. seks timers trek endelig ankom til Ginseng Campen. Det var en enorm lettelse. Men ovenpå trætheden var det alligevel lidt for meget for 25% af gruppen (læs Emilie), da de billeder af campen, der var blevet vist på forhånd, muligvis trængte til en opdatering. Men efter et koldt bad og lidt omsorg fra Sebastian, blev det okay igen.
Dagen efter ventede endnu et trek på omkring 12 km. Vi skulle se Maliau Falls, der lå endnu dybere inde i junglen end campen. Det viste sig at blive et kort sagt, sindssygt trek. Det gik op og ned stort set hele tiden, og de sidste halvanden km ned til vandfaldet var rent ud sagt livsfarligt. Vi skulle klatre ned ad stejle skrænter og lodrette klipper, hvor hvis man trådte et halvt skridt for langt ud, kunne man nemt have taget et halsbrækkende fald nogle gode meter ned. Sebastian har efterfølgende fortalt mig, at han faktisk var overbevist om at visse steder, ville jeg nægte at bevæge mig ned ad. Men han blev overrasket til det positive, selvom trekket dog ikke var uden brok eller madfantasier! Dem gør vi faktisk meget i hernede, men hvem savner ikke også rugbrød og kartofler, når den står på ris eller nudler hver aften?
Nå, tilbage til Ginseng. Måske knap så overraskende, men så alligevel lidt, så var Maliau Falls jo hele det vanvittigt hårde trek værd! Endnu en fantastisk urørt perle midt i Maliaus jungle. Sebastian havde også fået sig en følgesvend i form af den første igle. Midt på maven.
Vi glædede os også rigtig meget til at skulle spise, så vi var godt klar til hjemturen en time senere. Desværre var der bare opstået en lille, men ret betydelig misforståelse. Igen grundet sprogbarrieren, eller deres manglende basis engelsk. Vi troede, de havde mad med til os også, fordi vi havde fået af vide, vi ikke skulle lave noget selv. Da vi så går op og spørger efter det, da vi kommer frem, siger de nej og spørger os, om vi ikke selv har mad med. Nej... Men vi kølede af med fødderne i vandet fra vandfaldet og gjorde klar til hjemturen en time senere. Den var knap så hård, fordi man vidste, at det var det andet sidste trek overhovedet. Det værste på vejen tilbage var faktisk vandmanglen.. Vi blev enige om, vi havde det lidt ligesom Anders Matthesen (Anden) fortæller det med Cocio. At vi tit bare lige havde lyst til at dyppe tungen, bare lige smage imens vi holdt et lille hvil og SLAM, så var bunden nået. Men vi dyede os og rationerede, selvom det var rigtig svært!
Om aftenen lavede Khoo og Fhines mad til os alle og efterfølgende lærte vi dem at spille 500 - en kende snyderi fandt sted fra nybegyndernes side, men overbærende som vi begge er, så vi igennem fingre med det.
Sidste morgen ude ved Ginseng fik vi pakket, spist og gjort os klar til den sidste færd. Heller ikke denne tog pusten fra os på helt samme måde, som den havde gjort det på vej derind. Dermed ikke sagt det fra en leg, men nemmere at overskue om ikke andet. Da der var ca halvanden km tilbage, løb vi nærmest også det sidste, da vi vidste, muligheden for at blive befriet for støvler, iglesokker og rygsække var at finde. Samt det faktum at en bil holdt og ventede på os oppe på vejen!
Det første vi gjorde, efter at være blevet sat af foran huset, var at hoppe ind under bruseren og få sig et ordentligt bad for derefter at kyle alt vores jungletøj i vaskebaljen og få det rengjort og den værste sveddunst væk..
Det var noget af det hårdeste, vi nogensinde har givet os i kast med - både fysisk og psykisk. Men det var simpelthen hele oplevelsen værd - også selvom vi ikke så hverken orangutanger eller pygmæ elefanter.
Også er vi bare blevet det stærkere!
Kh Sebastian & Emilie
❤️❤️
- comments