Profile
Blog
Photos
Videos
Som sagt kørte vi af sted den 12. maj alt for tidligt om morgenen. Turen bestod for mit vedkommende af at sove. Lidt inden den cambodjanske grænse stoppede vi ved en tankstation for at møde vores 'visummand', hvor vi hurtigt skulle udfylde en formel, give ham et billede, vores pas og nogen penge, og så ville han køre til ambassaden og få lavet lynvisum til os. Vi var noget ukomfortable med at aflevere vores pas, men vores guide lovede os det var okay. Ved den cambodjanske grænse fik vi rigtigt nok både visum og pas og et par vogne til vores bagage. Herefter måtte vi gå i den stinkende hede varme og stå i kø flere steder. Hele holdet var ved at dø af varme. Til sidst nåede vi dog igennem og ud til en bus på den anden side. Bussen fik kørt os til et frokoststed, hvor vi også nød en dejlig forfriskende is og efterfølgende til vores hotel i Siem Reap. Hotellet var dejligt og havde en tilhørende pool som vi også senere efter aftensmad tog en aftendukkert i. Aftensmaden blev spist hos nogen lokale i en landsby lidt uden for Siem Reap. Vi blev kørt derud med Tuk Tuk og vist rundt af datteren i området, der var meget fattigt. Vi fik dog super lækker cambodjansk mad, hvor vi sad på gulvet og spiste med pinde. Vi oplevede også et par strømafbrydelser og hørte meget fra vores guide om skolesystemet og livet i Cambodja. Han kom selv fra en anden landsby i området. Efter maden kom landsbyens børn op for at lege sten-saks-papir øve deres engelsk en smule og spille templerun på vores mobil. De var super søde og det var slet ikke tigger agtigt på nogen led. Som vores guide forklarede os handlede det om at øve sit engelsk når man kunne, da engelskundervisningen i skolen ikke var særligt god. Efter legetiden kørte vi tilbage til byen. Nogen tog på natmarked, men vi valgte at tage lige hjem, en tur i poolen og i seng. Vi skulle MEGET tidligt op og af sted klokken 4:30 for at se solopgangen over Angkor Wat. Efter en fin, men alt for kort søvn stod vi op i mørket og blev kørt af sted mod Angkor Wat. Vi måtte ind og få billetter med billede på (man ser så godt ud klokken fem om morgenen) og stillede os derefter med en million andre turister for at nyde det smukke syn. Heldigvis ville alle gerne have menneskefri billeder, så man holdt sig væk fra at ødelægge andres billeder også. Det var rigtigt flot med solopgangen, men også rigtigt svært at tage billeder af. Dog havde vi også vores første gruppebillede da solen var stået op og sælgerne begyndte også at bevæge sig ud af skjulet med replikker som "I'm dobble O seven. Licenced to coffee." Efter at være færdige med solopgangen begav vi os ud til lidt morgenmad. Her mødte vi også vores guide for dagen, Mr. T. Han viste sig at være en rigtig god guide, der også havde god humor og vist så lidt for mange amerikanske film. Vi kørte først hen til Tomb Raider templet (ja, hvor filmen er optaget), hvor han viste os rundt og fortalte os historien om templet. Templet var super flot og det var dejligt at det endnu ikke var kvalmende varmt. Det specielle ved templet er de meget kendetegnende træer, der vokser på templet, hvilket giver det et meget markant look man også husker fra filmen. Efter Tomb Raider templet og en million gruppe billeder begav vi os til templet med tusinde ansigter. Som navnet siger er templet et kæmpe tempel, der i modsætning til de to andre hindutempler er buddhistisk og netop derfor har en masse ansigter på sig. Også her var der rigtigt flot og vi fik selv lov til at gå på opdagelse i de mange rum og opgange. Der var også en del munke ved templet - endda nogen med et kamera, der tog billeder. Dette fandt jeg meget sjovt og fik heldigvis et billede af. Der var dog også kvalmende mange kinesere, der var rigtigt irriterende. Efter at have mødtes med de andre begav vi os til Angkor Wat som det sidste tempel på turen. Som man jo har hørt og vi allerede havde set samme morgen er templet super flot og velbevaret. Vi så også en stor familie af aber, der kom helt tæt på med deres små unger uden at være aggressive eller stjæle folks ting. Angkor Wat var dog meget varmt, da det var omkring klokken 12-13. Solen bagede lige ned på os og vi var alle ved at dø. Derfor var det til slut en befrielse at nå til frokost restauranten med blæsere og efterfølgende den dejligt kolde bus. Bussen var blevet skiftet ud, da den tidligere var gået i stykker. Der var også lidt problemer med at starte denne, men det gik jo til sidst. Vi kom tilbage på hotellet og tog en lidt for lang, men dejlig eftermiddagslur. Om aftenen mødtes vi med gruppen og fulgtes til vores guide Mr. T's restaurant. Her var maden også rigtig lækker og Magnus fik blandt andet en masse små retter så han kunne smage lidt af hvert. Vi valgte bagefter at tage på det natmarked vi dagen inden ikke fik set. Jeg fik også købt lidt (tre par bukser og en kjole), men jo til ingen penge som altid. Efterfølgende gik vi hjem og trætte i seng efter en lang dag. Næste morgen måtte vi faktisk sove en lille smule længe, da vi først skulle køre fra hotellet klokken halv tolv for at nå en bus til Phnom Penh.
- comments