Profile
Blog
Photos
Videos
Den 18. maj havde vi en lang dag foran os med cirka 9 timers kørsel i bus og et stop hvor vi skulle ind over grænsen. Den vietnamesiske grænse gik let, men var ligesom den cambodjanske MEGET varm uden skygge. Heldigvis kunne vi bruge lidt tid på at fryde os over ikke at behøve visum fordi vi er skandinaviere. Efter grænsen blev vi stuvet i en meget lille bus der vist var bygget til vietnamesere (mine knæ var mast mod sædet foran os). Vi skulle nu også vænne os til en valuta hvor 1 dollar svarer til 20.000 dong. Vi har betalt millioner for vores flybilletter. Sent på eftermiddagen ankom vi til en lille landsby ved Mekong Delta floden, hvor vi skulle overnatte på Homestay. Familien virkede rigtigt søde og vi blev vist rundt i den lille landsby. Der var desværre manglende strøm, som heldigvis vendte tilbage lige til spisetid. Først lavede de traditionelle rispandekager foran os, som også smagte sindssygt godt fyldt med bønnespirrer og herefter fik vi utallige retter der alle var gode og lækre. Efter maden blev vi vist til vores værelser. Magnus og jeg var så heldig at få vores eget værelse, fordi vi er et par. Det var dog en seng der var hård som træ og et par mærkelige hovedpuder. Efter at have accepteret vores lidt sære soveomstændigheder spillede vi kort med familiens nevø, der var imponerende god til engelsk og som man sagtens kunne mærke gerne ville lære mere. Til sidst gik vi dog trætte i seng og blev på trods af myggenettet ædt op af myg og vækket af haner fra klokken tre om natten. Næste morgen virkede alle lidt trætte da vi stod op til at tage på det flydende marked og videre til Ho Chi Minh.
Det flydende marked sejlede vi rundt blandt med en sjov og sød kvindelig guide. Det var spændende og meget lokalt, især med grøntsager og en del af gruppen købte blandt andet ananas et sted. Herefter sejlede vi lidt rundt i Mekong Delta og stoppede ind ved et marked, da vi havde spurgt guiden hvor man kunne købe de hatte alle vietnameserne har på. Gruppen blev godt udstyret med hatte - her i blandt Magnus og jeg, der nu kan ligne helt originale turist-idioter. Herefter var det ind i den snævre bus igen og af sted til Ho Chi Minh. Vi stoppede ind et lidt dyrt men fint frokoststed, hvor vi fik vietnamesisk og ankom til byen om eftermiddagen. Magnus blev desværre da vi ankom til hotellet ramt af sygdom, som han stadig ikke er ovre. Derfor var jeg alene ude med gruppen at spise om aftenen. Magnus var værre da jeg kom hjem med høj feber, men vi gik i seng med håbet om at han ville være rask til at se de gamle tunneller fra krigen den næste dag. Desværre var dette ikke tilfældet og efter at have sørget for at Magnus havde vand nok og alt han havde brug for tog jeg af sted med gruppen til tunnellerne. Det var meget varmt og meget af gruppen havde tømmermænd, mens jeg havde tankerne hjemme hos Magnus, men vi fik stadig noget ud af dagen. Vi så både våben, fælder og hørte om hvordan de skjulte sig for de amerikanske soldater. Vi så også en gammel amerikansk tank og kom ned og kravle i tunneller, der var lavet større for at turister kunne være der. De var dobbelt så store som de originale, men vi måtte stadig kravle på hug igennem tunnelen. På vejen tilbage stoppede vi et noget mærkeligt frokost sted, hvor de havde rotte, pindsvin og slange, men ikke så meget normal mad. De fleste af os spiste kun lidt eller ingenting. Herefter kørte vi tilbage til Ho Chi Minh hvor mange blev sat af ved markedet, men jeg vendte tilbage til Magnus og passede på ham. Magnus har været syg lige siden, men det går langsomt fremad. Det er også derfor I har fået så meget blogindlæg og billeder lige pludselig. Nu er vi ankommet til Hoi An i Vietnam og håber at Magnus en af de følgende dage bliver rask nok til at vi kan gå på stranden og se lidt af byen.
- comments
Farmor Gode indlæg og dejlige billeder tak for det. Håber,Magnus er ved at komme sig, det er ikke sjovt at ligge med høj feber i så fremmede omgivelser. Knus til jer begge