Profile
Blog
Photos
Videos
ABSOLUT PERU START!!!
Dag 1:
Mødet osv. Neil fremlagde det hele.
Dag 2:
Bussen afgik fra hotellet kl. 12.30, så vi købte, af rejseerfaring, lidt frokost, da vi skulle køre i bus til kl. 18. Kørte i én bus, skiftede så til en anden offentlig bus i Limas centrum. Vi kørte mod Pisco. Vi fik en lækker udendørs aftensmad på havnestranden. Malthe fik brown rock fish fillet. Anne-Sofie fik suppe med diverse skaldyr. Byen Pisco er kendt for sine fisk og skaldyr, så det skulle prøves. Pisco er kendt for jordskælv i 2007 på 6,3 på Richter skalaen. Skidt for byen, nu meget slum. Vi boede et hyggeligt sted drevet af en lokal familie. Værelset var fint. Købte et armbånd af pige på restauranten. Overalt løber hunde, ikke tamme, men heller ikke truende. Lugten af fisk var styg på grund af fiskemelsfabrikkerne. Folk lå ovenpå bil/lastbils læs af mursten. Slummen er tydelig med slidte hytter i siv/sten. Meget, meget simpelt. Mange unge mødre. Vi giver 10% i drikkepenge alle de steder, vi kommer.
Dag 3:
Vi var oppe, så vi fik morgenmad kl. 06.30. Fik bad osv. Skønt at føle sig træt igen, føler, at vi rejser!. Vi skulle ned på havnen, for vi skulle til Ballestas Islands, kendt som Perus Galapagos. Flot, flot sted - vi så mange fuglevarianter, sæler og pingviner. Fuglelort = gødning = kæmpe eksport = god økonomi for Peru. Vi så sær "kunst" i ørkenvæg fra efter år 1583, kæmpestor hieroglyf-agtig ting - imponerende!. Herefter gik turen videre til Pisco-Sour-fabrik/brewery. Vi fik rundvisning og så stederne, hvor de der stampes på druerne i 8 timer (hvert år i marts måned). Hørte om fermentering, destillering osv. Bagefter var der nok 8 smagsprøver på forskellige Pisco Sours. Vi købte en cremet variant med smag af figen. De gav også smagsprøver på marmelade og chokolade. Herefter gik turen videre til vores frokoststed MIDT i en oase!. Det var helt surealistisk. Stedet var flot vedligeholdt. Vi bestilte frokost og brugte ventetiden på at gå i små shops og at nyde udsigten. Frokost = kinesiske ris med æg. Efter frokost skulle vi på VILD SANDBUGGY-TUR I ØRKENEN. Det er stadig ikke helt til at fatte - nøj, hvor var der smukt og hvor var turen vild. Malthe var lidt skræmt, men dog fascineret. Vi stoppede 3 steder, så man kunne prøve sandboarding - supersjovt. Vi stod op, som man gør på et snowboard, ellers kunne man ligge på maven og det = 10 x vildere! Dejlig oplevelse for kun 50 soles. Sand overalt, men det var det værd for en ørken, man ellers kun ser i Anders And. Vi fik taget et bad efter et par timer i sandet. Malthe hoppede i den iskolde pool. Så gik turen (3 timer) ellers videre mod Nasca, hvor vi i morgen skal ud at flyve 70 USD per person, dyrt, men det skulle være det hele værd. Nat nat efter en fyldt avokado og frugtsalat - super dag!.
Dag 4 - den 05.06.2010:
Vi sov på et landligt hotel i Lasca, en tidligere farm. Dagen startede med et besøg på Necropolis Chauchilla/en inka kirkegård! Det lå midt i ørkenen. På vej derud så vi ørkenugler. De var sjove. Kirkegården havde en masse gravsteder, hvor inkamumierne kunne ses. De havde stadig hår, mange af dem hud og nogle endda øjne og tunge. Knogler lå spredt over det hele på grund af hensynsløse gravrøvere. Tørt klima gør, at mumierne er så velbevarede. Flot sted i en meget tør ørken. Bagefter tog vi mod lufthavnen, her betalte vi 70 USD per person for at komme ud at flyve. Vi fløj over The Nasca Lines! Det var imponerende. Vi var i samme fly som Allan og Jessica, bombet og rystende tur. The Lines var ikke så tydelige fra luften, som vi havde troet, man skulle kigge lidt efter dem. De to piloter gjorde nu et meget godt job, så vi alle fik set det hele. De mest imponerende figurer var nok Mono (the monkey) og The Condor (kondorer). God oplevelse. Vi fløj i ca. 45 minutter. Imponerende linier overalt på sletten/ørkenen. Stadig et mysterium, hvordan og hvorfor figurerne er lavet. Stor geometrisk symmetri. Måske ville de vise noget til guderne, måske var det noget med årstiderne. I lufthavnen købte vi en peruviansk dug i sort med en masse farver + nogle små kuglepenne dukker og magneter. Tilbage på hotellet gik vi i poolen. Slappede af, inden vi skulle med bussen ind til aftensmad i byen. Denne nat skulle vi med natbus. Det var en luksusbus, så efter spaghetti og kylling, var vi klar. Der blev serveret drinks og mad i bussen og vi fik både tæppe og pude til vores semi-beds - kanon! Sov dog ikke fantastisk. A-S forkølet, vågnede og skulle trykudligne. Malthe sov ok.
- comments