Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 5 den 06.06.2010:
Vågnede til solopgang i bussen. Stille musik blev sat på. Vi fik serveret mad og te + kaffe. Luksus. Kl. 07.30 var vi i Ariequipa. Vi ventede i lidt tid på vores værelser, men det var på en skøn terrasse. Byen er meget "spansk" og rigtig hyggelig. Anne-Sofie smuttede i bad og gik med Sara, Zusanna, Kathryn og Jen ud i byen. Tog på et museum berømt for sin mumie - Juanita, en ung inkapige, ofret til guderne på et bjerg. Spændende film og rundtur. Malthe blev på hotelværelset den dag. Byen er rigtig hyggelig. Købte ind til Stine: vanter/luffer og en inkahue - cool! Om aftenen fik vi traditionel peruviansk mad: majskolbe med et stykke ost til + en suppe. (Første Imodium på turen er blevet taget - pyh). Nat nat fra et koldt hotelværelse, hvor roomservice te kun koster 5 kroner og så får man en hel termokande - luksus.
Dag 6 - 07.06.10:
Til Colca Canyon, verdens største canyon.
På vej til Colca Canyon kom vi op i 4910 meters højde. Jordan blev så syg, at han blev nødt til at få ilt - han frøs og havde blå læber. Jillean blev også dårlig, hun måtte ligge ned og have nogle servietter med alkohol. Nasca var en by midt i ørkenen, da vi kom ud af den var alt goldt og tørt. Vi kørte på hullede veje og grusveje.
Vi så vores første medlemmer af kamelfamilien.
Nr. 1. Den mindste, også den med den dyreste uld, 1 kg = 500 USD Pekenja.
Nr. 2. Alpaca - fladt hoved , halen nedad og den anden dyreste uld.
Nr. 3 Lama - langt (?) …. hale. Pas på de sparker og spytter.
Flot dag, frokost = buffet, meget traditionel peruviansk mad. Vi prøvede at tygge coca-blade for første gang! Med 9 blade med aske fra quincea (?). Købte småkager og bolcher med coca. Det skulle hjælpe mod højdesyge. Ankom til det flotteste hotel i denne søde lille landsby, hvor der er præ-inca-mark, terrasse. Kvinderne herbærer traditionel farverige dragter. Høns, æsler, grise og køer går frit rundt nogle steder. Charmerende sted. Vi gik en tur med gruppen på 1,5 time. Vi så præ-inca-gravsted med knogler, potteskår og kranier. Fik forklaret, hvordan de formede forms kranier med pinde og forbindinger og hvordan de blev placeret siddende i fosterstilling kiggende mod øst (hvor solen står op). (STINES MAVE ER BEGYNDT AT BULE UD AF….)
Samme fine "pottery" og fint tøj, klar til det næste liv. Hvis personen døde af en sygdom, blev de sat kiggende mod vest (ind i bjergsiden) for at undgå et nyt liv med sygdom. Da vi kom ned sad vi og snakkede ved pejsen og fik aftensmad kl. 19.30, suppe og andre simple retter med ris og chokoladekage til dessert. (37 pladser fra at få et værelse/lejlighed på Quintus).
Tidlig morgen i morgen, så tidligt i seng. Det var national flagdag i Peru, så folk havde flag alle vegne - på husene, i hænderne og sågar fastspændt på lamaerne. Alt i alt endnu en fantastisk dag. Gruppen er stadig fin, så det er dejligt. Nat nat.
Dag 7 - 08.06.10:
§Jeg skal være moster!
§Jeg skal være faster igen!
Planen for dagen var at stå op kl. 04.30. Vi kom op til tiden, fik morgenmad og derefter var det ud i bussen. Vi kørte i 1,5 time, hvor vi stoppede for at få et hurtigt kik på en kirke, som blev anset som den tidligere smukkeste, da den var dekoreret med malerier, alt lavet med naturlige farver. Det meste af kirken var blevet genopbygget efter jordskælv, så der var kun få af malerierne tilbage. Derefter kørte vi den sidste halve time op til Condore-cross. Her så vi kondorer glide op med de varme luftstrømme. Vi fik forklaret, hvordan de lever i par for livet. Hvis hannen døde, ville hunnen leve resten af livet alene. Hvis hunnen døde, så ville hannen flyve/glide op til 9000 meters højde og derfra begå selvmord ved at styrtdykke. Vi fik fortalt, at dens bedste ven er ræven, da de spiser organerne fra de dyr, ræven dræber (ræven spiser kun kødet). De er endda blevet set spise af samme dyr. Kondorens eneste fjende er den brune hummingbird med sine 28 cm mod kondorens 3 meter. Kolibrien angriber kondoren, fordi de er meget territoriale og når kondoren finder et ådsel i deres område, vil den angribe kondoren ved at prøve på at stikke den i øjnene. Da vi havde set dem, var vi nogle, der cyklede ned, andre gik langs canyon og blev samlet op af bussen. Vi mødes alle i bunden af dalen og kørte hjem i bussen. Vi havde 2 timer inden vi kørte til nogle hot pools - det var så dejligt. Derefter kørte vi hjem og spiste aftensmad, pakkede taske og gik i seng.
Dag 8 - 09.06.10:
Vi stod op kl. 05.30 og pakkede det sidste, spiste morgenmad, betalte vores "tab", så var det ellers ud i bussen. Nu ventede der bare 6 timer i bus. Undervejs stoppede vi ved det højeste punkt 4910 meter, tog nogle billeder og lavede vores ønsker ved at begrave 3 cocablade pegende mod øst, hvor solen står op og lavede et lille stentårn ovenpå. Derudover stoppede vi for at få en kop te ved en stor sø og til sidst stoppede vi, så vi kunne få et kik ud over Titi Kaka Søen. I bussen så vi to film, UP og Peary Jackson and The Lightning Thief- ikke set en dårligere film I lang tid. Da vi kom frem, gik vi (Anne-Sofie og Malthe) ud og spiste frokost med Susan. Derefter kiggede vi i butikker og gik hjem på hotellet. Kl. 19 gik Malthe ud for at spise aftensmad med gruppen, Anne-Sofie ikke på toppen, så hun blev hjemme.
- comments