Profile
Blog
Photos
Videos
D. 15/5 til d. 25/5
Hjemme hos Brian og Jens igen :) Skønt. Dagene flyder lidt ud i hukommelsen igen, da vi nød at lave alt og intet. En dag valgte vi at tage med Jens på Salvador Dali museum. Det var en flot oplevelse. En anden dag tog vi på store shoppe-tur i et stort "mall" med en masse outlet-butikker. Det er jo skørt så billigt man kan købe Levis jeans herovre. Vi fik begge løbesko, A-S cowboybukser og begge lidt sportstøj. Dejligt :)
Vi tog til Bush Gardens en dag med Jens. Det er en stor forlystelsespark med rutchebaner og dyr. Kanon dag med fede vilde rutchebaner. En havde direkte lodret fald :) Der var næsten ingen køer og vi kørte igen og igen. Vi fik lige set et show med akrobatiske mennesker om junglens dyr også. Pludselig blev det tordenvejr og forlystelserne lukkede. Pyh, der havde vi også fået nok sug i maven for den dag. :D
A-S havde fødselsdag d. 18/5 og sikke en god dag det var. Blev vækket med gave fra Malthe på sengen - store høretelefoner ;) Lige hvad hun havde ønsket sig. Det var helt fantastisk at se næsten hele familien på Skype den morgen :) Super hyggeligt! Jeg var meget glad for sangen fra Danmark. I køkkenet havde Malthe været i gang med at lave morgenmad og ikke mindst havde han bagt en fødselsdags-chokolade-kage! Uhm. Om eftermiddagen tog vi alle 4 ud på Sea Duced (den lille båd). Nu skulle vandski prøves. Hah. Jeg kunne absolut ikke finde ud af hverken at holde fast eller at komme op og stå. Malthe kom op i et splitsekund, men Jens styrede for vildt. Han kunne stå på bade 2 og 1 ski. Meeen, han har også øvet sig lidt. Jens og Brian inviterede os ud og spise som en fødseldagsgave. Jeg valgte at vi skulle have italiensk :) Trætte, men glade havde vi en hyggelig aften. Og nu er A-S jo 21 i USA, hvilket er mere end praktisk hvis man skal på bar, hehe. Derhjemme blev der serveret White Russians, uhm!
Vi havde et par dage, hvor vi havde seriøs kontortid. Jens og Brian matte arbejde og vi skulle have fikset en masse praktiske ting. A-S har nu fået arbejde hele sommeren på sygehuset igen :D hurra for at der så kan komme lidt penge ind igen. Malthe fiksede billeder osv. Peru-turen skulle foregå planmæssigt og vi fik printet de sidste confirmations osv.
Der blev en lille ændring i vores oprindelige planer om at tage til Key West. Netop de dage, hvor vi havde tænkt os at tage fasted var olien blevet sat til at ramme The Keys. Super ærgeligt, men vi turde ikke tage chancen med at booke et dyrt hotel og så ikke kunne komme på stranden pga. olien, eller ikke kunne komme ud at dykke. Nå nå. Men det må jo så blive næste gang! De nye planer blev at Brian og Jens ville tage med os til Everglades og derefter til Miami et par dage. Super hyggeligt alternativ med private guider :)
En dag tog vi med Jens på en overnatningstur på den store båd til en hyggelig ø, Caladesi. Vi sejlede derop tidligt en morgen og gik på stranden. Skønt vejr og dejligt vand. Om eftermiddagen smuttede vi på en gåtur rundt på øen som er kendt for klapreslanger! Iih. Vi så dog ingen slanger, kun en kanin, frøer og en skilpadde. Det var varmt, men en meget flot tur. Palmer allevegne. Øen er kendt for at familie, der engang boede herude. De pigen var 9 år roede hun hver morgen til skole på den anden side af vandet. Idag er "øen" ikke længere en ø, da en hurricane lukkede hullet mellem fastlandet og øen ud til havet. Om aftenen så vi et par film efter at have nydt solnedgangen over mangroven fra båden. Om aftenen kom et kæmpe tordenvejr lige ind over os. Lynene slog ned lige i området, imponerende, men skræmmende. Den følgende morgen sejlede vi via Den Mexicanske Golf hjem. Her ville vi gerne se delfiner og det lykkedes så sandelig. De hoppede og sprang i kølvandet fra båden. Det var noget af en delfinsafari :)
En anden dag tog vi på en længere tur på jetbåden. Vi sejlede ned til en lille ø, ved indsejlingen til Tampa Bay. Her var der en masse spændende bygninger fra omkring 1910, som havde været brugt som forsvar. Det var spændende at se. Vi så igen en lille skræmt skildpadde :) I det fantastiske klare blå vand så vi stigrays og fisk i tusindvis. Vi sejlede om på den anden side af øen, hvor er fort er eroderet ned i vandet. Her snorklede Malthe og jeg rundt og så en masse fisk. Efter dette sejlede vi til et område kendt som Bare Butt Keys :) Det er ikke lovligt at bade nøgen i Florida, men netop her siger kystvagten ikke noget til de splitterragendes nøgne volleyball-spillere, hah. Det var egentlig mest bare en sandbanke med i vandet. Vandet var varmt, klart og helt lyseblåt. Vi havde en skøn dag. Om aftenen smuttede vi ud dog spiste et sted som ingen af os havde været før. Alle de gamle på restauranten dansede lystigt rundt - sært sted ;)
Dagen efter fik vi færdiggjort et power point show, som vi viste lidt af til Brian og Jens. Teknikken drillede desværre.
- comments