Profile
Blog
Photos
Videos
D. 8/11-09
Saa er vi vendt tilbage tilbage til the big island fra vores to turer hhv. en cruise til Whitsunday og en 4WD paa Fraser Island.
D. 2/11 checkede vi ind paa baadebroen i Torquay lystbaadehavn sammen med 21 andre. Baaden var en katamaranbaad kaldet Wings II med crewet Tomo, Duncan, Jake og Dave. Fire mates der med det samme slog to ting fast. For det forste findes der to slags baadture heromkring: partybaade og dykkerbaade. Paa partybaadene drikker man sig groft i hegnet om aftenen og bruger dagstimerne paa at haenge ud over raelingen, mens man paa dykkerbaadene staar tidligt op og gaar nogle gange tidligt i seng for at faa mest muligt ud af dagslyset. Lyder umiddelbart lidt kedeligt, men den anden ting, som de slog fast var, at man sagtens kan have det sjovt uden ekstreme maenger goon (den billige vin, som backpackere drikker - paa niveau med elskovskaellingen bare billigere!!) Det, som vi havde booket, var uden tvivl en dykkertur fyldt med en masse energi og spasss!
Da kaptajnen Tomo fik os ud til vores forste stop, briefede resten af crewet os, og vi fik vores sovepladser tildelt. Som I senere kan se under fotos, saa var der MINIMAL plads. Kimo oplevede for forste gang, at sengen var for kort til ham.
Efter en 1-2 timers sejlads med en del bolger pga. en held del blaest, var vi fremme ved vores forste stop. Scubadiverne fik sig en snak med divemaster Dave, og snart var vi i vandet igen. Paa forste dyk var vi ni dykkere med certifikat. Kimo dojede stadig med lidt forkolelse, saa han ville lige tjekke trykket ud med noget snorkling forst for at vurdere, om han kunne klare at komme under tryk. Stoffer og Guul var bodypar, og ned gik det. Det er ca. 5 uger siden, at vi fik vores certifikat, saa vi skulle lige vaende os til det. Men hurtigt fik vi styr paa balancen, og saa var det bare at nyde synet. De mange farverige fisk (bl.a. en kaempe wrassel) og ikke mindst korallerne! Det var simpelthen fantastisk at opleve verdens storste koralrev. Dave forte an og havde kamera med nede, saa han tog billeder af os og dyrelivet. Paa forste dyk kom vi ned paa 15 m, men det er mest spaendende paa ca. 8 m, saa der brugte vi det meste af tiden. Desvaerre blev det et ret kort dyk, fordi en af de andre havde ikke dykket i 9 aar. Hun gik hurtigt op, men det var nu alligevel en succes, da vi lige fik folt, hvordan det var at vaere under vandet igen.
Da vi kom op, blev vi hentet af en speedbaad, der satte os af paa stranden. Derfra kunne vi saa snorkle rundt med de andre. Ganske fascinerende ogsaa, da der faktisk var langt flere fisk deroppe og en masse farverige koraller. Alt i alt en perfekt kombination. Da vi kom tilbage paa baaden, var der crackers, dip og ost, mens vi sad paa daekket og nod solnedgangen - findes det bedre? Bagefter blev der lavet bbq paa agterdaekket, og der blev vist diasshow med billeder fra revet, og Dave forklarede, hvad vi kunne komme til at se.
D. 3/4-09 startede dagen meget tidligt for skipper, der ved en 6-tiden sejlede os ud til en lille bugt, hvorfra vi fik vores forste scubadyk ved 8-tiden. Kimo maatte desvaere sande, at han ikke kunne komme ned paa dybere vand, saa kun Stoffer og Guul kom i vandet sammen et par mere. Ned gik det, og den helt store gevinst var en turtel og endnu en wrassel. Dykket var noget laengere, da vi kun var fem dykkere, som kunne holde paa luften noget bedre.
Efter endnu en omgang snorkling var frokosten parat, og vi sejlede til naeste stop. Denne gang var det kun Stoffer, Guul og Dave der dumpede i vandet med flasker, saa vi tog de store og kom godt med luft i dem. Det forte til et dejligt langt dyk paa 45 min. Der var en hel del strom i vandet, saa vi skulle bare bruge finnerne til at holde vores placering og ellers bare slappe af og nyde synet. Det var super laekkert at vaere saa faa, og vi fik set en masse endnu en gang. Det var vildt fascinerende at se, hvor meget revet aendrer sig bare ved at sejle ind i den naeste bugt.
Ved middagstid satte vi kursen mod oen Whitsunday. Den storste o, der er 100 % naturpark. I speedbaad blev vi sejlet ind til oen i to hold, og saa gik vi forst op til et lookout over whitehaven, der var maalet med turen. Det er en KAEMPE strand med krid hvidt sand. Det er saa fint sandet, at det er det eneste sted i verden, det kan vaere pga. de forhold, der er der. Andre steder forsvinder det bare. Vi har glemt navnet, men det som man laver glas af, bestaar sandet 98 % af. Faktisk er linsen fra Hubble teleskobet lavet af sandet, fordi det er det fineste materiale til det paa jorden. Endnu en oplysning om sandet er, at det er saa hvidt, at det reflekterer lyset fuldstaendigt. Saa trods solen staar paa en fuldstaendig blaa himmel og banker varme ned mod os, bliver sandet ikke varmt.
Vi tilbragte et par timer paa stranden med noget boldspil, tog billeder og slappede af. Som saa mange andre steder i Australien kunne vi desvaerre ikke bade der pga. jellyfisk og andre dyr i vandet. Da vi skulle tilbage, skulle speedbaaden hente os igen, men vi maatte gaa og skubbe baaden et godt stykke ud, fordi tidevandet havde trukke vandet saa langt tilbage, at korallerne naermest stak op.
Om aftenen var der i bedste aussiestil endnu en omgang bbq agterbords. Skipper satte sejl, og vi lullede derudaf med 3 knob. Nod aftenen, solnedgangen og efterfolgende den flotteste moonrise! Det var fuldstaendig morkt ude paa havet, og fuldmaanen var helt rod, rund og stor, som var det solen, der kom op paa himmelen. Det var simpelthen et fantastisk syn. For natten fandt vi ly i en bugt, og vi fik en god omgangs sovn paa en 7 timers tid, fordi naeste morgen stod den paa dyk igen.
Sidste dyk var kl. 7.30. Endnu en stor oplevelse, men endnu en gang maatte Kimo springe over. Det var kun Stoffer, Guul, en pige uden dykkercertifikat og Dave. De andre dage havde det vaert muligt for folk uden certifikat at scubadykke paa et af deres egne begynderhold, hvor de lige laerte de mest nodvendige skills. Vi syntes, at det var meget uansvarligt at lade folk hoppe i vandet paa den maade uden at vide noget om det udover en 10 minutters introduktion. Dette dyk viste ogsaa, hvorfor man skal tage sit certifikat. Det gik fint i lang tid, og vi nod det virkelig. Stoffer og Guul var bodypar, mens Dave og pigen dannede det andet. Pludselig saetter Dave fart paa og skynder sig over til hende og propper hendes regulator ind i hendes mund. Det viste sig, at hun havde tabt den og ikke anede, hvordan hun skulle faa fat i den igen, da den jo hang paa ryggen af hende! Hun faldt heldigvis hurtigt til ro, og vi fik dykket en masse. Det saetter lige nogle tanker igang i hovedet og et tak for god undervisning blev sendt til Diving 2000! Godt med en god ballast fra det kolde DK.
Ved middagstid var vi tilbage i havnen, og vi korte straks mod syd til Rockhampton. En koretur paa 450 km, hvor vi kom frem ved en 19-tiden. Det er lige sent nok, da det bliver morkt ved 18-tiden. Det er ikke godt at kore i skumringen hernede, da mange dyr bliver aktive der, og de kommer ud paa korebanen. Der laa derfor stakkevis af dode kaenguroer i vejsiden. Heldigvis kom der ikke nogen ud foran os. Der var en enkelt levende en, der stod i vejkanten, og var paa vej over vejen. Det saa super sjovt ud, for det virkede helt som et lille barn, der i forste klasse havde laert at kigge sig til begge sider inden, at den maa gaa ud paa vejen. Vi kom forbi inden dens eventyr, og vi kom frem i et stykke!
Billederne folger snarest muligt.
Kimo, Stoffer og Guul
- comments