Profile
Blog
Photos
Videos
D. 11/11-09 (bagerens fodselsdag!)
Saa er vi tilbage igen for lige at faa opdateret, saaledes vi ikke er saa langt efter og glemmer tingene. Forst vil vi dog lige forklare vores blog hurtigt. Vi haaber selvfolgelig, at der er nogle derude, der nyder at folge med i vores oplevelser og se billederne. Umiddelbart kan det godt virke lidt voldsomt, at vi skriver saa meget, men der er to formaal med denne blog. For det forste er det selvfolgelig at dele vores oplevelser med jer derhjemme, men samtidig er det ogsaa en maade for os at huske tingene. Der sker saa meget hernede, hvilket gor det umuligt at adskille dagene fra hinanden. Derfor forsoger vi at faa saa mange ting med som muligt, for naar vi kommer hjem at kunne taenke tilbage paa dette eventyr, som det har vaeret hidtil. Samtidig er det faktisk ogsaa en rigtig god maade lige at taelle til 10, faa pulsen ned og taenke over, hvad vi egentligt har oplevet og fordoje alle de mange indtryk.
Men nok om det. Som vi beskrev i det sidste indlaeg, havde vi en uforglemmelig tur til Whitsunday. Efter en god nats sovn i Rockhampton drog vi ca. 400 km videre mod syd til Hervey Bay, hvorfra vi skulle sejle til Fraser Island. Selve konceptet er lidt specielt med baade fordel og ulemper. Konceptet hedder self drive at Fraser Island, og det fungerer ved, at man kober sin tur som saa mange andre turer, hvorefter man paa ens valgte dato bliver sat i grupper paa op til 11 personer. Forste dag ankommer man til hostlet, hvor man bor gratis. Kl. 15 modes gruppen for forste gang til en briefing af en lokal guide. Vi ser nogle film lavet af staten om oen og saadan, introduceres til oens vej"system", hvor vi skal campere, hvad der er interessant at se osv. Efter modet betaler alle yderligere $20, som et par af gruppens medlemmer tager ud og handler ind for. Det gjorde Stoffer, Guul og en canadisk pige (Lea). Naeste morgen kl. 8 tropper alle op i receptionen med en lille taske pakket med det mest nodvendige: badebukser, tandborste, en troje, haandklaede og muligvis en sovepose - hvad mere skal man da bruge paa tre dage? En t-shirt holder da fint en uges tid... er der nogle, der paastaar. Efter endnu en briefing der forklarer basic 4WD-skills pakkes bilen og saa afsted til faergen og ud paa eventyr. Vores gruppe bestod af 11 personer. Fire tyskere (Paul, Lucas, Victor og Johannes), en hollaender (Thaijs), en canadier (Lea), to englaendere (Emma og Amy aka. A-dog) og os tre gutter. Af forsikringsaarsager var det et krav at vaere fyldt 21 for at kore bilen, saa vi havde kun fire chaufforer Victor, Thaijs, Emma og A-dog. Da de to forstnaevnte smagte smerten efter alkoholen fra nattens udskejelser ret saa voldsomt, saa havde vi kun to mulige personer bag rettet til at starte med. Til vores alles sorg var det Emma og A-dog, hvis koreegenskaber var minimale. Sidenhen fandt vi ud af, at A-dog havde vaeret til koreproven seks gange, og det burde vist vaere fortsat i kravlegaarden... Men vi kom afsted og hurtigt fandt vi ud af, at vores gruppe ikke var saa ringe endda. Da vi kom fra faergen var det naermest direkte ud off road, og det blev en haard start. Med en chauffor der ikke praktiserede saet farten ned ved KAEMPE hul i vejen, men bare siger whuppps, saa de bagerste flyver rundt og rammer op i taget, saa kan man ikke sige andet end at gruppen blev godt rystet sammen fra starten. Efter at have sat alle de andre 4WD fra faergen paa en ensporet sand"vej", blev vi dog stoppet brat efter et par kilometer. En mindre cityfirehjulstraekker sad fast og ud af bilen maatte vi jo for at skuppe og grave. Det endte med at samtlige biler fra faergen holdt i ko og maatte hjaelpe til. Med en forsinkelse paa en halv times tid for vi derudaf igen mod vores forste stop Lake Mackenzie. Som I kan se under fotoalbummet, var det simpelthen et vidunderligt sted. Det er en stor og dyb ferskvandsso omgivet af regnskov og krid hvidt sand. Vandet var saa klart, at man kunne se lige igennem uden nogen forvringende organismer, og det kunne ligefrem drikkes. Samtidig var folelsen efter badeturen saa laekker, fordi man folte sig ikke beskidt som efter bad i saltvand og chlorvand, som vi ellers har vaeret vandt til. Eften badning og frokost gik turen videre mod ost. For at beskrive forholdene generelt skal det lige naevnes, hvad Fraser Island egentlig er. Det er verdens storste sando! Der er ikke andet end sand, meget faa sten og klipper og ellers er jordforholdene bare SAND, SAND og SAND i meget store maengder. Overfladen er fra naturens side paa tre maader: storstedelen er regnskov, og ellers er der enten vand ovenpaa, eller ogsaa er det strand. Det gor, at der findes to slags veje. Vejen tvaers over oen gennem regnskoven og ellers stranden. Ved lov er det bestemt, at man maa kore op til en 30 km/t paa vejene og op til 80 km/t paa stranden, MEN det er sjaeldent muligt. Vejene er saa bumpede, at man maks kommer op paa 25 paa de meget gode tidspunkter, og man er nodt til at saette farten ned paa stranden, fordi der er mange "wash outs" (pludselige "trin" i sandet, der opstaar pga. tidevandet). Fra den ene side er de nemme at se, men fra den anden er de naermest usynlige. Men vi kom afsted, og naeste stop var et stort skibsvrag fra 1930'erne. Derefter korte vi videre mod syd mod vores camp for natten. Vi fik lavet bbq, taendt baal, snakket, spillet guitar og modt en del andre backpackere. En hyggelig aften der sluttede med et HAARDT gulv i en traebygning - vi siger mange tak til de par ol, der gjorde det muligt at falde i sovn, de var simpelthen en nodvendighed for at faa lukket et oje. Naeste morgen d. 7/11-09 blev vi vaekket af dyrelyde og det skarpe lys fra solen, der var staaet op for laengst ved en 7-tiden. Efter en omgang muesli var vi igen paa vejen/sandet og fortsatte mod syd til Indian Head. En stor klippe med en god udsigt over havet, som I kan see under fotoalbum. Derefter maatte vi gaa et godt stykke, fordi vejen simpelthen var for tor til at 4wd'en med garanti kunne klare det - det havde ikke regnet i MEGET lang tid. Maalet var Champagne pools, som er et sted med klipper, der "forskanser" stranden imod bolgerne. Det gor, at der kommer en masse bubler i vandet og heraf navnet. Efter nogle timer her drog vi tilbage til bilen efter en omgang frokost. Meget typisk for, hvad vi hidtil har oplevet, saa begyndte det faktisk at regne. Indtil nu har vi saa mange gange faaet den: det har ikke regnet her i maaneder...og saa lige, naar vi kommer, saa kommer regnen! Men det var heldigvis begraenset, saa efter at have ventet paa, at tidevandet smuttede vaek fra vores vej, saa drog vi tilbage mod nord til vores naeste camp. Vi ankom relativt tidligt, saa gutterne tog sig et slag kort, mens pigerne besluttede sig for at tage paa en lille koretur. Super hyggeligt og vi fik set et par buffe lizards, som vi naevnte fra vores besog paa krokodillefarmen. Om aftenen stod den paa en aegte backpacker klassiker: spagetti og kodsauce - billigt, nemt og naerende! Denne camp var meget striks, saa al larm inde i campen ville give en bode paa $150 pp. Derfor drog vi ved 9-tiden paa vores guide fra Hervey Bay's anvisning til stranden med rigelig goon og et par lommelygter. Vi havde for forste gang kobt backpackernes favorit i stedet for ol og speritus, som ellers er paent dyrt hernede. Goon er BILLIG vin, der faktisk SLAAR elskovskaellingen paa prisen!!!!! Tro det eller ej! Men det viste sig ikke at smage af saa meget, men den foretrukne er nu stadig ollen! Naeste morgen var programmet ret stramt, og vi ville gerne see Lake Mackenzie en gang mere. Derfor aftalte vi at staa op kl. 5.30, saaledes sollyset blev udnyttet optimalt. Tro det eller ej. Alle gutterne klarede det (SELV KIMO!!!), men pigerne fejlede....derfor lavede vi morgenmaden i campen og kom lidt senere afsted. Forste stop var Eli Creek, der er en ferskvands flod. Derefter gik turen til oens dybeste so. Fra stranden er der en gaatur paa en 5 km igennem regnskov og over en enorm sandbanke ned til den lille oase. Et hygggeligt sted, men vi savnede dog alle vores elskede Lake Mackenzie, saa hurtigt drog vi tilbage for at faa mest mulig tid der. Vi kom afsted og fik ca. en times tid der. Det var en perfekt afslutning paa en enorm oplevelse (naermest en rammefortaelling vil nogle kalde det...lidt har vi vel laert i dansk:). Umiddelbart havde vi massere af tid til at naa til faergen, men pga. et par biler, der var kort fast, blev vi forsinkede og maatte saette fart! 4.1 km paa 15 min. Det var voldsomt, men VILDT SJOVT!! Da vi kom tilbage til hostlet, var det med en god folelse. Vi var alle hamrende beskidte, solbrune og traette efter tre herlige dage paa verdens storste sando. Med rent toj paa kroppen, gik vi tre ned mod vores elskede bil for at kore til supermarkedet for at handle ind til en god omgang bbq paa standen. Men det skulle dog ikke gaa saa let. Vores elskede bil havde nemlig savnet os saa meget de tre dage, saa den havde smidt luften ud af det venstre baghjul. Som tidligere beskrevt, har det laekket lidt tidligere, men ikke saa det blev helt fladt. Derfor fik vi hjaelp af Victor med at skifte til reservehjulet. Det viste sig dog ogsaa at vaere fladt. Naive, som man jo kan vaere taenkte vi, at det kan jo vaere, at det ikke har vaeret i brug i mange aar, saa vi gik til den naermeste tank og fik fyldt 40 psi i, sat hjulet paa og drog til supermarkedet. Om aftenen lavede vi med Thaijs og Victor en laekker omgang bbq med store steaks og en omgang partyis i eskien sammen en kasse VB - dobt denne aften: Victor Beer! En perfekt og hyggelig afslutning.- comments