Profile
Blog
Photos
Videos
Idag er det sådan set vores syvende dag på farten, og vel er det ikke søndag, men vi har alligevel tænkt at holde en form for hviledag. Altså hvile kan jo være så mange ting, men vi skal i hvert fald ikke ud og se noget idag.
Efter en meget mager morgenmad, bestående af ristet brød med ost, dertil æbler og vand, tog vi ud for at handle. Morgenmadens ingredienser taget i betragtning virker det vel meget fornuftigt.
Vi har to hele dage her i Smokey Mountains, og vil være på selvforplejning i de dage, så vi manglede ligesom lidt af hvert. Herunder ikke mindst vaskepulver så vi kan få klaret vores vasketøj. Vores lille hus indeholder nemlig både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine, så at kalde det en cabin/hytte er måske lidt af en tilsnigelse.
Tilbage fra indkøbsturen, der igen illustrerede at vi ikke er fra lokalområdet, da vores indkøbsvogn så noget anderledes ud end de andres, gik jeg igang med lidt husmoderlige sysler. Der blev vasket og strøjet så vi nu er klar til vores videre færd.Herligt med et hus, der indeholder den nødvendige maskinpark. Normalt stryger jeg, mens jeg ser tv, nu så jeg ud på bjergene, variation er en god ting.
Derefter stod programmet på ren afslapning, hvilket vil sige badning i vores udendørs hot tub, slikken solskin på terrassen med et glas kølig californisk mousserende vin i hånden, mens vi kiggede ud over bjergene. That's life!
Egentligt har jeg altid syntes, at det var lidt tyndt at rejse udenlands for så at spise det, man kender hjemmefra, men vi trænger til lidt fred og ro, så i aften står den på hakkebøf af bisonokse m.m, det er nu heller ikke det, vi plejer at spise der hjemme
Smokey Mountains er fantastisk smukke, og fra terrasse, har vi siddet og set en masse små fugle, som vi ikke kender, farverige firben og en enkelt ørn, der har svævet over bjergene. Her kunne vi altså godt blive væstneligt længere!
- comments