Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til at sige farvel til Nashville.
Vi kan ikke undgå at sammenligne Memphis og Nashville, hvilket andre før os også har gjort. Det skal naturligvis tages med mange forbehold. Vi har kun været i begge byer to dage og i begge tilfælde i downtown. Men vi oplevede bestemt forskelle. Nashville er på mange måder en flottere by end Memphis, til gengæld oplevede vi, at menneskene der var mere venlige og i mødekommende. Ingen af stederne har vi følt os utrygge, heller ikke om aftenen, men vi tænker os selvfølgelig om, når vi går ud, som mange sagde inden vi rejste take care og det gør vi.
I dag gik turen så videre til Smokey Mountains. Et navn de ,fordi der ligger en nærmest blå tåge omkring dem og minsanten om ikke min ven Elvis også har sunget en sang om bjergene. Titlen er Smokey Mountain Boy, og her er omkvædet:
I'm just a Smokey mountain boy
Come back to the hills I love
Where the tops of pine all bend in the wind
And the deep blue sky above
På vej ud af Nashville, var vi "nødsaget" til at gøre et stop ved et stort Outlet, og vi kom da heller ikke helt tomhændede ud.
Victoria Secrets (de har fx. lækkert dameunder- og badetøj) som jeg ellers havde glædet mig mig til at gå amok i , blev dog en skuffelse, trods supergod betjening. Det viste sig, at deres online udvalg var større end det i butikkerne, så de ting jeg ville kigge på, var der ikke, men pyt med det.
Turen ud til Smokey Mountains var ca. 400 km lang, men også smuk i hovedparten af tiden, området i det nordlige Tennesssee er utrolig grønt og frodigt. Mange steder gror der slyngplanter op ad træernes stammer, så det hele fremstår grønt. Personligt er jeg nærmest afhængig af at være i nærheden af træer, så jeg synes, det er en sand fest.
De sidste kilometer op til vores hus, var af en smal, stejl og snoet bjergvej, men udsigten da vi kom herop stod mål med min skræk og rædsel undervejs. Billeder følger i morgen, nu er klokken mange.
- comments