Nå som så ofte før begynder dagens blog med afslutningen på i går.
I dag bliver det dog anderledes, for klokken er mange, og når jeg er færdig med at skrive, er det helt sikkert sengetid.

Som skrevet ville vi ud at spise aftensmad i går. Vi besluttede at gå på the Owl cafe og vi tjekkede også lige tripadvisor, der gav den fine anmeldelser. Et super godt valg skulle det vise sig. Cafeen, der nu retteligt havde karakter af en restaurant, havde den smukkeste beliggenhed og vi fik et bord, så vi kunne sidde og kigge ud over vandet. Personalet var også utrolig imødekommende. Med vanlig naivitet og godt sulten, mente jeg nok, at det i dag ville lykkes at nå til desserten, jeg blev klogere

Først fik vi crab cakes (vi delte en forret, og så var der alligevel en til hver), helt nøgternt er det vel fiskefrikadeller lavet på krabbekød, men det smagte himmelsk.
Derefter fik vi salat. Jeg lærer aldrig, at det er en selvstændig ret, men sådan var det også her. Så fulgte en stegt rødfisk (den hed i hvert fald) redfish med grøntsager, utrolig velsmagende. Jeg klarede ca. 1/3 del, så måtte jeg melde pas. De spurgte meget sødt om jeg ville have resten med hjem i en pose, men tanken om fisk på bagsædet af en varm bil var ikke tillokkende. Jeg foreslog dem, at de skulle lave sådan en tasting menu for os europæerer, der ikke kan spise så meget. Portionsstørrelserne er astronomiske. Bagefter tullede vi lidt rundt i byen, der var meget, meget hyggelig og så var det hjem og sove, trods trafikstøjen.

Vi ville gerne tidligt afsted og var nede til morgenmaden kl. ca. 8 og vel færdige fem minutter efter. Det var godt nok den mest sølle morgenmad, vi endnu har oplevet, men pyt. Så var det afsted mod New Orleans.

I dag kom vi igennem fire stater. Vi begyndte i Florida, kom til Alabama, kortvarigt igennem Mississippi og endte i Louisiana. Det var også en tur på ca. 600 km og i dag kørte Peter hele vejen.
I går gav jeg et nap med. Jeg kørte ca. 50 km. Ikke for at aflaste Peter (han havde helt sikkert hellere kørt selv , men for at jeg også kunne få prøvet bilen. Jeg fik dog lidt sved på panden, da en eller anden lokal sherif lagde sig i rumpen af mig i et par kilometer, men jeg tror bare han var ude at tjekke sit område.

Min opgave når vi kører, er mest af underholdende og forplejende karakter. Selv har jeg min egen fest med at læse skilte, især kirkeslogans synes jeg er noget for sig bl.a det her "Not all answers can be googled". I dag så jeg også et der handlede om, at man skulle spænde sikkerhedsselen "click it, or ticket". De er altså ret gode til de der korte budskaber.

Tilbage til i dag. En stor del af turen har været langs den Mexicanske golf og det har været utrolig smukt. Jeg har prøvet at tage en del billeder, mens vi kørte, og det er gået overraskende godt. På dele af turen langs golfen var vandet turkisblår og sandet hvidt som sukker. Senere da vi standsede og gik en lille tur, var vandet dog mere brunligt.

Den begrænsede mogenmad gjorde, at vi besluttede at det var dagen, hvor vi skulle besøge "Waffel House" . De laver meget mere end vafler, så jeg ved ikke hvorfor det hedder, som det gør. Peter fik en vaffel med skinke....for mig er det sådan lidt kage med kød, men han siger det smagte godt. Jeg fik en vaffel med pecannødder og blåbær, det syntes servitricen til gengæld var en underlig kombination. Ja, smag og behag er forskellig, men Waffel House var en rigtig god oplevelse.

Vi har i dag hørt over mange broer, der forbinder de forskellige småøer ud for fastlandet med hinanden og fastlandet. Der er en imponerende udsigt fra mange af disse ud over floder sumpe m.m.

Omkring kl 18 nåede vi New Orleans, så det har været en lang, men smuk tur. Vi er nu installeret på Avenue Plaza hotel (værelse 1214, far )i Garden District. Hvilket vil sige udenfor det franske kvarter, hvor der virkelig er gang i den, men ikke længere væk end at vi blot kan tage en sporvogn lige uden for døren.

Vi har en lille et værelses lejlighed øverst oppe, fin udsigt over byen og meget veludstyret bl.a med et air conditionsanlæg, der larmer værre end Atlanterhavet, men mangler dets charme, heldigvis har vi ørepropper med, hvis det bliver for slemt.
Men de har et eller andet med varme/kulde. Vi gik ned og spiste i restauranten, der hænger sammen med hotellet, og der var så ISkoldt, at vi begge måtte op efter en trøje. Udendørs var der en skøn sommertemperatur. Der er noget jeg ikke forstår på det felt.
Nu venter to hele dag her i byen, hvor vi bl.a håber at komme ud at sejle på sumpene og ikke mindst at høre noget musik.

På vej ind mod centrum så vi rigtig mange nye huse, som vi antager er bygget efter orkanen Katrinas hærgen i 2005, men også en del bygninger, der fremstår ødelagte og forladte.

Og så for lige at at runde det med NOLA af så står det for New Orleans LouisiAna