Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder ligenu på en balkon med Aterlanterhavet liggende foran mig. Computeren er anbragt på en pude i skødet, fødderne på en taburet og ved siden af mig har jeg et glas køligt ....vand
Klokken er kun ca. 18, så vinen venter vi lidt med, men den er indkøbt. Det skal blive ren nydelse at sidde her i aften og kigge på bølgerne, mens vi reflekterer lidt over, hvilken dejlig ferie vi har. Fordi vores destinationer er så forskellige er det som om, der begynder en ny ferie hvert sted.
Life is Good
Anne-Marie undrer sig over, at vi kan få tid til at skrive bloggen, men det fungerer faktisk glimrende. Peter er den der kører, og ofte kører vi jo lange stræk, når vi så kommer frem, vil han gerne have en lille lur, og imens skriver jeg.
Hvis jeg ikke havde bloggen, skulle jeg bare finde på noget andet, indtil Peter vågnede. Teoretisk kunne jeg også være rigtig irriterende og insistere på, at vi straks skulle ud og opleve byen, men nu er jeg jo mild og god, så det ville jeg aldrig finde på Men essensen er, at det fungerer fint på den her måde og så har vi jo også alle notater i hus, til vi kommer hjem. Så det er to fluer med et smæk.
For nu at begynde med dagens begyndelse, tjekkede vi ud fra vores super dejlige lille hotel i Savannah og satte kursen sydpå. Vores ellers meget stabile GPS kaldet Gertrud Petrea Sørensen, men blandt venner blot Gertrud, havde tilsyneladende fået det forkerte ben i kontakten til morgen, for hun havde de særeste forslag til, hvor vi skulle køre hen, hvilket inkluderede et par kilometer på en helt øde jordvej og en kurs der var mod syd-vest i stedet for syd-øst. Men efter nogen tid fik hun humøret igen og så gik det derud af. Som det også fremgår af billederne var en stor del af vejen ligeud, så lige at man næsten kunne se frem til på torsdag, gab det var kedeligt.
Vi havde et par små stop undervejs Chevyen skal have benzin, Peter en cola og jeg skal tisse. Da vi lige var kommet herover, spurgte jeg om de havde "a toilet" , damen så bestyrtet ud og spurgte, om jeg mente et "restroom", hvilket jeg jo gjorde, så den fejl har jeg ikke gentaget.
Ellers har vi ikke haft problemer med sproget overhovedet, ikke at det kører flydende, men amerikanerne er virkelig søde og forstår os uden problemer. I forgårs ringede jeg faktisk til vores næste hotel, for at bestille et værelse. Ligepræcis det hotel kan man ikke booke online. Men damen var så venlig og da der på et tidspunkt var noget, jeg i tvivl om sagde hun bare "no problem honey, you'r doing good" og så fortalte hun, at de har masser af oversøiske gæster. Så ingen problemer der heller.
Da vi nærmede os Florida blev det mærkbart varmere, her er vel omkring 30 grader aktuelt, men med blæsten fra havet er det bare skønt. Her i Florida har de, i hvert fald i det område vi indtil videre har set, hvid/ lysegrå asfalt, det er faktisk ret flot.
Vi gjorde holdt ved en Walmart og fik handlet til lidt tidlig aftensmad, lidt sen vin og en ny gang neglelakering, der er ingen grund til at slække på forfængeligheden, blot fordi man har ferie
Vores vigtigste præference med dette hotel var beliggenheden helt tæt på stranden, så vi troede egentlig, at vi havde fundet sådan et lidt halvskidt sted. Det er ikke stort, men det er på ingen måde dårligt og her er pænt og rent. Vi har både køleskab, fryser og hårtørrer og en mageløs udsigt, så vi mangler ikke noget.
Hotellet hedder Oceanview lodge. Far, hoteladresser kan du finde via de links jeg indsætter til hotellerne.
Hvorfor er det så, vi er taget til Sailnt Augustine? Primært fordi stranden i området har ry for at være fantastiske, men også fordi det er USA's ældste by.
Byen blev grundlagt af spanierne i 1565. Forten Castillo de San Marco, blev bygget i 17. århundrede, og andre historiske monumenter tiltrækker mange turister. Og det var vist, hvad der var at sige om det.
Men tror nu ikke, at vi skal ned og ligge på stranden i morgen. Vi skal naturligvis ned og bade, men vi synes begge, det er megakedeligt bare at ligge og sole, så det bliver der ikke noget af.
Mor, vi har solcreme med, så don't worry, be happy
- comments