Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet tid til det første fælles indlæg fra down under. Vi ankom til Sydney den 21. juli, hvor meningen var at Ditte skulle lande før Sara, men på selve dagen landede Sara først, og Ditte en smule senere. Vi fandt hinanden og en meget kvæstet Ditte mødte Sara. Vi fandt et hostel, hvor transport fra lufthavnen var gratis og fik ellers checket os ind, og sovet indtil sidst på eftermiddagen. Vi fandt noget Pizza og snakkede og grinede ellers det meste af aftenen.
22-7: Vejret var som dagen før. Regn, regn og atter regn, og samtidig var det rigtig koldt. Især for Sara, hvor det stort set er første gang under 25 grader, så der skulle vinterjakke på. Hehe. Vi brugte det meste af dagen på værelset, og begyndte at finde ud af, hvad det præcist var vi ville i Australien. Imellem et ophold i bygerne fik vi handlet en smule ind. Vi prøvede noget pasta med kød, hvilket mest af alt var pasta med leverpostej. Dette var ikke noget hit, men ned skulle det meste af det.
23-7: Vi havde besluttet at forlade Sydney den følgende dag, men viste ikke helt hvordan og valgte derfor at besøge de forskellige bureauer, der transportere backpackere op ad østkysten. Vi valgte et firma, der hedder OZ-experience, og fik arrangeret alt transport op af kysten, samtidig med at fik bestilt tur til Fraser Island, WhitSunday og dykkerbevis på Magnetic Island. Vi ser begge frem til at komme nord på, hvor det skulle være varmere, og så er dykkerbeviset også noget der ses meget frem til. Dette skal forhåbentlig bruges nogen gange videre på turen.
24-7: Kl. 5 ringede uret, så var det op, få det sidste pakket inden vi blev hentet kl. 6.15 og vi forlod Sydney for denne gang. Vi glædede os begge til at begynde rejsen, og især var udsigten med varmere vejr i høj kurs. Turen fra Sydney til vores første stop varede 13 timer. Det meste af turen blev kørt på highway, men alligevel så vi en flot natur, ørne, lamaere og kænguruere. Så var et af ønskerne ved Australien allerede opfyldt. Omkring kl. 19 ankom vi til Byron Bay, hvor vi fik checket ind. Resten af den dag gik med aftensmad og ellers hygge med Elsebeth.
25-7: Vejret i Byron Bay var betydeligt bedre end i Sydney. Her kunne vi gå i shorts og T-shirts. Dejligt :D Vi valgte at gå ud til Australiens østligeste punkt, nemlig Byron Bay's fyrtårn. Turen derud var lang, men flot natur og udsigt var det hele værd. På turen så vi kalkuner, Jiruhng Goanna (et kæmpe firbenet ting) og delfiner. Resten af dagen gik med hygge med Elsebeth og ellers hinandens selskab.
26-7: Dagen gik med afslapning, hvor vi gik lidt rundt i byen og ellers fik skrevet dagbøger.
27-7: I dag havde vi en køretur på et par timer inden vi ankom til Surfers Paradise. Vejret her var også med os, så vi gik ned på stranden efter at have checket ind. Her slappede vi af til lyden af bølgernes bevægelser og hyggede med Elsebeth. Dejligt, så er det nemt at slappe af og bare nyde.
28-7: Vi gik lidt rundt på stranden og i byen, men brugte det meste af dagen på stranden. Vinden var en smule kølig, men et vindstille sted og så Elsebeth, så var det lige før, at det ikke kunne blive bedre. Hæhæ. Vores morgenmad består af youghurt med müsli. Frokost er hjemmelavede sandwich med ketchup, ost, agurk og tomat. Aftensmad er pasta med pastasovs.
29-7: Vi flyttede fra Surfers Paradise til Brisbane. Vi nød solen fra tagterrassen, fik læst og slappet af.
30-7: Dagen bød på et lokalt madmarkedet, hvor der var kokke der dystrede i forskellige maddiscipliner og ellers en masse forskellige madboder. Det var et rigtig hyggeligt marked med masser af lokale. Det var i en mindre grøn park, hvor der var lavet en kunstig strand og vandbassin. Derudover var der forskellig slags underholdning. Da vi kom tilbage på hostellet blev resten af dagen brugt på at spille spil og slappe af.
31-7: Vi forlod Brisbane og ankom til Noosa sidst på eftermiddagen, så det var endnu en af de kære transportdage.
1-8: Dagen blev brugt i Australian Zoo, hvor vi så alverdens dyr. Vi aede Koalabjørne, klappede kænguruer, fodrede elefanter, og så ellers forskellige typer krokodiller, tigere, kæmpe skildpadder og fugle. Vi havde en rigtig fin dag, og nød det dejlige vejr :D
2-8: Vi forlod Noosa hen på eftermiddagen, hvor vi skulle køre med et af de andre transportselskaber, da OZ-experience bussen var gået i stykker. Vi ankom til Rainbow Beach, og var ellers glade for, at vi normalt kører med OZ. Efter ankomst skulle vi have pakket om, da vi tidligt næste morgen havde afgang til Fraser Island.
3-8 - 5-8: Vi forlod Rainbow Beach, for at tilbringe nogle dage på Fraser Island. Fraser Island har 123 km uafbrudt sandstrand, hvilket er det længste i verden. Derudover består øen af flot natur. Vi havde begge sagt nej til at køre bilerne derovre, så vi kom i guidens bil sammen med en franskmand. De to andre biler bestod af irere og et engelsk par. På Fraser Island er der en masse søer, og disse ligger alle sammen over havets overflade. Vi besøgte forskellige søer, nogle med havskildpadder, andre med større fisk. Derudover så vi forskellige regnskove, og deres mærkelige træer. Vi besteg det højeste punkt, indian head, hvor der var en flot udsigt over kysten, og i det fjerne så vi en hval sprøjte. Vi så et gammelt skibsvrag, og nogle fiskede og andre slappede af. Vi sluttede turen med gå igennem regnskov, og til sidst ende ud i en sandørken, hvor der var en sø. Lidt vildt, og se så meget sand på et sted. Vi kørte tilbage til hostellet med en meget blandet følelse. Alle oplevelserne på Fraser havde været fede og vi havde nydt det, men gruppen var vi bare meget uheldige med, og derfor fik vi en blandet oplevelse af det hele. Maden, var heller ikke noget at skrive hjem om, men vi gør det alligevel. Nudler, kylling, lidt grønsager der var krydret med sand, super dejligt ;s. Næste dag bød på spaghetti og kødssovs med lidt mindre sand, og ellers var der sandwiches og brød til morgenmad.
6-8: Vi forlod Rainbow Beach og ankom til Town of 1770 eller Agnes Water. Vi gik i gang med at få vasket alt vores tøj, hvilket tog nogle timer og ellers slappet af og se lidt af byen.
7-8: Så var det blevet dagen, hvor vi skulle vise vores surftalenter for Australien, og det var en sjov oplevelse, men tror ikke det er der, vi skal satse på en karriere. Vi havde det sjovt i vandet, Ditte nåede at stå op et halvt sekund og ellers på hug og Sara var på knæ og i hug. Det var sjovt at prøve og vi fik vores diplom :D Til aftensmad var der BBQ, hvilket vil sige, der er kød i sigte. Super dejligt, andet end pasta og ketchup.
8-8: Vi forlod 1770 og tog til Airlie Beach. Dagen blev brugt på transport, hvor vi havde en pause undervejs til at lære det australske spil Bowls. Det minder om Petanque derhjemme, men så alligevel ikke helt. Om aftenen mødtes vi med folk fra bussen og hyggede sammen, inden vi skulle tilbage på værelset og pakke til afgang i morgen tidlig.
9-8: Efter vi havde checket ud, gik vi ned til havnen, hvor vi skulle mødes senere på dagen. En fin gåtur, hvor vi fik set noget af byen. Kl. 13.30 mødte vi resten af gruppen og blev transporteret ud til vores båd Condor. Heldigvis var der ikke meget vind og vi kunne begge nyde sejlturen. Efter vi kom ombord, sejlede vi ud til stedet, hvor vi skulle overnatte. Vi så en 360 grader solnedgang, hvilket var et utrolig flot syn. Ikke noget man ser hver dag. Alle ombord på båden var meget trætte, så der var ro kl. 22.
10-8: Vi startede dagen med at havskildpadder svømmede rundt om båden til morgenmaden. Herefter tog vi ind på land, hvor vi gik lidt i en regnskov, så nogle flotte udsigter over strande og øer, inden vi tilbragte tid på den fine hvide strand Whitehaven Beach, hvor sandet er så fint, at du kan rense smykker i det. Her nød vi det dejlige vejr og udsigten inden det blev tid til at gå ombord på Condor igen. Efter frokost var det tid til snorkling, hvor der blev set fine fisk. Herefter sejlede vi ud til en sandø, hvorfra vi kunne se solnedgangen. Da vi var på vores vej derhen, kom der delfiner og svømmede omkring båden, og vi så hvaler der sprøjtede. Det var helt vildt fedt, og helt sikkert noget der huskes. Vi så den flotte solnedgang, inden vi skulle ombord på båden igen, og sejle hen til overnatning. Folk var lidt mere vågne denne dag, men der var stadigvæk ro før midnat.
11-8: Dagen startede med snorkling, inden vi satte kursen mod fastlandet. Da vi næsten var inde, vi kunne se havnen, gik båden i stykker. De tilkaldte en teknikere, der kiggede på problemet, og havde tilkaldt en anden båd, der skulle hente os ind, da det begyndte at blæse op, og vi kunne sejle ind uden motor. Jeg tror det var godt, at jeg kunne se land, det gjorde det hele mere roligt, i stedet for vi havde været i midten af ingenting. Maden på denne tur var klasse. Første dag bød på snacks ved ankomst og til aftensmad kylling med kartoffelsalat og frisk salat. Næste dag bød på sandwiches og til aftensmad grill steaks med kartoffelsalat og frisk salat. Dejligt, dejligt.
12-8: Vi brugte dagen på at gå rundt i Airlie Beach og se forskellige dele af byen og butikker samt købe lidt souvenirs. Vi var også en tur hos lægen, for at få vores Dive Medical. Ditte fik hendes uden problemer, og jeg må erkende, at dykning kommer jeg aldrig til, da jeg ikke kan trække vejret ordentligt. Da vi om aftenen skulle købe kebab, mødte vi tre sejlere, der inviterede os med til kapsejlads den følgende dag. Jo tak, hvorfor ikke.
13-8: Vi stod tidligt op, og fik spist noget morgenmad og smurt madpakken, inden vi gik ned mod havnen, hvor vi skulle mødes med resten af crewet. De andre gjorde båden klar, og vi ventede imens og gjorde kun hvad vi fik besked på. Vi skulle bruges som ballast på båden, når vi skulle hænge ud over rælingen. Det var rigtig sjovt at prøve, og vi ofrede os virkelig for dem. En forstuvede tommeltot, et par gange eller tre på vej ud over, men kæmpede sig op på båden igen. Vi lå godt i feltet og var ikke langt fra målstregen da den tredje ballastkvinde, rent faktisk var meget tæt på at falde over bord. Heldigvis fik hun benene på hver sin side af en stolpe, og de andre kunne hjælpe hende op. Det viste sig hurtigt, at hun havde brækket håndleddet. Vi blev på grund af dette, nødt til at sætte farten ned, så hun kunne behandles, men over målstregen kom vi, og vi var ikke de sidste. Vi vandt over køerne "The holy cows", som var en personlig kamp, hehe.
14-8: Vi forlod Airlie Beach og tog til Townsville, hvorfra vi skulle sejle til Magnetic Island. Vi ankom ved middagstid og resten af dagen blev brugt på at slappe af i hængekøjer og ellers gå en tur ind til byen.
15-8: Ditte startede hendes dykkerkursus, og jeg fik vasket vores saltvandstøj. Hun valgte dog senere at aflyse det. Vi hyggede resten af dagen med at spille og slappe af.
16-8: Vi brugte det meste af dagen på stranden og spille spil. Vi havde en gåtur ind til byen.
17-8: Dagen blev brugt på en gåtur i et gammelt fort område fra 2 verdenskrig. Her så vi vilde koalabjørne, en utrolig flot udsigt over øen. Da vi havde vandret denne tur, gik vi langs stranden tilbage til hostellet.
18-8: Vi forlod Magnetic Island, og dagen blev brugt på transport, hvor vi ankom til Mission Beach hen på eftermiddagen. Vi nåede lige at sætte vores tasker, inden vi skulle ud på en lille køretur rundt i byen, hvor vi skulle se vilde wallabies, der er små kænguruere og Cassowary, der er verdens tredje største og farligste fugl lige efter strudsen og emuen. Den er også i familie med disse. Vi så begge dele. Da vi kørte fra Magnetic Island til Mission Beach begyndte vi at kunne se, hvad det var oversvømmelser og cykloner havde gjort ved området for 6 måneder siden. Træer var væltede, eller stod stadigvæk, men uden liv. Det var en smule skræmmende at se, men det er jo sådan verden nu en gang er. Cassowary fuglen, lever i regnskove, og efter cyklonen har den svært ved at finde føde, da mange af træerne er væk, og den er derfor begyndt at lede efter mad andetsteds. Det vil sige i folks haver. Vi så også fuglen gå rundt i en have, altså en smule mærkeligt.
19-8: Vi startede dagen med en fri gåtur rundt i regnskoven, hvor vi så flot natur og fisk. Ellers brugte vi resten af dagen på hygge i form af solbadning og spil. Om aftenen tog vi på det andet hostel i byen, da vi havde læst, de havde kænguru på menukortet, og vi ville gerne prøve at smage dette. Vi kan så fortælle, at det er meget elastisk og man kan nærmest mærke hvor meget den har hoppet. Vi mødte en dansk mand, som bor på New Zealand og har gjort det siden 53, og ham og hans hustru inviterede os på besøg, når vi kommer til landet.
20-8: Dagens gåtur var igennem regnskov, hvor vi så store edderkopper, og ellers lang stranden. Rigtig fin tur. Ellers blev resten af dagen brugt på afslapning, så vi var klar til aftens frie BBQ. KØD i sigte, lækkert :D
21-8: Vi stod tidligt op, for at se solopgangen, men det var alt for skyet ,så efter en time, gik vi tilbage og tog et par timer mere på øjet, inden vi skulle have pakket og være klar til afgang til Cairns. Vores sidste tur med OZ-experience.
22-8: Vi har besluttet at blive på det samme hostel de næste 9 nætter, da det er rigtig hyggeligt her. Vi tog ind til byen for at handle og se lidt af den.
23- 31-8: Vi har brugt tiden i Cairns på ren afslapning, se byen og ellers mere afslapning. Nydt det dejlige vejr, inden vi skal til Sydney og kulden den næste måned. Vi synes begge at Australien er fin nok, og er glade for at vi har set landet, men vi glæder os helt ubeskriveligt til at få vores egen vogn og ellers køre New Zealand tyndt.
Ha det godt så længe :D
Mange kram og knus fra os down under
- comments
Gurli Rehnquist rigtig god læsning fra jer og i nyder det og har det godt kan jeg forstå.Det er dejligt for jer at i nu er to til at dele oplevelserne.Kan i nu fortsat have det godt og mange knus til jer begge. Farmor og Farfar