Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod Hawaii sent den 25. oktober, hvor vi først fløj til Seattle, og derfra videre til Houston, og til sidst landede vi i Cancun kl. 18. Her tog vi en shuttelbus til vores hotel, og eller lige spise aftensmad inden sengetid.
27-10: Vi sov længe, hvorefter Sara gik ud for at købe showergel. Det viste sig, efter at rengøringen havde været der, at det var bodylotion. Velkommen til spansktalende land. Vi måtte derfor finde noget rigtig showergel. Vi tog derfor ind til byen for at købe dette, og et simkort, men dette var ikke nemt, da alt stort set var lukket ned på grund af orkanen Rina ville ramme byen senere på dagen. Resten af dagen blev brugt på afslapning på hotellet. Om natten festede vi med 500 og musik, da ingen af os rigtig kunne sove på grund af blæsten og regnen.
28-10: Vi vågnede op til fint vejr. Orkanen var væk, og vi kunne ikke rigtig se nogen skader. Dagen blev brugt på at få pakket alle vores ting, så vi var klar til at møde folket den følgende dag.
29-10: Vi checkede ud fra vores hotel, og blev kørt til det hotel, hvor vi om aften skulle mødes med resten af gruppen. Hver mødte vi vores guide, og fik at vide, at hele turen bød på hoteller, hvilket vi begge blev noget overraskede over, men fedt. Han kunne også fortælle alle de ting vi ikke behøvede at medbringe, så det blev til en backpack og en sæk tilbage på hotellet, som vi skal hente efter turen. Hvilket var rigtig dejligt, da vi har rigeligt at slæbe på.
Kl. 19 mødtes vi med resten af gruppen til et velkomstmøde. Det vidste sig at de første 10 dage af turen består af 8 kvinder, og guiden. Det skal nok blive sjovt. Der er én fra England, 2 fra Tyskland, 3 fra Australien og guiden er fra Belize, men har levet de sidste 7 år i Guatemala, så han er lokal. Efter mødet gik vi samlet ud for at spise aftensmad. Vi var alle en smule trætte, så vi gik herefter tilbage i seng.
30-10: Dagen startede med morgenmad kl. 7, og herefter gik vi hen til busstationen, hvor vi skulle køre med bus i 3 timer inden vi ankom til Chichen Itza Ruinerne. Her havde vi en guidet rundtur på 2,5 time, hvor vi så en masse forskellige ruiner, og lærte omkring Mayan folkets liv og traditioner. Efter ruinerne tog vi til Cenote Maya Sinkhole. Vi startede med at spise frokost, og derefter bade i sinkholet. Det mindede om en kæmpe grotte, hvor du kunne bade i en lille sø, sammen med fisk, hehe. Efter badet, skulle vi igen køre i bus i 3 timer inden vi ankom til Merida, hvor vi skulle overnatte. Vi gik en tur rundt i byen, så vi vidste, hvor de vigtigste ting var, og spiste derefter fælles aftensmad.
31-10: Vi forlod Merida ved 9-tiden, og brugte ellers 9 timeres kørsel på at nå byen Palenque. Vi ankom sidst på eftermiddagen, hvor vi skyndte os hen for at købe myggespray til kroppen. Endnu et af vores fejlkøb på spansk. Vi havde åbenbart købt spray til indenfor i huset mod små kryb, og vi troede det var myggespray. Heldigvis fandt vi det rigtige :D Vi spiste igen fælles aftensmad, og nogle af os, gik derefter på lokal diskotek, hvor vi havde dansegulvet for os selv. En blanding af diskodans og salsa, meget sjovt.
1-11: Vi startede dagen kl. 8, hvor vi kørte ud til Palenqueruinerne. Her havde en times tid med guide, hvor vi lærte mere omkring Mayafolket og ruinerne. Endnu en gang rigtig interessant og fedt at se. Efter ruinerne kørte vi til Misol Ha vandfaldet, der var højt og det var muligt at bade der. Rigtig flot :D Vi spiste frokost inden vi kørte til det næste vandfald Agua Azul, der var meget bredt, men ikke så højt. To vidt forskellige vandfald, men begge ret så fascinerende. Vi kørte herefter tilbage til Palenque, til fælles aftensmad.
2-11: Vi forlod Palenque, og skulle kun havde nogle timers kørsel til San Cristobal De Las Casas, men stort set alle på turen blev dårlige, da chaufføren kørte med god fart, men vejene er ikke verdens bedste, så der var hårde opbremsninger hele tiden og blandet med en masse sving. Puha, en tur. Ikke flere af den slags, tak. Vi ankom til San Cristobal De Las Casas, så vi havde eftermiddagen fri. Her gik vi rundt i byen og på marked, og nød det dejlige vejr. Vi spiste aftensmad og ellers tilbage i seng, da alle var meget præget af busturen.
3-11: Dagen var en fridag, men vi brugte en på en bådtur til Sumidero Canyon. Helt ubeskriveligt flot natur og masser af vilde dyr. Vi så pelikaner, krokodiller, aber, gribbe og flere andre dyr. Efter sejlturen kørte vi til en by, hvor vi kunne få frokost eller bare se byen. Herefter kørte vi tilbage til San Cristobal De Las Casas, hvor vi gik på marked, inden vi skulle mødes for vinsmagning. Vi tog på en lille lokal vinsmagningssted, hvor de andre smagte vin, og vi tog en cola. Her spiste vi også aftensmad, inden vi tog tilbage til hotellet for at drikke champagne og spille UNO og SNAP. Herefter tog vi i byen, og fik danset noget salsa.
4-11: Vi startede dagen tidligt, hvor vi forlod Mexico, og kom ind i Guatemala uden problemer. Dagen bød samlet på 12 timers buskørsel, på meget ujævne veje, så alle var rigtig trætte ved ankomst, og derfor blev det bare til aftensmad og så i seng i byen Panajachel.
5-11: Dagen bød på en fridag, som Ditte benyttede i byen og Sara tog på en bådtur med besøg hos to forskellige Mayasamfund. Vi mødtes alle sammen kl. 17, hvor vi forlod byen og blev kørt til en nærliggende Mayalandsby, hvor vi skulle på hjemmebesøg for natten. Alle var meget nervøse og spændte, da vi havde fået at vide, de kun, kunne spank. Ditte og jeg var så heldige at få en familie, hvor faderen kunne en lille smule engelsk, så vi kunne snakke lidt. De har en datter på 20 måneder, så hende kunne vi underholde. Vi fik lov til at prøve deres oprindelige tøj, hvilket var meget stift og en smule damet. Derudover skulle vi hjælpe med at lave tortillias, som de spiser til hvert måltid. Dette var bestemt ikke nogen nem opgave, og Ana, moderen, fik sig nogle billige grin. Til aftensmad fik vi ris, kylling og tortillias, med deres festdrink, vand, sukker og majsting. Meget sødt. Kl. 21 var det god nat og sov godt. Vi havde en seng hver med tæppe og en lille pude, men det var lige som at sove på gulvet. Hårdt.
6-11: Sara stod op kl. 5.45, for at se solopgangen over søen og vulkanerne. Helt vildt flot, og sikke en stilhed. Ved 7-tiden var vi begge oppe, hvor vi spiste morgenmad. Røræg med pølser, tortillias, maste bønner og festdrinken. Vi var begge enige om, at tortillias er fint nok, men til hvert måltid, puha. Kl. 8 mødtes vi med resten af gruppen, og vi forlod byen. Vi kørte i 1,5 time inden vi ankom til Chichicastenango marked. Et kæmpe marked. Her havde vi nogle timer til at kigger og shoppe, inden vi kørte videre til vores endestation for dagen, Antiqua. Her gik vi ud for at spise fælles aftensmad og derefter tilbage i seng, da alle var meget trætte efter hjemmebesøget.
7-11: I går havde vi en fridag i Antiqua, hvor vi gik rundt og så byen. Kl. 15.30 mødtes vi alle, for samlet at gå til en times Salsaundervisning. Hvilket var vildt sjovt. Vi kan nu trinene, men har stadigvæk ingen rytme, hehe. Kl. 19., mødtes vi igen, for at tage i mod de 3 nye, der skal rejse med os, resten af turen. Et par fra Canada og en engelsk pige. Det skal nok blive sjovt.
8-11: I dag er endnu en fridag, som bruges i Antiqua, inden vi i morgen rejser op i højlandet. Vi forlader Guatemala om 3 dage for at tage til Belize i 4 dage, inden vi slutter turen af i Mexico igen.
Ha det godt og vi ses jo lige om snart :D
- comments
gurli rehnquist tak for god og underholdende læsning,i oplever en masse og jeg nyder at læse det.tak for kortet fra hawai,er i begyndt at tænke på hjemrejsen,vi er glade for at vi snart skal ses,kan i nu nyde resten af rejsen og pas godt på jer selv,kram fra farmor