Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 2,5 måned i Sydafrika, var det blevet tid til at sige farvel den 21. April. Min tid i Sydafrika har været fantastisk, men jeg var også klar på nye eventyr, og ikke mindst at rejse med nogle fast og få noget godt mad, i stedet for nudler og tun. Jeg forlod Johannesburg og havde en kort flyvning på 2 timer til Zimbabwe og Victoria Vandfaldet. Lufthavnen var meget lille, og bestod nærmest kun af et lille skur. Vi passagerer gik ind i den ene side, og skulle ellers alle op til skranken for at få visum. I den anden ende stillede de så vores bagage, som vi så kunne tage med ud af døren, og du var på parkeringspladsen. Meget mærkeligt, når man kom fra en stor lufthavn i Johannesburg. Heldigvis gik visummet frit, og jeg kørte med taxi til den campingplads, hvor jeg skulle mødes med Dragoman, det firma jeg skal rejse med op til Kenya. Efter en smule forvirring fandt de mig, og jeg blev introduceret for de andre syn passagerer på et rigtig hyggeligt cruise på vandet omkring vandfaldet. Her fik jeg set de første flodheste og en badene elefant, og så var min tur stort set redet. Som sagt bestod hele vores gruppe af 11 mennesker. En kok fra Zimbabwe, to ledere og os otte rejsende. De andre startede turen i Cape Town, så de havde allerede rejst 3 uger sammen inden jeg kom til, men heldigvis var det nemt at falde ind, og det blev til mange sjove stunder i truken og Afrika.
22-4: Efter min ankomst dag og lettere forvirret sind, begyndte vi næste dag med at gå ned og se det meget omtalte og berømte Victoria vandfald. Jeg havde hørt fra tidligere på min rejse, at ofte bliver du gennemblødt og mange får ødelagt kameraer, når de vælger at komme helt tæt på. I stedet valgte jeg, at se det lidt på afstand og i tørvejr og i stedet sende andre ind i det våde element, hehe. Det var en meget flot udsigt. Eftermiddagen blev brugt på at se truken, og få instrukser i, hvordan vi færdes i og omkring truken og alt muligt andet. Om aftenen spiste vi på en fin afrikansk restaurant, hvor vi fik afrikanske klæder på, skulle spille på tromme og danse. Meget hyggelig aften, og i rigtig afrikansk stil.
23-4: Så var dagen kommet, hvor livet på truken rigtig startede og jeg glædede mig en smule. Hele set upet forløber efter faste rutiner. Nogle sørgede for at stolene blevet stillet op, andre bordene til at have maden på, nogle hjalp med at stille maden frem, andre vaskede op. Sådanne opgaver havde vi alle sammen, og gjorde at folk viste præcist, hvad de skulle gøre, når vi skulle havde morgenmad, frokost og aftensmad. Det eneste der var varierende, var hjælp til madlavning, da vi havde faste køkkengrupper, der hjalp på skift. Vi spiste morgenmad og fik pakket truken og bevægede os ellers afsted til mod første safari; Hwange National Park. Vi kørte igennem stenede og bjergede landskab, og besøgte på vejen et vildt hunde reservat, der tog sig af vildhunde og hjalp dem igennem deres opvækst. Det var rigtig fint at se, men heller ikke mere end det. Efter dette, kom vi ind i nationalparken og giraffer, zebraer viste sig, så kunne jeg nok holde øjnene åbne. Vi ankom og havde lige tid til at slå telt op, inden vi skulle ud på den første gamedrive. Her fik jeg set en masse dyr, og det er nu sjovt, at sidde der i jeepen, og prøve at finde dyrene. Ud over at se en masse dyr, lærte vi også en masse omkring deres færden, fodspor og signaler osv. Det var utrolig spændende og vildt lærerigt. Parken var på størrelse med Belgien og havde ingen hegn, så dyrene kunne bevæge sig frit og gjorde det også. De flytter sig efter vand og overlevelse. Efter 4 timer, var det tilbage til truken og få aftensmad i lejrbålets skær, inden vi omkring kl. 21 pakket ind i sovepose, vinterjakke, vanter og pandebånd begav os ud på aftensafari, hvilket var vildt fedt. Det er noget helt specielt at se dyrene om aften, når de går og spiser, eller finde sted at sove. Det var så fedt, og jeg er glad for at få den oplevelse med. Ubeskriveligt.
24-4: Dagen startede tidlig med morgenmad inden vi skulle ud på morgensafari fra kl. 6.30 til 11. Her så jeg igen en masse dyr, og det er lige fascinerende hver gang jeg ser dem. Se den måde de bevæger sig på, spiser og lytter. De er ikke dumme dyr, mere kloge, hehe.
Efter safarien, var der tid i truken og vi ankom sent om eftermiddagen, hvor alle var meget trætte efter den tidlige morgen, så efter aftensmad var vi alle i seng.
25-4: Vi startede dagen tidligt, da vi i dag skulle på villagebesøg, næsehornssafari og ud at se på grottemalerier. Vi startede med at se grottemalerierne, hvilket var meget interessant, da det fortæller meget om folket fra den tid. De har malet disse ting på grotterne, for at fortælle andre mennesker, at i området er der disse og disse dyr, eller der er vand i nærheden. Det var deres måde at kommunikere på. Herefter var det blevet tid til et villagebesøg, hvilket var godt. Her talte vi med en ældre herre på 70 år, der fortalte om hans liv. En mand, der fysisk var mærket af kamphandlinger mod vilde dyr for at beskytte familien og området. Herudover viste de os dans og sand, hvilket jeg rigtig godt kan lide, så det blev nydt i fulde fem. Efter frokost var det blevet tid til dagens store højde punkt for os alle sammen, nemlig at finde et næsehorn og komme tæt på. Vi var nærmest lige kommet ind i parken, og ups, så stod der lige et right/hvidt næsehorn 200 meter fra os. For mig, var dette tæt nok, men guiden fortalte, at vi skulle ud af jeepen og tættere på. Tættere på, viste sig at være 8 meter, og så er et næsehorn altså stort. Det var noget helt bestemt at være så tæt på, og du kan bedre forstå dets magt. Jeg følte mig i hvert fald meget skadelig, hvis det valgte at blive vred, så kunne jeg i hvert fald ikke lige se nogen vej. Herefter kørte vi rundt i parken og ledte efter flere dyr, og vi så endnu et næsehorn og gik efter dette, men det kunne ikke lide os, og blev noget aggressiv, så vi lod det værre, og gik tilbage til jeepen. En helt igennem fantastisk dag med mange oplevelser.
26-4: Vi sendte truken på værksted, da de ikke var sikre på den kunne holde til de lange køreturer. Det gav mulighed for afslapning inden vi skulle bruge mange timer i truken. Vi ankom til camping sent om aften, men hyggede os i bålets skær.
27-4: Vi startede dagen med en guidet rundtur i Great Zimbabwe's ruiner, hvilket var meget interessant og flot. Her fik vi også en dansende, trommende og syngende oplevelse. Herefter pakkede vi vores telte, og brugte nogle timer i truken inden vi ankom til Harare, hvor kokken havde inviteret os hjem til ham og hans familie. Her havde de lavet dejligt mad, og jeg kunne se Barcelona og Real Madrid spille Champions League. Dejligt, lige at se noget bold igen, hehe. Ved en rigtig afrikansk familie spiser man med fingerene, og det gjorde vi også her. Det gør altså noget ved én, når man kratter med maden.
28-4: En dag, tre forskellige lande. Vi forlod Zimbabwe, kørte igennem Mozambique og ankom sent til Malawi om aften. Visum til Mozambique tog os to timer at få, og det var med en smule bestikkelse, ellers kunne det sagtens have taget meget længere tid. 12 timer i truk er lang tid, og vi brugte tiden på at sove, spille UNO, høre musik, læse og snakke. Når vi har disse lange strækninger, er det endnu mere rart, vi kun er otte mennesker, da der så er meget mere plads til at slappe af på i truken, og det er muligt at ligge ned. Skønt :D
29-4: Dagen blev brugt på nogle timers kørsel, inden vi om eftermiddagen ankom til Kande Beach. Her var den første ting for mit vedkomne, at komme i bad, efter 4-5 dage uden. Ja, en smule ulækker kan man også være, hehe. Aldrig har et bad været så dejligt, og det var rent faktisk til at nyde, da vandet var varmt og der var rigeligt af det. Aften blev brugt på hyggeligt samvær.
30-4: Vi blev på Kande Beach, hvor vi startede dagen med en villagerundvisning af de lokale. Vi havde en fælles guide, som fortalte, at når vi kom uden for hegnet ville en masse være klar til at give hånd og snakke, bare så vi var forberedt. Og mange tak for den information. Da vi kom ud, stod omkring 20 mænd klar til at fortælle om deres kultur og hvad vi så, men også spørge ind til éns egen baggrund. Efter en gåtur, kom vi ind til selve village området, og her var der så bare 30 børn, der var klar til at holde dig i hånden, og kræve din opmærksomhed. Det viste sig hurtigt, at dette var en del af rundvisningen, men faktisk også meget hyggeligt, når man lige havde vendt sig til det. Her besøgte vi lokale huse, så deres afgrøder, deres torv med små butikker, den lokale skole, hospital og fiskemarkedet. Hospitalet var noget af en omvæltning. Det var mere eller mindre et gammelt hus, hvor de syge kom til, og ikke mindst fødende kvinder. De fik ca. et nyt barn hver dag, og vi fik lov til at hilse på en nybagt mor og dens pige. Moren var 20 år, og dette var hendes førstefødte. Stuen hun lå på, havde plads til 7 andre ud over hende, og vi kunne se, at andre kvinder lå ventende på, at det blev deres tur. Hvis der var komplikationer under fødslen eller med de andre syge, skulle de fragtes til et større hospital 1,5 til 2 timers kørsel derfra. Der var stort set ikke nogen biler i landsbyen og den ene ambulance der var tilknyttet det lokale hospital, var også tilknyttet andre små landsbyer, så det var ikke altid den kunne komme. Dette sendte en tanke til Danmark og alle dets snak om supersygehuse.
Efter rundvisningen var det blevet tid til afslapning på stranden, og for første gang i Afrika var jeg ude at bade. Her var det for en gangs skyld varmt, og til at være i. Sidst på eftermiddagen gjorde vi os klar, og blev igen hentet af guiden, da vi skulle spise i villagen. Her fik vi hel stegt pattegris, deres risanretning og spinatagtig grønsager. Igen var det bare at bruge fingrene, og så bliver de vasket bagefter. Efter spisning var der underholdning fra de lokale børn, der sang og dansede for os. Til slut blev vi hevet op en og en og skulle så dyste mod en af de lokale i dans, meget sjov oplevelse. Da vi skulle til at hjem, kunne vi høre en masse larm og vi spurgte hvad det var. Guiden fortalte, at det lokale fodboldhold havde vundet deres kamp i dag. Det lød virkelig som om, at de havde vundet et mesterskab. Der var vuvuzelaere til den helt store guldmedalje og så sang de alle mulige sange. Jeg tænkte bare, hold op folk ville have været vilde, hvis de havde vundet fodbold vm sidste år. Det ville jo have gået helt over gevind, hehe.
1-5: Efter vores aften hos de lokale, fik vi lov til at sove en smule længde, inden dagen skulle tilbringes med 6 timers kørsel. Vi ankom til vores campingplads tidligt på eftermiddagen, så der var tid til at besøge det lokale marked, inden det blev tidligt godnat for de fleste, da næste dag vil starte kl. 5.
2-5: Vi startede kørslen kl. 6.30 og ankom først til vores campingplads kl. 18. Vi forlod Malawi og dets grønne natur uden problemer. Da vi ankom til pladsen, havde vores guide sørget for at der var lavet mad, så vi ikke skulle til at i gang med det. Spisning og herefter godnat, da næste dag bød på en lige så lang tur.
3-5: Vi kørte 10 timer i trucken og ankom til Dar Es Salam, som er den ene af to hovedstæder i Tanzania. Vi ankom sent på aften, og her var igen sørget aftensmad, så vi skulle kun slå telt op, spise og så i seng.
4-5: Vi startede dagen tidligt, da vi skulle til Zanzibar. Dar Es Salam er en lidt mærkelig by, da den ligger inde i en bugt. Vi boede på den forkerte side af Dar Es Salam, og tog derfor en lille færge over til den anden side, i stedet for at køre, da dette sagtens kunne tage et par timer. Vi ankom på den anden side, og tog en taxi hen til færgen til Zanzibar. Heldigvis var der rimelig vindstille, så den 2 timer lange sejltur, skulle nok være okay, når der var fine nok sæder til at sove. Vi ankom til Stonetown, som er øens storby. Her blev vi fragtet hen til vores hotel, hurtigt tjekket ind og så ud at spise frokost på en lokal restaurant. Herefter havde vi en lille kort rundvisning i byen og vi havde eftermiddagen fri. Sidst på eftermiddagen mødtes vi alle på et fint hotel "Africa house", hvor vi så en flot solnedgang, og nød bare at slappe af. Efter solnedgangen, skulle vi have vores aftensmad på det lokale fiske/nightmarked, hvilket bare er en kæmpe succes, for "fiskeelskere". Fandt noget pandekageagtigt og troede egentligt at det ville være godt, men der laves selvfølgelig også pandekager med fisk, så den havde en eftersmag af fisk. Efter denne vellykkede aftensmad tog vi tilbage til hotellet.
5-5: Vi startede dagen med en mere fyldig rundvisning af Stonetown, hvor vi fik mere af vide omkring byens historie. Efter at have set, lokalmuseumet, amfiteatret, den ene af to kristne kirker på Zanzibar, det tidligere slavemarked, det lokale marked med fisk, grønsager osv., bevægede vi os uden for byen, hvor vi skulle på en spicy tur, hvor vi duftede, smagte, følte og så forskellige planter, krydderier og frugter. Efter denne tur, som var meget interessant sluttede vi hele turen af med lokal mad, mmmh, det er nu ikke dårligt. Herefter var det blevet tid til nord Zanzibar, hvor vi bare skulle slappe af de næste fire dage. Hotellet vi boede på lå nede på stranden, og fordi vi kom en smule før højsæsonen havde vi hele stranden for os selv, så det var dejligt.
6-5: Dagen blev brugt på afslapning, badning og volleyball på stranden. Så skønt bare at slappe af og nyde livet, er bestemt ikke dårligt. Det eneste negative var, der var ufattelig mange fluer, så de var ved at drive mig til vanvid, hvilket gav stor underholdning til de andre.
7-5: Sandra og jeg tog på strandvandring sammen, da resten af gruppen var ude på snorkling og dykning tur. Endnu en dag bare på stranden, det kan man hurtigt vende sig til, det er ikke så svært, hehe. Sidst på eftermiddagen tog vi på en sunsetcruise, hvor vi var ude at sejle et par timer og nyde solnedgangen i horisonten. Meget hyggelig tur.
8-5: Tidligt om morgen var det blevet tid til at sige farvel til Zanzibar nord og begive os ned til Stonetown, så vi kunne nå vores færge tilbage til Dar Es Salam. Vi brugte ventetiden på frokost i Stonetown, da det var meget regnvejr, så tiden blev brugt indenfor. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Dar Es Salam, hvor vi overnattede det samme sted.
9-5: Vi startede dagen kl. 5, da vi gerne skulle nå at forlade Dar Es Salam inden morgentrafikken vil starte for alvor. Da vi er på vej ombord på færgen, er der en bil, der kører ind i trucken, så vi må lige tilbringe noget mere tid, inden vi efter snakken med politi endelig kunne spille: on the road again. Herefter tilbragte vi 12 timer i trucken, som blev brugt på at sove, spille, læse, snakke og høre musik.
10-5: Vi startede dagen med en villagerundvisning, som mest af alt var et hike på 3-4 timer. Ingen af vores guider på trucken havde prøvet det før, så de vidste ikke hvad det indebar, så folk måtte hike i flipflops. Personligt synes jeg denne tur var unødvendigt, og jeg var ikke særlig snaksaglig på noget tidspunkt. Først er mine knæ og hike ikke de bedste venner, og så havde jeg en fod der var dobbelt så stor som den anden, og gav smerte op igennem benet for hvert skridt, så det var på ingen måde sjovt. Vi sluttede hiket med at spise hos en lokal, hvilket til gengæld var mega god mad, så det var altid noget. Da vi kom ned igen, tænkte jeg, at jeg lige ville høre Cara som er sygeplejerske, om hun kunne sige, hvad der var galt med min fod. Hun sagde, den er infektet, og gav mig nogle piller. Vi ankom sent til camping og det var blevet min sidste gang til at lave aftensmad.
11-5: Vi startede dagen en smule tidligt, hvor vi kom i jeeps, og brugte så dagen på gamedrive, igennem først et conservation område, hvor masaifolk levede. Her fik vi set en masse dyr og det var så vildt. Da vi havde kørt i mange timer igennem området, kom vi til Serengeti. Der blev set en helt masse dyr og taget ufattelig mange billeder. Det var helt igennem fantastisk. Vi sov inde i Serengeti, hvor der ikke er noget hegn omkring, så du sover i det fri. Vi spiste aftensmad inden det blev alt for mørkt, og da vi sad rundt om bålet, er der pludselig en der siger, Sara, der er en hyæne 7 meter fra dig. Det eneste jeg kunne sige, få noget lys i dens øjne. En fik lyst den i øjnene og den vendte om. Men det er nu en gang noget helt specielt at se dyrene når det er mørkt. Disse nætter i Serengeti, var jeg ekstra taknemmelig for mit sovehjerte, da mange havde hørt dyrene vandre rundt om teltene i natten. Jeg hørte ingenting, og var frisk næste morgen.
12-5: Vi startede dagen med 4 timers gamedrive, og det endte med at jeg fik set the big five, jubbbiiiiii. Vi kørte tilbage til lejren, hvor vi slappede af i middagssolen lige som dyrene. Det meste af dagens gamedrive var jeg nødt til at ligge på langs i jeepen og kun op, når der var noget vigtigt at se, da jeg havde så mange smerter i foden, og den er ikke blevet mindre. Efter pausen med foden op, var det blevet tid til den sidste gamedrive. Om aftenen, da vi havde spist, kom der hyæner igen, giraf og en buffalo. Disse dyr var maks 10 meter fra os. Det er så fascinerende. Vi så, så mange dyr, jeg havde aldrig drømt om. Det var helt sikkert et højdepunkt for mig, og noget jeg aldrig vil glemme.
13-5: Det var blevet tid til at forlade Serengeti og alle dyrene. Vi fik at vide, at vi kun vil stoppe jeepen, hvis der var noget meget vigtigt eller specielt. Da vi har kørt lidt, stopper jeepen, fordi vi ser en løve ligge helt oppe ved vejen og med blod om munden. Guiden finder hurtigt frem til byttet, og vi ser to hunløver, der har dræbt en buffalo tidligt om morgen, og nu er færdige med at spise. Der sidder hyæner og jakoes rundt og bare venter på, at få lov til at spise resten af byttet. Hyænerne er langt flere end løverne, og vi spørger, hvorfor de ikke bare går sammen og spiser byttet. Guiden fortæller, at hyæner kun kan samarbejde med deres familie, så når byttet "gives" frit af løverne, vil de begynde at slås i stedet for at spise. Denne oplevelse fuldendte vores fantastiske safari. Efter endt safari, havde vi en kort kørsel i trucken inden vi ankom til vores sidste campingplads og dermed nat i telt. Jeg besøgte en lille klinik, da vi kan se, at min fod ikke er blevet bedre. Det vidste sig, at antibiotikaten, var det forkerte, så derfor det ikke havde hjulpet. Hun gav mig det rigtige, og næste dag, var allerede meget, meget bedre.
14-5: Hele dagen igennem var der en underlig stemning i trucken, hvilket skyldes, at dette er vores sidste dag sammen. Vi forlod Tanzania og ankom til Kenya og Nairobi sidst på eftermiddagen. 24 dage sammen er slut og det har været helt fantastisk. Jeg har fået så mange fede oplevelser der vil blive gemt. Jeg havde inden jeg forlod Danmark fortalt Helaleh, hvad jeg havde af planer, til min mors fødselsdag. Under turen har jeg så fået det planlagt, så der er lavet storskærm i laden. Det største problem var, at finde ud af, om der var net og en computer med kamera. Heldigvis havde hotellet net og Emma var så sød at låne mig hendes computer, så jeg kunne lave min lille overraskelse. Oprindelig havde jeg planlagt at sove et andet sted, da jeg synes dette hotel var alt for dyrt. Men heldigvis fik Emma og Emily et tre mands værelse, og så kunne jeg sove hos dem uden at betale, hehe. Tiden nærmede sig, og det lykkedes at overraske min mor. Der var ufattelig langt hjem til Danmark denne dag, men dejligt at vide, at jeg trods alt var med kort. Herefter blev tasken pakket på ny.
15-5: Jeg tjekkede ud tidligt med Emma og Emily, og vi fik alle sagt farvel til hinanden. Nogle startede ny tur, andre rejste hjem og andre videre. Jeg tog en taxi til mit hostel, hvor jeg ville tilbringe min tid indtil jeg forlader Afrika den 23. Her var der tid til at læse bøger, og jeg begyndte lige så stille at vende mig til livet som backpacker igen. De første dage blev brugt på hostelet fra morgen til aften, da det ikke var muligt at gå med min fod. Da den blev bedre kom jeg hen i det lokale center og fik også mulighed for at besøge Karen Blixen's gamle farm, hvilket var meget interessant, da jeg lige havde læst hendes bog, ved min ankomst til Cape Town. Hele området var opkaldt efter hende, og alt havde Karen eller Blixen i deres navn, butikker, veje og steder. Folket var meget taknemmelige for Karen og stolte af alt hvad hun havde gjort i sin tid.
Det blev den 23. maj, og tid til at sige farvel til Afrika for denne gang, men helt sikkert også goddag en anden gang. Jeg har haft en fantastisk tid og oplevet så mange fede og uforglemmelig ting jeg sent vil glemme. Det er blevet tid til næste kapitel, der overordnet hedder Asien, med start i Singapore.
- comments