Jeg startede andet kapitel af min rejsen fra Cape Town den 23. marts tidlig morgen. Jeg brugte saa 10 timer i bussen, inden jeg naaede Ordtshoorn. Koereturen boed heldigvis paa masser af flot natur, saa det gjorde det hele lidt lettere. Ordtshoorn er en lille by, inde i landet, saa her saa jeg masser af natur, og koerslen gik op af bjerge og ned igen. Virkelig bakket. Jeg havde laest der skulle vaere en wildlife ranch, hvor du kunne bruge hele dagen, og ja, selvfoelgelig kan du bruge hele dagen der, men efter 2 timer har du set alt, saa resten af den dag blev brugt paa at se byen. Naeste dag besoegte jeg Cango Cave, hvilket var vildt flot og det er altsaa impornerende hvad naturen kan. Efter 2 dage i Ordtshoorn gik gik turen til Geroge, hvor jeg blev samlet op af Baz Bussen inden turen gik til Storms River. Jeg havde besluttet inden jeg tog afsted fra Danmark, at jeg ville udfoere verdens hoejeste Bungy Jump, men da vi kom koernede hen over broen med bussen, taenkte jeg godt nok – skal jeg virkelig goere det i morgen, og ja jeg gjorde det naeste dag, og det var saa fedt. Det er lidt ubeskriveligt, da det er fedt men ogsaa en smule skraemmene bare at kaste sig ud over kanten, og vide at der er 216 meter ned. Jeg sprang ikke alle 216 meter, men omkring 160 meter, hvilket egentlig ogsaa var hoejt nok. Da jeg kom op og ind paa land, var der intet, der kunne tage smilet og glaeden fra mig den dag, heller ikke at bussen var 2 timer forsinket om aftenen.
Efter denne oplevelse gik turen til Jeffreys Bay den 27. marts og livet paa forskellige strande. Hostelet jeg besoegte i Jeffreys Bay ligger paa stranden, hvilket gjorde at dagene blev brugt paa stranden, afslapning og ellers at hoere og se paa havet. Dette er virkelig noget der faar en ned i gear, og goer at du kan slappe af. Efter afslapningsdage, gik turen videre med Baz Bussen til Port Elizabeth. Denne by bliver af de fleste backpacker brugt som overnatning, da du ankommer sent og kan koere videre tidligt naeste dag. Jeg havde dog valgt at tilbringe et par dage i byen, da der maette vaere bare lidt at se. Paa Baz busturen moedte jeg en tysk pige Julia, og vi aftalte at moedes naeste dag, og gaa rundt i byen og se hvad den havde at byde paa. Vi startede med at gaa hen og se stadionet fra World Cuppen, hvilket var meget anderledes end det i Cape Town. Vi besluttede os for at tage en lille frokost ned mod en soe, hvilket var hyggeligt, indtil vi saa rotterne loebe omkring, saa sluttede den frokost bragt, og vi valgte at gaa ind mod centrum igen. Her besluttede vi at besoege South End Museum, hvilket nok havde vaeret mere interresant, hvis det ikke havde vaeret under renovation. Men vi betalte ikke noget for entre, og vi fik da set lidt af historien. Herefter soegte vi ned mod stranden, for at nyde de sidste straaler fra solen. Efter en lang og indholdsrig dag, brugte jeg naeste dag paa at tage sol, paa altanen paa hostelet, og ellers bare haabe paa, at det naeste sted var bedre. Hostelet jeg boede paa i Port Elizabeth, var naermest et privat hus, saa alt du brugte var ejerens, hvilket var mere end jeg kunne holde til. Men overlevede, det gjorde jeg heldigvis.
Efter to dage i storbyen, gik turen igen mod havet, naturen og stilheden. Naeste stop var Cintsa. Det var en mindre by, hvor hostelet laa for sig selv paa et bjerg, lige ned til havet og stranden. For at komme over til byen, maatte du gaa langs stranden, saa der var ingen trafik, og lige meget hvor du opholdte dig, kunne du hoere havet, skoent. Da jeg ankom den 31. marts havde de en tur til den lokale skole, for at hoere en skolekoncert med elever fra skolen. Dette var vildt godt, og det er nu impornerende, som dette folk kan synge og danse. Du kan se glaeden i dem naar der er musik i naerheden. I naeste dage boed paa afslapning igen, og eftermiddagen paa Volley Ball og gratis vin. Puha, naar du ikke kan lide vin, er det noget at komme igennem, men alt hvad der er gratis, maa indtages, hehe. Efter disse aktive dage med Volley Ball, var det blevet tid til en ny strand, hvilket blev Coffee Bay. Dette er nok det bedste sted jeg har vaeret paa hele den rejse igennem Syd Afrika, og jeg kommer helt sikkert tilbage en gang. Coffee Bay er en lille landsby, der ligger langt ude paa landet, men lige ned til havet. Det tager omkring 2 timer fra den naermeste stoerre by at naa stedet, men det er himmelsk. Hostelet medarbejdere er lokale folk, og de ved noget om stedet, da de er foedt og opvokset der. Jeg besluttede, at udfoere en lille vandring med tre mindre hike til noget der hedder Hole In The Wall. Du gaar op og ned langs stranden og ser noget af det virkelig Afrika, hvilket er fedt. Der er ingen andre end os. Efter denne fysiske udfoldelse var det tid til bare at slappe af de naeste par dage og ellers feste om aften. Jeg blev undervist i at tromme, hvilket var lige foer at blive aflyst, fordi den danske mentalitet ikke var rigtig. Naar du bliver undervist, maa du ikke goere andet end at koncentrerer dig og vaere stille, hvilket er svaert for mig. Jeg syntes det var sjovt, da jeg overhovedet ikke kunne finde ud af det i starten, hvilket foerte til, at de spurgte om vi skulle stoppe her, for saadan gjorde man ikke. Okay, jeg skal nok proeve at lade vaere med at grine, men det var nu svaert. Jeg fik dog laert lidt, selvom jeg var alt for langsom, hvilket jeg tydeligt kunne se og hoere om aften, da der var trommeopvisning. Puha, det loed nok bare saa meget bedre end naar jeg spillede. Efter 5 fede dage, var det igen blevet tid til storby i form af Durban den 8. april. Jeg moedte en engelsk pige, der skulle skydive naeste dag, og besluttede at tage med hende, da vi havde forsikret os, at det kun tog et par timer, men vi havde lige glemt at et par timer i Syd Afrika sagtens kan betyde 9 timer. Saa det viste sig, at loerdagen blev brugt paa at vente, og det var saa ekstrem kedeligt, men der var ikke rigtig nogen vej uden om. Naeste dag vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle lave, da hostelet fraraaede at gaa udenfor alene ogsaa ved hoejlys dag. Heldigvis moedte jeg en tysk pige, en mand og kvinde fra Zimbabwe, som netop var paa vej ud paa en byvandring. Jeg kunne komme med, og vi havde en hyggelig dag, Vi saa mindepladsen fra de to verdens krige, natur histoisk museum, flotte akitektoniske bygninger, havnen, tempel, katedral, markedet inden vi sluttede dagen af med at se stadionet fra World Cuppen. Dette stadion bliver ike brugt til fodbold mere. Men du kan blive koert op paa toppen, saa du kan se ud over hele Durban, du kan udfoere bungy jump, sving og andre forskellige ting. Herfter gik turen tilbage langs stranden. Vi sluttede dagen af med grill mad paa taressen, hygge. Efter et par dage i storbyen, var det igen blevet tid til naturen og stilheden. Jeg tog derfor til Northern Drakensberg, som er kendt for dets natur og bjerge. Her var jeg paa en endagstur til Lesotho, som er verdens hoejst beliggende land, da dets lavets punkt er 1100 meter over havets overflade. Dette er et super smukt land, og vi besoegte den lokal skole, smagte den lokale oel og mad. Maden var super god, men oellen var nu bedre i Town Shippen. Herefter slappede jeg af i naturen, og venter mere eller mindre paa at naeste kapitel starter. Jeg har tilbragt den sidste weekend i Pretoria, hvilket boed paa den foerste dag med regn fra morgen til aften, et etiopisk bryllup i aften. Herefter skal jeg tilbage til Johannesburg tirsdag, for at tage flyet torsdag morgen til Zimbabwe, hvor naeste kapitel starter.
Jeg kan sige efter at have vaeret 2,5 maaned i Syd Afrika, at jeg paa intet tidspunkt har foelt mig bange, men har ogsaa samtidig levet efter de regler der er. Ikke at kunne vaere uden for efter kl. 18 og ikke at gaa alene. Alle de mennesker jeg har moedt, har vaeret aabne, venlige og hjaelpsomme. Naar du spoerger dem om noget, vil de ikke stoppe igen. Det er et folk, der gerne deler ud af deres historie og viden, hvilket har gjort, at jeg har faaet et bredt syn paa Syd Afrika og dets folk. Herudover er det et folk der er utrolig glad for musik. Hver gang der er musik i naerheden af dem, danser og bevaeger de sig. De kan ikke sidde stille, musik er bevaegelse, rytme og sang, og det er saa livsbekraeftende.