G'day mate

Her foelger naeste afsnit af Emil og Ditte paa farten - nu i Australien:

Efter en lang nat i Bangkok Airport uden megen soevn og en lang flyvetur med lidt mere soevn, landede vi i Sydney ca. kl. 20 lokal tid. Fra lufthavnen tog vi et tog til Central Station og glaedede os over igen at vaere i et land med offentlig transport. Thailandpriser var det nu ikke.

Vi fandt et hostel midt inde i byen (og blev igen lidt forundrede over prisen. Sydoestasien og Australiens kan ikke sammenlignes). Hostellet var nu rigtig laekkert med gode faciliteter og egen bar. Den vender vi tilbage til.

Paa vores foerste hele dag i Sydney gik vi en tur i byen med Emil som guide. Han kunne stadig rimelig let finde rundt, selvom det er 4 aar siden, han var der sidst. Emil var isaer begejstret for at vaere tilbage i Botanical Gardens, som er en stor aaben park. Her var der traeer fra hele verden, store majestaetiske kakaduer der skrattede omkring os ogfarvestraalende rainbow lorikeet papegoejer, der kvidrede fra traetoppene.

Ditte var isaer glad for Sydneys mange laekre shoppingsteder med alskens skoenne sager. Emil var ikke saa begejsteret for at shoppe, han var dog med paa at gaa i Australian Geographic, som er en butik med seje videnskabsting for boern og barnlige sjaele. Lidt ligesom Experimentariets museumbutik, bare stoerre og vildere.

Om aftenen var vi et andet stort og vildt sted - Sydneys IMAX biograf, som har verdens stoerste biograflaerred. Her saa vi Avatar i 3D, hvilket var en rigtig fed oplevelse, som holdt os klistret til saederne i de 2,5 timer, den varede.

Paa vores anden dag i Sydney tog vi til Manly, som er en af Sydneys forstaeder. Manly er inden for rimelig raekkevidde med en havnefaerge, som vi tog, og derved fik vi en smuk tur gennem Sydneys havn. Sydney har en af verdens stoerste naturlige havne og bestaar af en masse beskyttede bugter med kun en smal aabning ud til Stillehavet. Der er meget smukt.

I Manly var vores eneste og vigtigste formaal et besoeg i Mambo-butikken - den sidste selvstaendige butik, som Mambo-toejmaerket har tilbage. Emil har vaeret Mambo-fan i mange aar, saa besoeget var naesten et must, naar vi var i toejmaerkets hjemland. Han fik da ogsaa loadet godt op paa sine Mambo-forsyninger.

Vores dage i Sydney inkluderede ogsaa et besoeg paa et galleri, som havde Reg Mombasa-billeder, manden bag Mambo. Emil var taet paa at bruge mange penge meget hurtigt, men besluttede sig dog for at se paa det senere.

Senere paa dagen tog vi en bus til Bondi Beach, som er en af Sydneys mest udsoegte strande med herligt vejr til surfing og solbadning. Fra Bondi gik vi en 6 km tur til Coogee langs strandene. Det var en fantastisk tur med hvide strande, straalende blaat vand og klipper med fremragende udsigt over et brusende Stillehav. Naa ja, og edderkopper spindende i traeerne. De var heldigvis smaa.

Sidste dag i Sydney brugte vi paa sightseeing af et par steder, vi allerede havde vaeret, men maatte se igen, og et par nye steder. Det betoed bl.a. endnu et besoeg i Botanical Gardens, hvor Emil fodrede kakaduer til nogle asiatiske turisters store fornoejelse. Vi var ogsaa i Hyde Park, hvor vi fik indsuget lidt historie ved ANZAC-mindesmaerket, som huser et lille museum om de australske og new zealandske soldater gennem isaer 1. og 2. verdenskrig.

Vi var ogsaa endnu en tur nede ved Operahuset, som ligger et dejligt sted paa havnen. Her kiggede vi naermere paa den fantastiske arkitektur, som Joern Utzon trist nok aldrig naaede at see faerdigbygget.

Turen gik derefter omkring The Rocks, som er den aeldste bydel af Sydney, hvor den foerste nybyggelse blev anlagt, da Sydney blev grundlagt i 1788 som en straffekoloni. I dag ligger der en masse gamle huse i The Rocks, der giver stedet en hyggelig stemning.

Hjemvejen gik, med lidt vejvisning fra internettet, forbi den bar, hvor kronprins Frederik moedte Mary i 2000 under de olympiske lege i Sydney. Der er flere australiere hernede, der har naevnt Frederik og Mary, naar vi fortalte, at vi var fra Danmark. Man kan i det hele taget ikke komme udenom lige at fortaelle, hvor man er fra og hvor man skal hen, hvis man snakker med de lokale. Det er virkelig hyggeligt, og man faar altid nogle gode tips til, hvad der er at se i omraadet og hvad man bare ikke maa misse. Folk er enormt snakkesalige og venlige.

Paa vores hostel var der om aftenen pub quiz i den tilhoerende bar, og vi saa chancen for en hyggelig og rolig aften, da vi skulle koere videre naeste dag. Quizzen handlede om pirater, og paa trods af at vi ikke vandt et point for det bedste "Aaaaargw" (det skal udtales som kaptajnen i The Simpsons siger det), saa endte vi utroligt nok med at vinde quizzen og 100 $ til at bruge i baren.Og saa blev det lige pludseligt lidt mere end en rolig aften. Men vi havde det sjovt og moedte nogle flinke mennesker. (Eller ogsaa opfoerte de sig saadan, fordi vi havde vundet penge til baren).

Vi havde dog vaeret fornuftige nok til ikke at gaa alt for sent i seng, saa vi var helt klar naeste morgen til at drage videre. Hjemmefra havde vi lejet en bil, saa den tog vi hen og hentede. Bilen er en hvid Ford Falcon stationcar med automatgear og cruisecontrol, hvilket er rigtig laekkert paa de meget lange australske landeveje. Med i prisen fik vi ogsaa campingear. I det hele taget en god start paa vores naesten 10.000 km lange road trip.

Bilen skulle hentes midt inde i Sydney, og Emil havde meldt sig frivilligt til den foerste tur med venstrekoersel ud af byen. Det gik virkelig fint, og vi kom godt afsted mod Blue Mountains. De blaa bjerge befinder sig nogle timers koersel uden for Sydney og ligger i en stor national park. Bjergene har faet deres navn paa grund af den blaa dis, der dannes naar eucalyptustraeernes blade fordamper, og som giver bjergene et mystisk blaat skaer. Vi tog paa en god vandretur, og kunne igen forundres lidt over forskellen paa Sydoestasien og Australien. Der var nemlig gode stier og raekvaerk - det ville man ikke se i Thailand og Vietnam!

En stor attraktion i Blue Mountains er De Tre Soestre, som er tre enorme sandstensformationer. Den gamle aboriginal legende lyder paa, at der var en troldmand, der tryllede tre soestre om til sten, for at de kunne undslippe nogle upassende bejlere. Desvaerre doede han, inden han naaede at trylle dem tilbage!

Om aftenen fandt vi en campingplads, hvor vi fik vores foerste overnatning i bagagarummet i vores Falcon. Der er ikke meget plads, men det er hyggeligt og overraskende komfortabelt at sove der. Vi havde forinden koebt en luftmadras og et par soveposer, saa det var naesten varmt nok. (Vi var i bjergene, saa vi froes faktisk temmelig meget den foerste nat.Natten efter var vi smarte nok til at tage noget mere toej paa, og saa hjalp det ogsaa temmelig meget, at vi var kommet ned fra hoejderne).

Om morgenen tog vi endnu et trek i Blue Mountains National Park. Denne gang var vi ude saa tidligt at vi kun moedte ét andet menneske paa turen. Det var et privilegum at vaere midt i bjergene mellem traeerne, hoere naturens lyde og lugte til eucalyptustraeerne, helt for os selv.

Slutteligt i nationalparken fik vi proevet en tur i en gammel jernbane, der gik stejlt op og ned af bjerget med en haeldning paa 50 %. Rimelig stejlt, rimelig scary.

Derefter satte vi kursen mod Numurkah, hvor Dittes veninde Anne bor. Ditte og Anne har gaaet i gymnasiet sammen, og Anne er siden flyttet til Australien, hvor hun bor sammen med hendes australske mand Zane.

Turen til Numurkah blev med en overnatning i en tilfaeldig lille australsk by paa halvvejen, der havde en campingplads. Denne gang kunne vi heldigvis holde varmen!

Dagen efter ankom vi til Numurkah, som er en lille by paa 4600 mennesker ca. 2,5 timers koersel nord for Melbourne. Her bor Anne og Zane i et lille hus sammen med deres hunde Mo og Jack. Vi har nu vaeret her i fire dage og nyder det rigtig meget. Anne og Zane er meget gaestfrie og har taget sig tid til at vise os omraadet, selvom de har skullet arbejde, mens vi har vaeret her.

Vores oplevelser hos en lille dansk-australsk familie inkluderer bl.a. et besoeg paa Zanes og hans fars farm, hvor vi hilste paa nogle smaa 1 dage gamle kalve og gav dem lov til at sutte paa vores fingre. Vi har ogsaa vaeret med Zane ude at fiske, mens Anne var paa arbejde. Vi fangede ikke saa meget, men det var paa aegte australsk facon med en Victoria Bitter (den lokale oel) i haanden. Vi har ogsaa vaeret i en dyrepark, som laa i en anden lille by, hvor vi saa kaenguruer, koalaer, wombatter, flagermus, tasmanske djavle og en masse flotte fugle.

I gaar aftes var vi en tur i byen med Anne. En halv times koersel fra Numurkah ligger Shepparton, hvor der er nogle hyggelige barer og pubs, og taxaer hernede er heldigvis ikke ligesaa dyre som i Danmark. (Man skal jo taenke over, at vil man nogle steder hernede, saa skal der vaere en der kan koere. Man kan bogstavelig talt ikke gaa nogen steder hen, for der er simpelthen for lange afstande).

I dag (den 24.) havde vi ikke planlagt noget specielt, andet end at vaere her og saa smaat goere os klar til at tage videre i morgen. Og saa kom der et lam ind i billedet! I morges kom Zane og hans far med et lille lam, der kun var en dag gammel og forladt af sin mor. Det havde Zane faaet af en af de landmaend, han arbejder med, saa nu skal lammet flaskes op, og saa kan vi kun haabe, at det vil overleve. Hvis det lever i morgen tidlig, er der gode chancer for, at det vil overleve, siger Zane.

Der er stadig ikke helt konsensus om navnet til det lille lam, idet Anne syntes at det skulle hedde Rose, hvorimod Zane mente Lambchop.

Da Anne og Zane tog paa arbejde, fik vi aeren af at fodre det lille lam naeste gang. Det ser ud som om, det faar det bedre, og det braeger naar vi naermer os det, saa vi haaber, at det vil overleve. Hundene Mo og isaer Jack synes, at det er utroligt spaendende.

I skrivende stund laver Emil mad til os alle sammen, Ditte ordner blog, lammet braeger, Zane er paa vej paa arbejde, Anne arbejder stadig en halv time endnu, og hundene har lagt sig godt til rette oven i hinanden ude paa terrassen. Vi kunne godt lige bruge en dag til i det hyggelige hus i Numurkah, men imorgen gaar turen til Melbourne, hvor vi skal se nogle sights, inden vi tager til kysten for at koere paa The Great Ocean Road.

Kaerlig hilsen

Ditte og Emil